Torsdag rammer femte film i Bourne-franchisen, ‘Jason Bourne’, de danske biografer. Matt Damon og instruktøren af anden og tredje film i serien, Paul Greengrass, er tilbage, efter de overlod tøjlerne til andre kræfter i den skuffende spinoff ‘The Bourne Legacy’ fra 2012.
Seriens tre første film står i dag blandt de mest indflydelsesrige actionfilm i det nye årtusinde. Hvor James Bond-filmene havde kørt spiongenren i sænk med fjollerier, er der en helt anden alvor og nerve i de mørkegrå ‘Bourne’-film med Matt Damons hårdtslående og hukommelsessvigt-ramte superagent. Det er næppe tilfældigt, at Bonds transformation i Daniel Craigs æra har lagt den kulørte Roger Moore-stil på hylden til fordel for en antihelt med ar på sjælen.
Paul Greengrass blev hyret som instruktør, efter producerne så hans film ‘Bloody Sunday’, og var tilhængere af britens »fornemmelse for kameraet som deltagende seer«, en visuel stil, som producerne mente ville fungere godt i ‘Bourne’-filmene. ‘The Bourne Supremacy’ og ‘The Bourne Ultimatum’ er da også blevet kendt for deres shaky cam-stil, som sidenhen er blevet kopieret i en lind strøm af actionfilm.
Det er langt fra alle, der er tilhængere af udtrykket, men som ‘Bourne’-filmene har vist, kan det fungere, hvis det gøres rigtigt. Læs med på de følgende sider, hvor vi har samlet syv actionfilm, der, inspireret af ‘Bourne’-filmene, har gjort brug af den håndholdte stil.
1. ‘Cloverfield’
Modstandere af Greengrass’ shaky cam i ‘Bourne’-filmene kaldte stilen for queasy cam, fordi den gav visse seere kvalme. Da ‘Cloverfield’ ramte biograferne i 2008, valgte biografkæden AMC at advare om denne effekt: »Due to the filming method used for ‘Cloverfield’, guests viewing this film may experience side effects associated with motion sickness similar to riding a rollercoaster«.
Filmanmelderen Roger Ebert har beskrevet ‘Cloverfield’ som »Godzilla meets queasy cam«. Filmen skal forestille at være såkaldt found footage, optaget på en camcorder, og følger seks unge newyorkere, der flygter fra et gigantisk monster, der angriber byen, mens de er i gang med at holde en fest. Alle filmens 84 minutter er filmet med håndholdt kamera. ‘Cloverfield’ er et eksempel på en actionfilm, hvor shaky cam-stilen er effektiv og veleksekveret og bidrager til filmens paniske, forvirrede og realistiske stemning.
Mens film som ‘The Blair Witch Project’, ‘Children of Men’, ‘Battle Royale’ og ‘The Kingdom’ havde populariseret den håndholdte stil i årene op til, var ‘Cloverfield’ blandt de første blockbuster-demonstrationer af potentialet i shaky cam-teknikken.
2. ‘District 9’
En anden actionfilm, der slap overordentligt godt afsted med at bruge den håndholdte stil, er den sydafrikanske instruktør Neill Blomkamps debutfilm, ‘District 9’. Lars von Trier og hans dogme-medsammensvorne tilbage i halvfemserne havde næppe kunnet forudse, at den håndholdte kameraføring ville blive en integreret del af populærkulturen et årti senere.
‘District 9’, som er inspireret af apartheid-æraen, er en science fiction-film, hvor et vildfarent rumskib af uklare årsager stopper over Johannesburg i 1982. Rumvæsenerne tvinges til at leve under slum-lignende tilstande på Jorden, men finder en åndsfælle i en regeringsagent, der bliver udsat for deres bioteknologi.
‘District 9’ er filmet med en række forskellige kamerateknikker, herunder realistiske håndholdte nyhedsudsendelser og dokumentar-sekvenser. I modsætning til ‘Cloverfield’, forkaster ‘District 9’ dog for tid til anden den håndholdte mockumentary-stil, men den fungerer rigtig godt, når den tages i brug, og er med til at give filmen en gritty og virkelighedstro atmosfære.
3. ‘United 93’
En af de første film, hvor indflydelsen fra ‘The Bourne Supremacy’s håndholdte stil tydeligt kunne mærkes, var 11. september-dramaet ‘United 93’ – hvilket ikke er så overraskende, da filmens instruktør er ‘Bourne’-instruktøren Paul Greengrass.
‘United 93’ handler om United Airlines Flight 93, som et af de fly, der blev kapret den 11. september 2001. I modsætning til de fly, der ramte World Trade Center og Pentagon, lykkedes det her passagererne at gøre oprør mod terroristerne ombord på flyet, hvilket resulterede i, at flyet styrtede ned på en mark i Pennsylvania frem for at ramme sit oprindelige mål, som formentligt var Det Hvide Hus.
I ‘United 93’ lægger Paul Greengrass igen stor vægt på den håndholdte stil for at give seeren følelsen af at være tilstede ombord på flyet. Især i actionscenerne kommer det håndholdte kamera til sin ret på grund af dets alsidighed på det trange set. Det er en velvalgt æstetik til flykapringsdramaet, der holder håndfladerne svedige helt op til slutningens fatale styrt.
4. ‘The Kingdom’
I sit arbejde med både den originale ‘Friday Night Lights’-film med Billy Bob Thornton og den efterfølgende tv-serie af samme navn har instruktøren Peter Berg skabt en håndholdt signaturstil.
Filmen, der har Jamie Foxx, Chris Cooper og Jennifer Garner på rollelisten, handler om en gruppe amerikanske regeringsagenter, der bliver sendt til Saudi Arabien for at undersøge en bombesprængning på en amerikansk base. Peter Berg genbruger stilen med det håndholdte kamera, der var med til at give et intimt indblik i den lille texanske by Dillon i ‘Friday Night Lights’, og gav følelsen af at være med i stuen, når coach Taylor og hans familie diskuterede.
Denne gang er omgivelserne mere actionprægede med skududvekslinger og kampscener i Saudi Arabien. ‘The Kingdom’ byder på flere mindeværdige sekvenser, hvor Berg orkestrerer imponerende actionscener ved at gøre brug af en frenetisk håndholdt stil, der har til formål at imitere den forvirring, der følger med, når man bliver jagtet rundt på fremmed grund.
5. ‘Battle: Los Angeles’
Mens film som ‘Saving Private Ryan’ og ‘Bourne’-filmene slap godt afsted shaky cam-æstetikken, kan man langt fra sige det samme om den flodbølge af actionfilm, der sidenhen har prøvet at kopiere stilen. I ‘Battle: Los Angeles’ spiller Aaron Eckhart en pensioneret marine sergeant, der må tage arbejdshandskerne på igen for at lede en gruppe soldater under en invasion fra rummet.
Filmen fik ikke overraskende en negativ modtagelse og er blevet fremhævet som et af de tydeligste eksempler på actionfilm, hvor shaky cam-stilen tager overhånd.
Filmanmelderen Roger Ebert var blandt filmens hårdeste kritikere: »Der findes en doven klipningsstil i actionfilm nu om dage, der går ud fra, at intet behøver at give mening visuelt. I en god film forstår vi, hvor heltene og deres modstandere er og hvorfor, og når de skyder på hinanden, forstår vi geometrien. I et rod som det her er framen fyldt med blink og eksplosioner og skud så korte, at intet giver mening«.
‘Battle: Los Angeles’ er med andre ord et af ærkeeksemplerne på en af de mange mislykkede actionfilm, der gør brug af en kvalmende overgjort håndholdt stil, kombineret med meningsforstyrrende hurtig klipning.
6. ‘Quantum of Solace’
Efter den imponerende reboot af James Bond med ‘Casino Royale’, skuffede anden film med Daniel Craig som 007 fælt. Mens ‘Casino Royale’ brugte det håndholdte kamera sparsomt, men effektivt i enkelte actionscener, lagde ‘Quantum of Solace’ tydeligvis mere vægt på at kopiere Greengrass’ stil fra ‘Bourne’-filmene.
‘Quantum of Solace’ består langt henad vejen af en overflod af rystende kamerabevægelser, uklar framing og lynhurtig klipning. Et af de tydeligste eksempler er biljagten helt i starten af filmen, der bryder de fleste filmiske kontinuitetsregler og har en gennemsnitlig shot length på under ét sekund.
Craigs anden Bond-film slutter sig således til rækken af utallige moderne actionfilm, hvor idéen tilsyneladende er, at selve mængden af klip bidrager med energi og spænding. Men spørgsmålet er, om nogen biografgængere nyder sekvenser, der er umulige at følge med i.
7. ‘The Hurt Locker’
En film, der slap noget bedre afsted med at bruge den håndholdte stil, var Kathryn Bigelows Oscar-vinder, ‘The Hurt Locker’. Bigelow ønskede, at publikum skulle kastes »ind i noget, der var råt, umiddelbart og fysisk« og var imponeret af Barry Ackroyd, fotografen på Greengrass ‘United 93’, som hun hyrede til at få seerne ‘med ud på slagmarken’.
»Min intention var at sætte publikum i soldaternes sko, ind i Humveen«, har Bigelow forklaret om sin ambition om at få ‘The Hurt Locker’ til at føles virkelig, ved at bruge en stil, der giver den mest realistiske gengivelse.
‘The Hurt Locker’s dokumentariske æstetik er baseret på et håndholdt kamera med en masse rystende kamerabevægelser og pludselige pans. Jeremy Renner har forklaret, hvordan fire kamerahold filmede samtidig: »Vi havde kameraer overalt, vi kaldte dem ninjakameraer, fordi de gemte sig. Vi vidste aldrig, hvor de var, og det freakede mig ud til tider«.