Jared Letos rolle som Jokeren i den anmelderforhadte ‘Suicide Squad’ har vist sig mindre succesfuld, og han har selv taget til genmæle ved at forklare, at han selv heller ikke var specielt tilfreds med filmen, og at flere scener med ham var klippet ud. Men den 44-årige skuespiller kan allerede lade fortiden hvile og skue mod nye udfordringer.
Den kommende ‘Blade Runner’-sequel instrueret af Denis Villeneuve (‘Sicario’ og den kommende ‘Arrival‘) har castet den Oscarvindende skuespiller, skriver Variety. Han skal mænge sig med stjerner som Harrison Ford, Ryan Gosling, Robin Wright, Mackenzie Davis (‘The Martian) og Lennie James (‘The Walking Dead’) i opfølgeren til Ridley Scotts klassiker fra 1982. Der er endnu ikke givet lyd om plottet, andet end at det kommer til at foregå flere årtier efter den første film.
‘The Blade Runner’ får amerikansk premiere den 26. oktober 2017, og imens har både Villeneuve og Leto andre projekter at se til. Villeneuves længe ventede ‘Arrival’ kommer i biograferne dette efterår, mens Jared Leto er i gang med forberedelserne til danske Martin Zandvliets (‘Under sandet’) første engelsksprogede film ‘The Outsider’.