Fem skygger af Sidse: Scenerne, der viser, hvorfor Sidse Babett Knudsen er så god

Fem skygger af Sidse: Scenerne, der viser, hvorfor Sidse Babett Knudsen er så god

I går havde den franske film ’Hermelinen’ premiere. Sidse Babett Knudsen spiller et jurymedlem, og den præstation sikrede hende en César, Frankrigs svar på en Oscar, for bedste kvindelige birolle. I den anledning ser vi her tilbage på fem scener, der viser, hvorfor Sidse Babett Knudsen er verdens bedste skuespiller (sådan cirka)!

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Let’s Get Lost’ – Den helt naturlige Sidse

Dette er en scene, der umiddelbart virker fuldstændigt uspektakulær, og det er netop meningen. Det er Sidse Babett Knudsens spillefilmdebut, og her beviser hun det, som siden er blevet grundstenen i alt, hvad hun senere har lavet. Den autentiske naturlighed, hun har i alt fra repliklevering til gestik, er det, der gør hende i stand til at gøre furier med vredesudbrud – se de næste sider – troværdige og til at holde af.

»Prøv lige at kigge i det andet skab«, siger hun i klippet. Det er en replik, man ikke husker, men netop derfor danner den troværdigt grundlag for de mange lag af humor, raseri og moderlighed, der kommer til senere i hendes karriere (se de næste sider).

Desuden viser klippet også hendes stærke udstråling. Blandt tre banter-snakkende mænd drukner hun ikke i testosteron, men indgår som en fuldstændig naturlig del af gruppen, uden at hun behøver hæve stemmen en eneste decibel.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Den eneste ene’ – Den morsomme furie

Susanne Biers gennembrudsfilm er en morsom, men generelt overstyret affære, og her får Sidse Babett Knudsen virkelig brug for al sin naturlighed for at hive sin rolle som Sus ned på et tåleligt hysteriniveau. Og det lykkes.

Scenen her en klassiker, der for længst har skrevet sig ind i danskernes faste talesprog, og med god grund. Virkelighedens Sidse Babett Knudsen spiller, at hun er Sus, der spiller, at hun er sur, men samtidig spiller komedie for at skjule over for sin svigefulde kæreste, at hun faktisk er ked af det.

Scenens højdepunkt falder tidligt. Det er priceless, da Sus med påtaget dramatisk stemmeføring, må gentage »låsen blev skiftet ud i fredags«, fordi Sonny ikke hører hende i første omgang.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Borgen’ – Kærlig mor med gennemslagskraft

Hele Adam Prices DR-serie er bygget op om det klassiske valg, som enhver, der elsker sit arbejde må tage: valget mellem dem, man elsker, og det, man elsker. Splittet mellem disse to uforenelige modpoler spiller Sidse Babett Knudsen politikeren og senere statsminister Birgitte Nyborg som en varmblodet hustru og kærlig mor på den ene side, og en idealistisk politiker med en mulighed, der er for stor til ikke at udnytte, på den anden siden.

Den smertelige lektie er selvfølgelig, at hendes professionelle valg får personlige konsekvenser. Som i klippet her, hvor hun må fyre sin mentor og finansminister, fordi han har haft en affære – og ironien er, at hun selv har knas i ægteskabet.

Det imponerende ved hendes spil i ’Borgen’ er, at hun virker troværdig i alle de sfærer, hun bevæger sig. Og det er langt fra en selvfølge. Mange serier, der udspiller sig i professionelle miljøer, lider ofte under, at privatlivet virker påklistret. ’The West Wing’ er en af historiens bedste tv-serier, men ’Borgen’ overgår faktisk det Aaron Sorkins serie på ét punkt. Landets overhoveds privatliv virker mere troværdigt, og det skyldes ikke mindst Sidse Babett Knudsen.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

‘Efter brylluppet’ – Petit og muskuløs

Her får Sidse Babett Knudsen virkelig brug for al sin karisma. Hun kæmper på to fronter mod to imposante og karismatiske mænd, nemlig Mads Mikkelsen, som den hjemvendte eksmand, der svigtede hende så smerteligt, og den hendes nuværende mand, den dødeligt kræftramte og stædige mangemillionær, svenske Rolf Lassgård. Begge tårner de sig op over hende, men deres skuespilmæssige muskler er ikke større end hendes.

Hun lader sine følelser, der har ulmet i hende som en fjern torden i årevis, få buldrende frit løb over for begge, som hun overbevisende trænger i defensiven. Men hun bevarer karakterens autenticitet og vores sympati for hende ved at kontrastere vredesudbruddene med en sårbarhed, hun blandt andet demonstrerede i ’Lets Get Lost’ og ’Borgen’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

’Til døden os skiller’ – Den sorte komedienne

Hvordan gør man en arbejdsløs kvinde, der drikker for meget rødvin og tæsker sin mand til sindssygens rand, til at holde ud? Og endda holde af? Spørg Sidse Babett Knudsen, der endda sætter trumf ved at sørge for, at man også kan grine af hende.

Sidse Babett Knudsen spiller den viltre kvinde, der er virkelig træt af at blive kaldt for Bente-mus, og selvom hendes rolle er tragisk og fordrukken, spiller hun den med den klassiske Hollywood-komediennes elegance og sans for den absurde humor.

Især ét træk har altid været hendes store styrke. Hun er smuk, men hun ikke for pæn på den polerede måde. Den slags skygger tit for komedie, men Sidse Babett Knudsen kan dryppe humor ind i sine karakterer, så de trods alle deres fejl bliver til at holde af.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af