Tredje sæson af ‘Halt and Catch Fire’ er ulideligt spændende
At se ’Halt and Catch Fire’ er som at stå i fortiden og stirre ikke bare frem mod nutiden, men ud i fremtiden – uendeligt langt ud i fremtiden. AMC’s sleeper hit mestrer nemlig som ingen anden serie på én og samme tid at være fast forankret i – og fuldstændig frigjort fra – en tidsperiode. Man mærker 80’erne på egen krop gennem oversized skjorter med print, 14”-skærme og Talking Heads i walkman’en, men ser samtidig multiplayerspil, e-handel og sociale netværk tage form. Disse idéer er hævet over tid og sted, og det både forstår og afspejler ’Halt and Catch Fire’. Nysgerrigheden og pionérånden driver ned ad skærmen.
Tredje sæson hopper et udefineret antal måneder efter slutningen på anden sæson. Cameron, Donna og Gordon er rejst til Californien, hvor de forsøger at holde deres spil- og chatnetværk Mutiny oven vande. De ved, at social interaktion og virtuel eksistens er fremtiden, men mangler penge til at føre deres idéer ud i livet og må således pitche til investeringsfonde (ligesom Piep Piper-drengene i HBO’s ’Silicon Valley’) – komplet med sexistiske røvhuller og løben hovedet mod muren.
Bedst som de overvejer deres næste træk, træder en Steve Jobs-ificeret Joe MacMillan endnu engang ind i deres liv. Med jeans, afslappet blazer og fuldskæg og surfrbræt oven på bilen kan man knapt genkende den Patrick Bateman-lignende IBM-type fra sæson ét. Er han genfødt?
Illusionen punkteres hurtigt. Gordon er ved at sagsøge Joe for at have stjålet hans program og omdannet det til et antivirusprogram, der har tjent millioner. Bedst som Gordon i den forbindelse er ved at blive afhørt af advokater på et kontor, træder Joe ind ad døren.
»Jeg er villig til at til at tilbyde dig 50 procent af min del i firmaet«, siger han direkte til Gordon.
»Jeg har én betingelse: Jeg vil have, at du skal køre det sammen med mig«.
Han træder et par skridt nærmere Gordon.
»60 procent? 70 procent? Vær min partner, og 70 procent af firmaet er dit«.
Gordon kigger ned i bordet og tilbage på Joe, mens han forsøger at holde sin stemme i ro:
»Jeg vil ikke arbejde sammen med dig, Joe«.
Joe stirrer ham direkte i øjnene og smiler: »Jeg tror, vi ved, hvad den her retssag i virkeligheden drejer sig om«.
Han rejser sig og forlader lokalet. Gordon sidder målløs tilbage. Gennemskuet, pillet fra hinanden og ødelagt på et splitsekund.
Joe er imidlertid allerede videre. Han har forinden indrykket annoncer i aviser, på busser og overalt i Silicon Valley med teksten ”ARE WE SAFE?” I slutningen af første afsnit får vi svaret: Antivirus skal ikke bare være til virksomheder, men til private brugere verden over – og gratis.
Det er dog – som altid i ’Halt and Catch Fire’ – kun et midlertidigt svar på seriens altoverskyggende underliggende spørgsmål: ”What’s the next big thing?”. Det næste store kan allerede skimtes i horisonten. Nysgerrigheden æder én op.
Anmeldt på baggrund af de første to afsnit af sæson 3.
Kort sagt
Hvis det er de fire centrale karakterer, der skaber rammerne for dramaet i ’Halt and Catch Fire’, er det seriens umættelige appetit efter det nye, dens iboende pionérånd, der sprænger dem og gør Cantwell & Rogers’ hjertebarn til ikke bare godt tv, men decideret essential viewing.