Ét afsnit af ny overset Netflix-serie er en tv-perle af højeste karat

Ét afsnit af ny overset Netflix-serie er en tv-perle af højeste karat

Sophie er skredet fra kæresten, men alt ånder alligevel fred og idyl. De taler sammen på Skype, hyggeligt, roligt, med en stemning af noget afsluttet, men også afklaret.

Men ikke alt er afklaret. Efter deres fælles teaterstykke spørger Sophies skuespillerkollega Annabelle, om hun ikke ville have børn, eller hun bare ikke vil have børn med ham, og hun gransker tydeligvis sig selv efter svaret. Hun er 32, verden ligger for fødderne af hende, og et rolletilbud frister fra Los Angeles, men hun er ikke overstrømmende lykkelig.

Frihed er også usikkerhed, og da hun senere idylliserer singlelivets muligheder for selvudforskning, kontrasteres det af den 20 år ældre Annabelle, der mangler nogen at dele det hele med. Sophies frihed er blevet Annabelles fængsel – hun er for længst gået igennem den unge skuespillers åbne døre, og nu lukker portene både foran og bag hende.

Vi befinder os i ’Chemistry Road’, syvende afsnit af Netflix-serien ’Easy’, en antologiserie med otte løst forbundne historier skrevet og instrueret af ’Drinking Buddies’-instruktør Joe Swanberg, en præcis iagttager af hverdagslivets små, men for den enkelte kolossale begivenheder og af alt det, der ligger mellem linjerne i enhver menneskelig relation.

Easy
Michael Chernus, Gugu Mbatha-Raw og Jane Adams i syvende afsnit af ‘Easy’.

Jeg vender tilbage med en anmeldelse af serien som sådan, men er nødt til at dedikere en særlig plads til dette ene afsnit, der titter frem som en smuk perle af højeste karat i en uegal samling af glas og sten.

’Chemistry Road’ er lige så afdæmpet og på overfladen uanseeligt som de øvrige afsnit i ’Easy’, ja, måske faktisk det mindst dramatiske. Men det er også så langt det mest rammende, så langt det afsnit, der bedst rammer en ægte følelse af eksistentiel usikkerhed, angst og melankoli.

Med teatersettingen og forholdet mellem den ældre og yngre skuespiller klinger ’Chemistry Road’ af Joseph Mankiewicz klassiker ’All About Eve’, hvor en så småt aldrende teaterdiva tager en opkomling til sig, indtil det står klart, at opkomlingen er ude på at tage hendes plads, og hun selv bliver stødt ud i kulden.

’Chemistry Road’ er en mere naturalistisk, underspillet version af denne historie. Den pendulerer mellem Sophies valg, om man så må sige, og Annabelles sørgmodighed, inklusive en sex- og snakkestund med en gammel bolleven, og uden at sætte dem i intern splid – eller i øvrigt vægte dem ligeligt i en konform fortælleøkonomisk balance – skitserer den dermed en eksistentiel grundkonflikt: Tør man sætte de trygge menneskelige relationer over styr på de presserende personlige ambitioners alter med fare for at dø alene? Er alderdommens ensomhed en rimelig pris at betale for ungdommens skånselsløse frihed?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Modsat flere af de øvrige afsnit dvæler ’Chemistry Road’ ved disse temaer uden at banke budskabet fast med syvtommersøm. Det besidder en elegant restriktion i en ellers tætskåret ramme på en afsluttet halv time, mens flere visuelle metaforer stikker velgørende op fra mumblecore-skoven som smukke filmiske trætoppe: Under et besøg på et astrologimuseum i Chicago står Sophie ansigt til ansigt med selve universets uudgrundelighed, mens et spil skittles i slutningen bliver billedet på livets forunderlige skisma mellem skæbne og tilfældighed.

Begge scener løftes i øvrigt til svimlende højder af det himmelske score fra ’Beasts of the Southern Wild’- og ’Beasts of No Nation’-komponist Dan Romer, der har komponeret originalmusik til to af seriens afsnit, dette og episode 4, ’Controlada’.

Gugu Mbatha-Raw, der allerede har overbevist om sit store talent i indie-filmene ’Beyond the Lights’ og ’Belle’ (og trådte ved siden af med ’Jupiter Ascending’ og ’Concussion’), er formidabel som Sophie, selvsikker, tænksom og overvældet af den skillevej, hun står over for. I rollen som Annabelle er der samtidig tale om et velkomment comeback for Jane Adams, som mange vil huske fra Todd Solondz’ tragikomiske nyklassiker ’Happiness’ fra 1998 (hun er i øvrigt også med i det kommende ’Twin Peaks’).

I ’Chemistry Road’ forløser ’Easy’ alt sit potentiale som en klog og underspillet novellesamling om priviligerede hverdagsdilemmaer, og det gode er, at man sagtens kan hoppe direkte hen til dette afsnit. Står man til gengæld af her, skal man i hvert fald ikke se de resterende syv.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af