’Westworld’ afsnit 4: Sidse Babett Knudsen og Anthony Hopkins duellerer i superb scene

I sidste uge fik ’Westworld’ (i mine øjne) den første bule i cowboyhatten med et afsnit, der lænede sig for meget op ad eksposition og den ferske Teddy Flood. I denne uge skød HBO’s nye flagskib skarpt tilbage med en eminent flot episode, der både leverede storslået suspense og pirrende nye plotpraj.

Højdepunktet var den lange dialogscene mellem Sidse Babett Knudsen alias Theresa Cullen og Anthony Hopkins’ dr. Ford, der havde et næsten tarantinosk tilsnit i det underliggende magtspil mellem de to duellanter. Theresa Cullen tropper op til mødet med intentionen om at vise dr. Ford, hvem der har bukserne på, men ender med at blotte et hul i sit harnisk, da hun synligt lader sig kyse af Fords forblommede trusler, der serveres behersket, men bestemt.

»In here we were gods. And you merely our guests«, intimiderer han og sætter sine skabninger i sleep mode. Theresas blik flakker, og hendes hænder griber uroligt ud efter en smøg, da hun indser, at Ford udmærket godt ved, at det var lige hér, på denne restaurant, på denne stol, at hun engang sad med sine forældre. Til sidst sætter Ford det dræbende stød ind:

»There have been many of you over the years. And we have always – almost always – found a way to make it work. So I will ask you, nicely: Please, don’t get in my way«.

Superbt skrevet og spillet.

Nyt lys over fanteorier

Det var dog blot én af mange fængslende scener i en episode, hvor vi også fik endnu et virtuost eksekveret slowmotionrøveri fra Hectors bande – denne gang akkompagneret af Georges Bizets arie Habanera – en badass fangeflugt samt en fortættet og spektakulær finalesekvens, hvor tiøren endelig faldt for Maeve: »None of this matters«. Og så, selvfølgelig, en masse nye spor og en masse nye spørgsmål.

Flere vigtige informationer at hæfte sig ved: At Bernard ikke blot kender til den ’labyrint’, som Man in Black leder efter, men også sætter Dolores på sporet af den, kaster nyt lys over flere af de mest interessante fanteorier, der er dukket op de seneste uger.

En af dem går på, at Ed Harris’ sortklædte desperado i virkeligheden er en robot. Indtil videre har teorien primært bundet i, at karakteren tydeligvis er baseret på Yul Brynners ’Gunslinger’ fra Michael Crichtons originalfilm fra 1973, som fører an i robotternes revolution. Men Bernards bemærkning gav næring til gætterierne: Var labyrinten alligevel en wild goose chase? Var MIB et eksperiment, en robot kodet som et menneske, programmeret til at søge sin frihed?

Niks, ikke alligevel, for senere i episoden henvender en af parkens andre gæster sig til MIB for at udtrykke sin taknemmelighed: »Your foundation saved my sister’s life.« Mon ikke det endegyldigt begraver dén teori?

Men der må da være en ham-eller-hende-som-vi-troede-var-et-menneske-men-som-i-virkeligheden-viste-sig-at-være-en-robot-karakter, right? Hvis det ikke er MIB, så er det bedste bud lige nu nok Bernard.

Er William Ed Harris som ung?

Der er noget i Fords docerende tone over for chefprogrammøren, som minder om hans omgang med robotterne, og selvom Ford må formodes at være en exceptionelt god menneskekender, så virkede det som mere end dét, da han advarede Theresa mod Bernards »sensitive disposition«. Der er så åbenlyse paralleller mellem Bernard og Arnold, at det er nærliggende at tro, at dr. Ford har formet sin nye protege efter sin gamle partner.

Omvendt er der også en del, der peger på, at Wyatt, skurken i dr. Fords nye narrativ og tilsyneladende nøglen til labyrinten, er mere end bare inspireret af Arnold. Med tanke på, at MIB’s jagt på labyrinten måske slutter ved den mystiske kultleder, ville det give mening, hvis Wyatt ikke var noget nyt påhit, men en inkarnation af Fords afdøde (?) partner.

Apropos begravede teorier, så markerede sidste uge umiddelbart nådeskuddet for den måske mest interessante af slagsen, nemlig at retskafne William er MIB som ung. Da Dolores stavrede ind i William og svoger Logans lejr efter at have skudt sin would-be overfaldsmand, mens hun så MIB for sig, gik kronologien simpelthen ikke op.

Men efter ’Six Impossible Things’ er jeg kommet i tvivl. Det virker belejligt, at Dolores falder i armene på William just efter at have fået plantet idéen om ’The Maze’ i sig. Kan det tænkes, at det er Dolores, der introducerer MIB for både labyrinten og Arnold? MIB demonstrerer i ugens afsnit et indgående kendskab til Fords mystiske makker, som ellers er blevet skrevet ud af historiebøgerne.

Kan MIB’s ’foundation’ være den forretning, som William er ved at gifte sig ind i?

Kronologien er stadig temmelig mudret, men vi har allerede set flere eksempler på, at robotternes bevidsthed er i stand til at springe i tid. Og med Jonathan Nolan, hjernen bag den bagvendt fortalte ’Memento’, ved roret er det svært at forestille sig, at robotternes manglende aldring ikke bliver brugt til at fucke med kronologien på en eller anden måde.

Løst krudt

– »Limit your emotionel effort«. Det er både troværdigt maskinelt og dybt rørende, når Evan Rachel Wood på et splitsekund springer frem og tilbage på det brede følelsesregister, hun spiller på. Kraftpræstation.

– »The maze is not meant for you«, sagde Lawrences datter til MIB i andet afsnit, men i denne uge dukker hun op og viser Dolores labyrinten i sandet, før hun i øvrigt forsvinder sporløst igen. Labyrinten er altså tilsyneladende beregnet for robotter og ikke mennesker. MIB antyder i ’Six Impossible Things’, at labyrinten var Arnolds opfindelse, hvilket – hvis man betænker parallellerne mellem Arnold og Bernard – forklarer, hvorfor det er Bernard, der i al hemmelighed præsenterer Dolores for labyrinten.

I så fald er det sandsynligt, at labyrinten rummer en port til ægte bevidsthed. Men hvad sker der så, når et menneske finder den? Og er Lawrences datter en virus skabt af Arnold? Foruden MIB og Dolores har vi hidtil set det oprindelige folk vise interesse for Westworlds dybere hemmeligheder ved at tage skalpe og tilbede mænd iklædt kemiske dragter fra Westworld-faciliteten som afguder.

– Maeve fandt adskillige tegninger af mænd i kemiske dragter under lemmen i gulvet. De sidste sekunder af episoden virkede som et gennembrud, men hvordan ved vi, at hun vil huske denne gang?

– »I’m here to set you free«. MIB til Lawrence.

– »Go black hat with me«. Logan til William. Et clue til dem, der abonnerer på William-og-MIB-er-den-samme-person-teorien?

Læs også: ’Westworld’ afsnit 3: Antydningens kunst lider overlast i ekspositionstung episode