’Ditte & Louise’ sæson 2: Knuselskelig komedieserie undgår den feministiske skyttegravskrig

Oftest er det fedest at have styr på sit shit. Sådan er det bare. At have styr på sit shit udstråler succes, og succes tiltrækker. Oftest er det dog også sådan, at de færreste har styr på deres shit hele tiden, og her ligger et enormt komisk potentiale, der i sin selvironi og ærlige udlevering kan være befriende genkendeligt – og dermed sjovt.

Det potentiale er der i dag en succesrig generation af kvindelige komikere, der bruger til at sætte fokus på dagsordener som køn, kærlighed og karriere. Blandt dem er makkerparret Ditte (Hansen) og Louise (Mieritz), som i tv-serien af samme navn dissekerer livets fuck-up’s i en satirisk stil, der ligger i krydsfeltet mellem Amy Schumer, ’Klovn’ og ’Absolutely Fabulous’.

’Ditte & Louise’, hvis første sæson vandt en Robert sidste år, fortæller historien om to kvinder i midt-40’erne, der forgæves forsøger at få et gennembrud i underholdningsbranchen og et fodfæste i parforholdet. De to kvinder er vidt forskellige af natur, men én egenskab har de til fælles: evnen til at mislykkes i både karrieren og kærligheden. Med den præmis som afsæt kommer vi omkring alt fra anstrengt aldersfascisme og døde parforhold til kikset kendiskultur. Satiren er ikke svær at få øje på.

Seriens anden sæson begynder, hvor sidste sluttede. Ditte og hendes mand forsøger at finde hinanden efter Dittes utroskab, og Louise bor sammen med sin lille datter hos sin mor efter at være blevet forladt af kæresten. Midt i privatlivets rod er Ditte og Louise nødt til at skaffe penge til huslejen, så de går til auditions og brainstormer sketches på kontoret.

Alt er, som det plejer at være, og så alligevel ikke, for en dag opdager Ditte, at hendes lillebror Jacob er ude i noget snavs, og det introducerer os for kriminelle Arnold, der flækker knæskaller og spiser børneslik. Og så en skønne dag, midt ude i regnen, møder Louise prinsen på den hvide hest, Sebastian. Alt imens prøver Ditte og Louise at sælge sig selv som komikere uden at sælge ud, og selvfølgelig, og heldigvis, er der intet her, der går efter bogen.

En af komediegenrens ypperste kort på hånden er timing og rytme, og her mister denne anden sæson i nogle tilfælde pusten fra det dramaturgiske flow: De mere langstrakte fortællinger i serien, der omhandler Jacob og Arnold, er ikke altid lige skarpe i fremdriften, og nogle pointer om, hvor virkelig anti vores heltinder er, får vi overfortalt i unødvendig grad.

Det stjæler dog ikke spotlightet fra et ellers ubesværet manus og en uantasteligt god kemi mellem Ditte og Louise. Det er svært ikke at knuselske deres karakterer og kontinuerlige kontroltab, heppe på dem i medgang og modgang, skåle i rødvin for deres fyrige fuckfingre, magelige maveskind og krøllede kusser, som de kalder sig selv.

Ditte Hansen og Louise Mieritz, der ikke alene spiller hovedrollerne, men også har skrevet serien, har ganske enkelt udviklet en virkelig stærkt samhørig og sjov duo, der overbeviser.

Ganske som ’Klovn’-konceptet gjorde det, allierer Ditte og Louise sig med en række kendte personligheder, der parodierer sig selv (Trine Dyrholm, Liberal Alliance, Keld og Hilda Heick, Lars Mikkelsen m.fl.), og det resterende persongalleri udfoldes af selvstændige biroller, spillet af blandt andet Jesper Christensen og Solbjørg Højfeldt.

Trods seriens fokus på kvinden er ’Ditte & Louise’ ikke et projekt, der graver en kønsmæssig skyttegravskrig og taler feminisme op med neonrøde versaler. Vi møder både kvindelige ledere og feministiske mænd, styrker og svagheder hos begge køn, og det er en nuancering, der klæder ’Ditte & Louise’, fordi det giver plads til det universelle tema om det at lykkes.

Som sæsonens sidste afsnit afslutter i en båltale til en Sankt Hans-aften, metaforisk kredsende om afbrændingen af datidens farlige kvinder, heksene: »I aften (og otte afsnit frem, red.) er vi alle hekse«.

---

Kort sagt:
’Ditte & Louise’ er en satirisk komedieserie om to kvinder i midt-40’erne, der stræber efter succes i både karrieren og kærligheden, men ikke lykkes med nogen af delene. Fortællerytmen halter indimellem her i seriens anden sæson, men det er umuligt ikke at knuselske makkerparret Ditte og Louises kemi og komiske talent.

Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.