’Fanget’: DR-aktuel saltvandsindsprøjtning til nordic noir
Bedst som jeg troede, at jeg havde fået nok af bestialske mord, politifolk med dysfunktionelle familieforhold og striktrøjer i grov uld, kommer islandske Baltasar Kormàkurs ’Fanget’ og får mig til at sluge alle den nordiske noirs velkendte krimikoder råt igen.
Serien tager sin begyndelse en kold februardag i den lille, islandske by Siglufjördur. Her bliver et parteret lig fisket op af fjorden – en mandetorso uden hverken arme, ben eller hoved. Den lokale politichef Andri (Ólafur Darri Ólafsson) er på pletten og beordrer straks den netop anløbne passagerfærge fra Danmark i dok. Ingen må forlade færgen, før retsmedicinerne fra Reykjavik når frem. Aldrig så snart er ordren dog givet, før en snestorm af format rammer Siglufjördur og isolerer byen totalt for omverdenen.
En morder er muligvis ombord på færgen, kaptajnen (danske Bjarne Henriksen) har travlt med at komme til havs igen, inden isen pakker, og Andri er underbemandet som bare fanden med en hjernevridende mordsag at tage sig af. Problemerne står med andre ord i kø for Andri, og selv hans gamle firhjulstrækker synes at være ved at opgive ævred i de enorme snemasser.
Som efterforskningen maser sig langsommeligt frem, afdækkes en hel perlerække af lyssky forhold imidlertid i den søvnige, nordislandske fiskerby. En litauisk mand anholdes for forsøg på menneskesmugling af to nigerianske søstre, en gammel mordbrandssag ulmer stadig i minderne i Andris eks-svigerfamilie, og byens sleske borgmester går med store planer om at udstykke havneområdet og vælte sig i islandske krónur.
Plottet i ’Fanget’, som bringer mindelser om den beslægtede ‘Fortitude’, er snørklet som en kælvende bræ. Serien kræver opmærksomhed og bør på ingen måde ses med et halvt øje.
Islandske Baltasar Kormàkur slog igennem med offbeat-komedien ’101 Reykjavik’ tilbage i 2001 og har siden begået sig både i hjemlandet (’Jar City’, ’Dybet’) og Hollywood (’Everest’). Med ’Fanget’, hans første livtag med serieformatet, synes Kormàkur at forene det specifikt islandske med en Hollywood’sk sans for få, men velvalgte set pieces med stor dramatisk effekt. Således spiller en snelavine fra et af byens nærliggende fjelde en afgørende rolle i serien.
Ólafur Darri Ólafsson er en godmodig, rolig klippe i rollen som Andri. Trods snestorm, sin tunge fysik og et forlist ægteskab i bagagen tramper han stædigt videre i sin søgen efter hoved og hale i drabssagen. Han får dog tiltrængt hjælp af kollegaen Hinrika (Ilmur Kristjánsdóttir), der giver ’Fargo’s Marge Gunderson kamp til stregen, hvad angår evnen til at bære klaphue og tung politifrakke og stadig se decideret badass ud.
Hvis ’Fanget’ fornys med en sæson to, ville snarrådige Hinrika være en oplagt hovedrolleindehaver.
Ud over Andri og Hinrika er seriens trumf elementernes rasen. Allerede i titelsekvensen bliver vi præsenteret for landskabet, der i både droneskud og nærbilleder tager sig nærmest abstrakt ud. Her krydsklippes der med matchende nærbilleder af kropsdele, så det er svært at skelne bræ og fjeldtop fra blege, blå vener og hudfolder. Sekvensen suger dig ind i seriens afsondrede univers. Et univers, hvor du hurtigt bliver desorienteret i den mælkehvide snestorm, der klaustrofobisk lægger sig som en kvælende tung dyne over alt.
I ’Fanget’ er vi både fanget af fortidens (lidt krimi-trivielle) synder, i elementernes kaos og af en mordgåde, der konstant afdækker ilde hørte sandheder i Siglufjördur.
»Det er som at være i et mareridt«, konstaterer Hinrika over halvvejs inde i serien. Det udsagn er en uforbeholden anbefaling.
Kort sagt:
Baltasar Kormàkur injicerer den velkendte nordiske noir med en saltvandsindsprøjtning fra de islandske fjorde. ’Fanget’ er på én og samme tid en opslugende mordgåde, et portræt af en lille fiskerby på røven oven på landets finanskrise i 2008 og en frysende tvetydig krimi.
Anmeldt på baggrund af de seks første afsnit.
Læs også: Interview med Baltasar Kormákur – »At lave film er fucking selvisk«