Prøv at forestille dig, at der findes spøgelser. At der er metafysiske sjæle, som efter deres død bliver på jorden og går rundt omkring os. Forestil dig så, at de ser ud, præcis som du troede, da du var fem år gammel. Svævende med et hvidt lagen over sig og to sorte huller som øjne.
Det er denne simple forestilling, der er udgangspunktet for David Lowerys film ’A Ghost Story’, som netop har fået verdenspremiere på Sundance-festivalen og har høstet massive roser – fortjent. Her går et menneske med et hvidt lagen over hovedet rundt og ser gennem de sorte stoflapper på det liv, han har efterladt sig. Det fremstår i starten som ironisk distance, indtil det går op for én, at det er alvorligt ment som et gennemgående greb. Et vaskeægte spøgelse af lagen og stof, som er blevet på jorden, fordi han mangler forløsning på et liv, der sluttede brat.
Og nej. Der er ikke et reboot af ’Ghost’ med en hologram-udgave af Patrick Swayze og en yngre, sassy version af Whoopi Goldbergs spåkone. Det er en klaustrofobisk udforskning af sorg, arv og evnen til at give slip – med den ’Manchester by the Sea’-aktuelle Oscar-favorit Casey Affleck under lagenet.
Stjernespækket genforening
Affleck har efterhånden været fast inventar på Sundance-festivalen i en del år. Senest med ’Manchester by the Sea’, der kan blive den første Sundance-film nogensinde til at vinde en Oscar for bedste film, og tidligere med ’The Killer Inside Me’ i 2010 og ’Ain’t Them Bodies Saints’ i 2013.
Sidstnævnte lavede han i samarbejde med instruktør David Lowery og kollega Rooney Mara, som han har fundet sammen med igen på ’A Ghost Story’: Lowery har længe været en anerkendt indie-instruktører, som trods sit gode ry ikke har solgt ud, men bliver ved med at vende tilbage til at personlige arthouse-film, selvom han lige har lavet en væsentligt større film i form af ’Pete’s Dragon’.
Det var vigtigt for Lowery at få Casey Affleck med på ’A Ghost Story’, efter optagelserne til ’Manchester by the Sea’ var ovre, men faktisk er det ikke meget, vi ser til skuespillerstjernen i filmen. Efter han kort inde i filmen dør i en bilulykke og efterlader sin kæreste M (Rooney Mara) alene i deres hjem med knuste drømme, vender han tilbage i en ny skikkelse. Han rejser sig fra briksen, omsvøbt af sit ligtæppe, som han beholder på, mens han vandrer gennem hospitalsgange og marker for at finde hjem til den kvinde, han elskede.
Spøgelser har også følelser
Lowery bekræftede ved visningen, at det er Casey Affleck, der går rundt under tæppet, selvom man sagtens kunne blive i tvivl. Spøgelset taler ikke, kun lydløst med nabospøgelset fra den anden side af vejen, og der er intet ansigt at spore bag det tunge stof.
Og det siger meget om Casey Afflecks kompromisløse forhold til sin karriere, at han takker ja til en rolle som denne, fordi han har et nært forhold til instruktøren, i stedet for at vælge et mere flashy projekt, hvor han kan spille med alle skuespillermusklerne.
Trods hans skjul bag lagenet mærker vi nu også den nu afdøde C bag tæppet alligevel – og den hjerteskærende fortælling, der udfolder sig foran og omkring ham.
Det ville være synd at sige meget mere om denne spøgelseshistorie, andet end at den har begejstret anmelderne på årets festival. Det er ikke en film for alle med sit langsommelige tempo, den overvældende stilhed og de lange takes, men ’A Ghost Story’ fortjener at bryde igennem som en stort følende, lille film.
Og David Lowery bekræfter, at han er én af de mest talentfulde instruktører i USA uden for de etablerede Hollywood-cirkler.
Det vides endnu ikke, om ’A Ghost Story’ får dansk biografpremiere.