I Danmark bryster vi os gerne af at være den førende serieproducent uden for USA og England. Men danskerne har i mange år fået kamp til stregen af israelerne, der har leveret det ene hit efter det andet, som siden har fået amerikansk aflæg.
’Hatufim’ blev til ’Homeland’, ’BeTipul’ blev til ’In Treatment’, og ’Bnei Aruba’ blev til ’Hostages’, allerede før den israelske version fik premiere i hjemlandet. Og manuskriptforfatterne bag har fået fine karriere i USA, som Hagai Levi, der efter ’BeTipul’ var med til at lave ’The Affair’, og Gideon Raff, som efter ’Hatufilm’ skrev afsnit til ’Homeland’ og skabte den engelsksprogede serie ’Tyrant’.
De seneste år har der været en smule længere mellem succeserne, men i 2015 satte israelerne en ny milepæl i jorden. ’Fauda’ fik premiere på kanalen YES i hjemlandet i foråret 2015, og siden er dens popularitet steget eksplosivt – i en grad så også Netflix har fået øjnene op for serien, der i december 2016 fik premiere på streamingtjenesten.
’Fauda’ handler om en lille lyssky specialenhed, Mista’arvim, der forklædt som arabere jager Hamas’ værste terrorister på Vestbredden og i Gaza. Det kan jo umiddelbart lyde som israelsk propaganda, men noget af det mest opsigtsvækkende ved ’Fauda’ er, at den også er blevet et massivt seerhit på den palæstinensiske side af den tilsyneladende uendelige konflikt.
Hvordan i alverden kan det lade sig gøre?
Begge sider har skyklapper på
Det kan det, fordi ’Fauda’ har et usædvanligt fint blik for konfliktens nuancer. I spidsen for specialenheden er den hårdføre Doron, der egentlig har trukket sig tilbage som vinbonde, da det viser sig, at terror-masterminden Abu Ahmed viser sig at være spillevende. Doron mente ellers at have dræbt ham nogle år forinden.
Soldaten sætter alt ind for at slå sin nemesis ihjel i en tempofyldt fortælling, der midt i biljagterne, skyderierne og bomberne ikke taber blikket for karakterernes blakkede moral og idealistiske forblindelser.
For nok er terroristen, Abu Ahmed, en skrupelløs fanatiker, der rask væk sender folk omkring sig i døden. Men han er også et menneske, der elsker sin kone og sine børn. Vi ser ham kysse og kramme. Vi ser ham græde. En terrorist, der med tårer i øjnene vækker vores empati i en israelsk serie: Uhørt!
En realistisk skildring
På den anden side af fronten er Doron så absolut heller ikke en entydig helt, mere og mere hævngerrig og kynisk, som jagten intensiveres. Både han og terroristen har skyklapper på over for de omkostninger, deres uforsonlige værdisæt afstedkommer.
Først og fremmest synes ’Fauda’ at handle om en ond spiral, hvor enhver voldshandling skal gengældes tifoldigt, og alle på begge sider har sorgmættet gengældelsesdrift i øjnene. Det er åbenbart noget, som både arabere og jøder kan identificere sig med.
Serien bliver især rost for sin realistiske tilgang til begivenhederne. Den er optaget on location, primært i en israelsk by i Gaza, endda mens der var voldsomme uroligheder. Den udspiller sig overvejende på arabisk med hebræiske undertekster (bare rolig, danske på Netflix). Og det er en række særdeles kompetente folk, der står bag.
Lior Raz, der både spiller Doron og er en af seriens bagmænd, arbejdede selv i en tophemmelig specialenhed som ung, og som 19-årig blev hans kæreste stukket ihjel af Hamas uden for sit hjem. En hændelse, han har trukket på i arbejdet med serien.
Avi Issacharoff er en anerkendt krigsjournalist med palæstinensiske affærer som sit stofområde, og han har gennem tiden interviewet medlemmer af både Hamas, al-Qaeda og den israelske specialenhed, der er i centrum for serien.
Da Raz og Issacharoff pitchede fortællingen for år tilbage, turde ingen røre den med en ildtang, men nu står de med en af de mest populære serier i Israel nogensinde. Skuespillerne bliver genkendt på gaden, og alle synes at være lige begejstrede.
»Folk fra alle sider af det politiske spektrum elsker serien, og det var vildt for os at se. Vi troede, folk ville være sure på os. Men arabere, højrefløjen, venstrefløjen – alle elsker det«, har Lior Raz sagt i et interview med CBC Radio.
Kaos
Raz betegner sig selv som zionist, men han elsker arabisk sprog og kultur, og han og Issacharoff lagde stor vægt på at forstå den arabiske side af konflikten og gøre alle karaktererne til hele mennesker. Deres erklærede mål var at gøre de israelere, der lever isoleret i Tel Aviv og de andre større byer, bevidste om, hvad der egentlig foregår få kilometer fra dem.
Store dele af filmholdet på produktionen var israelske arabere, og en række af skuespillerne er arabere, som forfatterne da også først var nødt til at overbevise om, at de ikke blev uforvarende brikker i et stykke ideologisk-zionistisk tv-fiktion.
Billedsiden bærer præg af, at serien ikke er lavet for verdens største budget, indimellem er de plotmæssige drejninger lovlig fantasifulde, og værst er den, når der går soapede kærlighedsintriger i den.
Sammenligningerne med ’The Wire’ er nok lovlig højt svunget op, men serier som ’Homeland’ og ’24’ er oplagte pendanter. Og man forstår godt, at Netflix har kastet deres kærlighed på serien i en grad, at de finansierer en kommende sæson 2 som en Netflix Original.
’Fauda’ betyder ’kaos’ og er kodeordet, som specialenheden bruger, når deres facade som arabere er blevet gennemskuet. Men det er også et ord, der meget præcist betegner situationen på Vestbredden og Gaza, som serien beskriver dramatisk og actionpakket, spækket med karismatiske karakterer, det er svært at tage øjnene fra.
Kan serien ligefrem skabe forbrødring mellem regionens stridende parter? Nok lige knap og nap, men som Lior Raz sagde ved en Q&A under The Jewish Festival i England:
»Siden vores serie fik premiere, har et kæmpe antal jødiske israelere fået lyst til at lære arabisk (…). Alle arabiske israelere kan hebræisk, men israelerne kan ikke arabisk. For mig er det utroligt, fordi sproget er en bro mod fred, fordi man kan forstå og føle hinanden.
Jeg kan arabisk, og jeg taler med arabiske israelere hele tiden på gaden, og det er helt anderledes, når du hører arabere og ved, hvad de taler om, i stedet for at tænke, at de er terrorister«.