1. Er det ’redemption time’ for Mel Gibson?
Hvem skulle have troet det? Ikke alene er ’Hacksaw Ridge’ i spil til noget nær et tocifret antal nomineringer (filmen om slaget ved Okinawa i Stillehavskrigen under Anden Verdenskrig står naturligt nok stærkt i de tekniske kategorier), men filmen trænger sig også meget stærkt på i de fornemste kategorier, for bedste film, bedste instruktion (til ’Mad Mel’ himself) og bedste mandlige hovedrolle (Andrew Garfield).
’Hacksaw Ridge’ fik kun moderat begejstrede anmeldelser, da den fik amerikansk premiere i efteråret, men den spillede et fornuftigt beløb hjem ved billetlugerne, og en stærk og målrettet kampagneindsats samt en vellykket genopstandelse i medierne i en skægget og mere smilende version af pariaen Mel Gibson selv har gjort underværker. ’Hacksaw Ridge’ har således scoret mange af de afgørende nomineringer hos de enkelte brancheforbund, hvilket gør den til en troværdig spiller i de store kategorier.
Ønsket om at udfolde en comebackhistorie i forbindelse med Gibson kan i den forbindelse være det lille ekstra krydderi, der hiver ’Hacksaw Ridge’ over målstregen.
Med andre ord: Tag en dyb indånding, når kategorien for bedste instruktion dukker op til sidst i nomineringsannonceringen og forbered dig på det sug, der vil gå gennem salen af forsamlede pressefolk og brancheinsidere, hvis navnet Mel Gibson bliver læst op…
2. Hvad betyder den nyfundne respekt for sci-fi for ’Arrival’?
Den etablerede sandhed om Oscar er, at Akademiet ikke er til sci-fi og komedier, og den påstand er naturligvis ikke hevet ud af den blå luft. Men der er tegn på tøbrud i forhold til inkluderingen af såkaldte genrefilm i Oscarregi – tilmed i den siden 2009 udvidede bedste film-kategori.
Sidste år var vi vidne til lidt af et triumftog for ’Mad Max: Fury Road’, der snuppede seks Oscars og også opnåede de helt tunge nomineringer for film og instruktion. Spørgsmålet er, om Denis Villeneuves ’Arrival’ kan fortsætte de fine takter på vegne af sci-fi-genren?
’Arrival’ kan næppe mønstre samme mængde passionerede fortalere, som det var tilfældet med ’Fury Road’ sidste år, men omvendt synes den lunt placeret i et bredt udsnit af kategorierne.
Film og instruktion ligner sandsynlige bud (Villeneuve er virkelig ved at slå sit navn fast oven på ’Sicario’ og ’Arrival,’ og at han nu skal stå i spidsen for ’Blade Runner 2049’, skader i den forbindelse ikke), men de er ingenlunde sikre.
Amy Adams er godt positioneret som kvindelig hovedrolle, men heller ikke det er en done deal, de stærke udfordrere taget i betragtning. Umiddelbart synes muligheden for nomineringer mest oplagt i fotografering og adapteret manuskript. Production design, visuelle effekter og klipning er i høj grad også i spil, og det samme er tilfældet med de mindre tekniske priser for lydmiksning og lyddesign. Desværre er filmen ikke fundet værdig til inklusion for bedste score, eftersom komponisten Johann Johanssons originalmusik er suppleret af for meget ’lånt’ materiale til, at det, ifølge Akademiet, retfærdiggør en selvstændig nominering. Her er der altså ikke noget at hente.
Overordnet må man sige, at ’Arrival’ både kan blive en af nomineringsdagens helt store vindere med et tocifret antal nomineringer, men den kan også skuffe ved at måtte nøjes med en håndfuld.
Uanset om det bliver til fem eller ti nomineringer, er der dog nok en stor risiko for, at ’Arrival’ går tomhændet hjem på selve Oscarnatten, for det er svært at se, at den har favoritværdighed i en eneste af de mange kategorier, hvor filmen er i spil. Men den bekymring skal ikke skygge for spændingen ved filmens nomineringsudbytte 24. januar.
3. Kan ’Deadpool’ gøre sig gældende?
Ligesom sci-fi-genren har sit hyr med at gøre sig gældende i Oscarsammenhæng, har det vist sig vanskeligt for rene popcornfilm som superheltegenren at gøre indhug.
Fænomenet ’Deadpool’, der krydrer superhelteskabelonen med grovkornet humor, har klaret sig så godt både box office- og kritikermæssigt, at filmen for eksempel scorede flere Golden Globes-nomineringer i december og – senest – en overraskende omtale som en af årets 10 bedste film ifølge PGA (producenternes forbund), der som regel er en ret troværdig strømpil for Oscar.
Det har ført til en del spekulation om, hvorvidt ’Deadpool’ kan bryde ind i folden hos Oscar. Udover tekniske nomineringer kunne der være muligheder i det udvidede bedste film-felt (hvis der for eksempel bliver 9 eller 10 nominerede) og, ikke mindst, Ryan Reynolds for bedste mandlige hovedrolle. Det er set før, at komiske præstationer i blockbusterfilm har klaret skærene, som Johnny Depp i den første ’Pirates of the Caribbean’ og Robert Downey Jr. i ’Tropic Thunder’ (dog for birolle).
Men det, der for alvor giver Reynolds snerten af en chance, er det faktum, at hovedrollekategorien i år ikke er særligt stærkt besat, og derfor virker kampen om den sidste og femte plads i feltet forholdsvis åben. Reynolds skal slå folk som Tom Hanks (’Sully’), Joel Edgerton (’Loving’) og Viggo Mortensen (’Captain Fantastic’). Det kan såmænd blive svært nok endda.
I den forbindelse forudsætter vi, at firkløveret Casey Affleck (’Manchester by the Sea’), Denzel Washington (’Fences’), Ryan Gosling (’La La Land’) og Andrew Garfield (’Hacksaw Ridge’) er sikre.
4. Hold (som altid) nøje øje med kategorien for bedste klipning
Interesserer man sig for hele spillet, der omgiver Oscaruddelingen, vil man nok være bekendt med denne gamle traver, men ikke desto mindre: Kategorien for bedste klipning er lidt af en nøglekategori i forbindelse med at bestemme, hvilke film der reelt har en chance for at vinde Oscaren for bedste film sidst i februar.
Derfor er der god grund til at opholde sig ved klipningskategorien, når nomineringerne offentliggøres.
Skal mindre ’lækre’ film som ’Manchester By the Sea’ og ’Moonlight’ gøre sig håb om at true ’La La Land’, skal de med her. Og især for førstnævnte, der ikke først og fremmest brillerer ved sit tekniske håndelag (men snarere ved manuskript og skuespil), kan det vise sig vanskeligt. Mere tekniske betonede præstationer (med væsentligt større budgetter) som ’Hacksaw Ridge’, ’Arrival’, ’Silence’ og, naturligvis, ’La La Land’ byder sig til.
Hertil kommer ’Hell or High Water’, der også synes at stå stærkt over en bred kam og har en mere ’ekstrovert’ klipning end Kenneth Lonergans forknytte indiedrama.
5. Et opgør med #Oscarssowhite?
Det spørgsmål, der formentlig mere end noget andet vil optage mange i forbindelse med annonceringen af årets nomineringsfelt, er, om Akademiet – klog af skade – har nosset sig sammen til at nominere sorte skuespillere (og instruktører) efter to års tørke.
Hvis man går med en identitetspolitisk kriger i maven, vil man ånde lettet op ved udsigten til, at ikke bare én, men flere sorte skuespillere står med særdeles solide chancer for at opnå en nominering: Ruth Negga (’Loving’) og Taraji P. Henson (’Hidden Figures’) trækker måske nok det korteste strå i kampen mod titaner som Portman, Stone, Adams, Streep, Bening og Huppert, men i de tre øvrige skuespillerkategorier ser det lyst ud:
Denzel Washington er et skudsikkert bud for sin hovedrolle i ’Fences’, det samme er Mahershali Ali (’Moonlight’) for mandlig birolle og Viola Davis (’Fences’) og Naomie Harris (’Moonlight’) for kvindelige ditto. Det vil sige tre sikre sorte skuespillernomineringer.
Men her stopper det ikke nødvendigvis: Stephen Henderson (’Fences’) har en mulighed for at klemme sig med på femte og sidste plads i den mandlige birolle-kategori, og Octavia Spencer (’Hidden Figures’) står med ret gode muligheder for at snuppe den fjerde eller femte plads i den kvindelige birolle-kategori (og hvis ikke hun opnår den, så kan den gå til hendes co-star Janelle Monae).
Lad os sige, at der bliver tale om, at 5 ud af de 20 skuespillernomineringer går til sorte skuespillere. Ser man på demografien i den amerikanske befolkning, vil der i så fald være tale om en overrepræsentation af sorte i feltet (25 procent mod 12 procent i den generelle befolkning). Det vil da i hvert fald være et godt startskud til et opgør med årtiers negligering af sorte og farvede skuespillere i filmbranchen.
Vi skal heller ikke glemme indiske Dev Patel (som mange vil huske som det unge whizz kid fra ’Slumdog Millionaire’), der synes næsten sikker på en nominering for adoptionsdramaet/-tåreperseren ’Lion’. Han vil også medvirke til at bringe den hvide kvotient ned.
På instruktørniveau ligner det en sikker nominering til sorte Barry Jenkins for ’Moonlight’, hvis film om en sort, homoseksuel mand desuden er en af favoritterne til at vinde for bedste film. Andre film i spil i bedste film-kategorien er Denzel Washingtons ’Fences’, der er en filmatisering af August Wilsons berømte teaterstykke samt øjeblikkets overraskelse ved de amerikanske biografbilletluger, ’Hidden Figures’, der handler om sorte kvinders indsats for rumfartsorganisationen NASA under den kolde krig. Den film kan meget vel blive en af nomineringsdagens positive overraskelser.
Endelig er der Jeff Nichols’ ’Loving’ med Ruth Negga i den ene hovedrolle, om et blandet ægteskab,og de udfordringer med retssystemet og de sociale konventioner i 50’ernes og 60’ernes Amerika, det førte med sig. Her er der tale om en film, der nok er instrueret og skrevet af en hvid mand, men som omhandler en problematik, der i den grad kan siges at have relevans for spørgsmålet om sortes borgerrettigheder og selvopfattelse.
Vi bør heller ikke glemme dokumentarkategorien, hvor spørgsmålet om sort identitet spiller en kæmpe rolle i flere af favoritfilmene til at opnå en nominering: ’OJ: Made in America’, Ava DuVernays rasende indignerede ’13th’ og den roste ’I Am Not Your Negro’. Mange vil mene, at der her er tale om intet mindre end dokumentarfilmfeltets tre stærkeste kandidater. ’Black Lives Matter’, indeed.
Alt i alt må man sige, at Akademiet – uforvarende eller med fuldt overlæg – synes at ville adressere de sidste par års flove forbigåelser af sorte og farvede repræsentanter for filmkunsten. Men både sorte filmskabere og skuespillere byder sig i den grad også til i år, så der er – kvalitativt og kvantitativt – et oplagt incitament til at skabe en bedre balance.
6. Favoritternes samlede antal nomineringer kan føre til forhastede konklusioner
Oscarakademiet består af en række grupperinger, der er knyttet til de brancher, der udgør filmfaget. Der er både de meget synlige og eksponerede – skuespillere og instruktører (Akademiets største enkeltgruppering) – og udøvere inden for mindre eksponerede, men bestemt prestigemættede fag: klippere, fotografer, komponister og forfattere.
Endelig er der ’håndværkerne’: repræsentanterne for det tekniske detailarbejde på en filmproduktion, der næppe kan forvente verdensberømmelse, selv hvis de skulle gå hen og vinde en Oscar for deres arbejde: make-up-artister, lydmiksere osv.
Bred anerkendelse på tværs af Akademiets sammensatte profil kan sige noget om, i hvor høj grad en film står stærkt eller ej. Hvis en film for eksempel kun modtager skuespillernomineringer i tilgift til en bedste film-nominering, vil den få meget svært ved at hente stemmer i netop bedste film-kategorien blandt repræsentanterne for ’below the line’-segmentet, altså medlemmer med baggrund i et teknisk håndværk.
Sidste år var således et særtilfælde – her vandt ’Spotlight’ nemlig Oscaren for bedste film på baggrund af i alt kun seks nomineringer (den vandt kun yderligere én Oscar, for bedste originalmanuskript, hvilket er en historisk lav høst for en bedste film-vinder). Som regel kræver det mindst en otte-ni nomineringer, hvis man for alvor skal gøre sig forhåbninger om den store pris.
Med tanke på årets felt vil det derfor ikke være overraskende, hvis forhåndsfavoritten, musicalen ’La La Land’, henter en 11-12 nomineringer i land, blandt andet fordi filmen byder sig til både for sine kunstneriske (herunder musikalske), skuespillermæssige og tekniske kvaliteter. Alt under et tocifret antal nomineringer vil antyde, at opbakningen til filmen ikke er så stor i Akademiet, som man på forhånd kan forvente. Filmens syv priser ud af syv mulige ved Golden Globes har gødet vandene.
Man skal dog være forsigtig med at lægge for meget vægt på det samlede antal nomineringer i forbindelse med at udpege en favorit til bedste film-kategorien, jævnfør eksemplet med ’Spotlight’. Især fordi 2016-17 er en årgang, hvor de primære udfordrere til ’La La Land’ synes at bestå i to forholdsvis smalle indiefilm: ’Manchester By the Sea’ og ’Moonlight’. Indiefilm er traditionelt ikke teknisk avancerede i en grad, så de kan gøre sig gældende i de såkaldte ’below the line’-kategorier, hvor de derfor ikke vil hente nær så mange nomineringer som konkurrenten.
Hvis ’Manchester By the Sea’ og ’Moonlight’ skal have en chance for at vinde Oscaren for bedste film, kan de med andre ord strengt taget ’nøjes’ med at hente nomineringer for instruktion, to gange skuespillernomineringer (henholdsvis Casey Affleck/Michelle Williams og Mahershali Ali/Naomie Harris) samt for manuskript og klipning (og i tilfældet ’Moonlight’: for fotografering).
Det er minimum. Alt andet vil være en betragtelig bonus, der kan være med til at lægge pres på ’La La Land’.
Læs også: Kommentar før Oscar-nomineringerne: Vil racespøgelset overskygge alt andet – igen?