Få rollevalg bliver diskuteret så meget, som når det handler om besætningen på en superheltefilm. Fansene har deres helt egne billeder i hovedet fra tegneserierne, studierne tænker i box office-potentiale, og i visse tilfælde kan stjernerne selv tilrane sig for meget magt over produktionen, hvis det er et projekt, de selv har været med til at drive frem.
Valget af Ben Affleck som Batman var ét af de seneste eksempler på en ophedet diskussion, men også Charlie Cox som Daredevil i Netflix-serien er blevet mødt med kritik, mens mange til gengæld var begejstrede for Gal Gadot som Wonder Woman efter at have stiftet bekendtskab med hende i ’Batman v. Superman’.
Men hvilke castings kan studierne holde op som eksempler til skræk og advarsel, når de skal træffe deres fremtidige beslutninger på et af de felter, hvor Hollywoods indtjening virkelig batter i disse år?
Vi kigger på nogle af de værste og kommer med et bud på, hvad der fik galt.
Ryan Reynolds som Green Lantern
Et krystalklart eksempel på right guy, wrong role. Ryan Reynolds viste os, at han sagtens kan håndtere en rolle i superhelteuniverset, da han gav den hele armen som Deadpool. Nogle år forinden trådte han dog skævt, da han takkede ja til rollen som Hal Jordan i ’Green Lantern’ (2011).
Ikke nok med at filmen mangler alt fra interessant dialog til et substansrig fortælling, Ryan Reynolds skuespil er også så fladt og forceret, at man får en følelse af, at han selv kedede sig lidt, mens optagelserne fandt sted. Ryan Reynolds passer bare bedre ind i rollen som en rapkæftet gadedreng, end han gør som intergalaktisk ordensmagt, og han ved det godt selv: Han har ved flere lejligheder lavet sjov med sin første superheltemission, blandt andet som Deadpool.
Nicolas Cage som Ghost Rider
Nic Cage har gyldne øjeblikke.. og så er der de øjeblikke, hvor han overspiller i en grad, at det ligner, at han bare ranter derudaf uden rigtigt at skele til manuskript eller instruktion.
Det sidste var tilfældet, da Nicolas Cage endelig fik mulighed for udleve en gammel drengedrøm i filmen ’Ghost Rider’ fra 2007, hvor motorcyklisten Johnny Blaze sælger sin sjæl til djævlen. »Is this thing ever gonna end?« spørger en manisk Nicolas Cage i filmen – og samme spørgsmål stiller man som seer.
I tegneserien er Blaze ung og blond, hvilket allerede placerer Nicolas Cage skævt i rollen. Det var dog gået an, hvis han havde tilført rollen et spændende særpræg. Men Cage giver os ikke meget andet end udspilede øjne og bizarre grimasser, hvilket får Blaze til at fremstå som en manisk freak allerede inden hans forhandlinger med djævlen. Alligevel gentog han rollen i opfølgeren fra 2011. Ak.
George Clooney som Batman
Vi kan ikke komme uden om ’Batman & Robin’ fra 1997, hvor George Clooney forsøgte at påtage sig rollen som Gothams selvtægtsmand numero uno. Man behøver ikke at se mere end åbningssekvensen, hvor Batmans dragt pludselig har fået fremhævet brystvorterne, for at forstå, hvorfor filmen fik alle fans til at græmmes.
Den ellers næsten altid charmerende Clooney giver denne listes absolut værste præstation. Faktisk gjorde han det så dårligt, at han siden hen selv har undskyldt for at have ødelagt rollen. Dog skal det nævnes, at det ikke kun var Clooney, men hele filmen, der var et forfærdeligt rod. Den fik da også 11 Razzie-nomineringer.
Skal man være venlig over for filmen, kan man se den som en effektiv parodi på en superheltefilm. Det er det eller glemmebogen.
Jesse Eisenberg som Lex Luthors søn, Alexander Luthor Jr.
I samme univers finder vi det nyeste skud på stammen af eklatante fejlcastings. Da det blev annonceret, at rollen som Lex Luthor Jr. i den længe ventede ’Batman v Superman’ (2016) gik til Jesse Eisenberg, skulle mange lige have et øjeblik til at samle kæben op fra gulvet.
Jesse Eisenberg er et stort talent og en begavet skuespiller, der mest er kendt for sin lidt akavede fumlemumlestil, som nu skulle transformeres til en af DC’s mest intellektuelle superskurke. Og desværre bryggede Eisenberg en lidt for skør facade sammen.
Hans overspillede version af Luthor minder om en teenager med tics og virker ikke truende nok til at kunne få hverken Superman eller Batman til at ryste i bukserne. Som seer kan man hverken frygte, relatere til eller grine af ham. Det bliver intetsigende.
En del af forklaringen skal måske også findes i instruktør Zack Snyders egen forkærlighed for det manierede. Og det hele bliver endnu mere ærgerligt, når man tænker på, at også Bryan Cranston var i spil til rollen.
Halle Berry som Catwoman
Halle Berry skulle forsøge sig som Catwoman, da filmen af samme navn rullede over lærredet i 2004. Med et S/M-lignende kostume, tåkrummende replikker og forfærdelig CGI blev det en af de mest kritiserede tegneseriebaserede film i historien.
Faktisk var Berrys udfoldelser som kattekvinden så dårlig, at hun ’vandt’ en Razzie for årets værste præstation – en pris, som hun i bedste selvironiske stil selv troppede op for at modtage. Filmen skadede ikke kun Halle Berrys eget ry, men var også et hårdt slag mod fremtidige satsninger på superheltefilm med en kvinde i hovedrollen.
Forhåbentligt kan de kommende film om Wonder Woman og Captain Marvel bryde Berrys forbandelse.
Læs også: Nej, Hollywood: Fem superhelte, der (forhåbentligt) er for fjollede til film