1. ’Hidden Figures’ for bedste adapterede manuskript
Almindelig snusfornuft i en Oscarkontekst tilsiger, at bedste film-feltets næststørste favorit, i dette tilfælde ’Moonlight’, er en naturlig favorit i mødet med en film, der – alt efter temperament – ligger nummer 3, 4 eller 5 i ræset om filmverdenens fornemste hæder.
Men måske er det værd at gøre ophold ved to ting især: ’Moonlight’ vandt ikke en eneste BAFTA-pris forleden. Og ’Hidden Figures’ har ført en stærk kampagneindsats, der spiller på en mere publikumsvenlig udgave af et budskab, som også ’Moonlight’ kan siges at tage del i, nemlig anerkendelse af sortes indsats i det moderne amerikanske samfund og en kamp for lige rettigheder uanset hudfarve.
Eftersom Mahershala Ali fra ’Moonlight’ er favorit til at vinde prisen for bedste mandlige birolle, vil det ikke være utænkeligt, at akademimedlemmerne – godt hjulpet på vej af filmens enorme box office-succes – også ønsker at honorere ’Hidden Figures’, vinderen af SAG’s estimerede pris for bedste ensemble, med en statuette. Det har de chancen for netop i denne kategori. Det vil ikke være første gang i Oscarhistorien, at den aktuelt mere populære publikumsfavorit slår den kritikeragtede forhåndsfavorit.
2. ’The Salesman’ for bedste fremmedsprogede film
’Toni Erdmann’ har hele sæsonen lignet en ret sikker vinder af kategorien for bedste fremmedsprogede film, ikke mindst fordi dens formodet værste rivaler, såsom franske ’Elle’ og chilenske ’Neruda’, snublede på målstregen, mens ’The Handmaiden’ (der har vundet et flertal af de amerikanske kritikerpriser i kategorien) slet ikke var indstillet til en Oscar på vegne af hjemlandet Korea.
Men i takt med, at hele affæren vedrørende Donald Trumps såkaldte ’muslim ban’ har udfoldet sig og skabt overskrifter både her og hisset, har fokus i en Oscarkontekst samlet sig om den iranske kandidat, den tidligere Oscarvinder i kategorien, Asghar Farhadi (’A Separation’), der i år er nomineret for ’The Salesman’ (som vi endnu har til gode herhjemme). Farhadi er nemlig fra et af de syv lande, som indrejseforbuddet til USA drejer sig om, og derfor var han forment adgang til Oscarbegivenheden, indtil han fik en særtilladelse (han har siden udtalt, at han under ingen omstændigheder har tænkt sig at dukke op).
Oscar er politisk fintfølende, og derfor er det langt fra utænkeligt, at den iranske kandidat henter en masse sympatistemmer, i og med at langt størstedelen af Akademiets medlemmer med garanti er anti-Trump.
Er det nok til at slå ’Toni Erdmann’? Det bliver i hvert fald en mere intens neglebider, end de fleste havde haft fantasi til at forestille sig for bare fire uger siden.
3. Dev Patel (’Lion’) for bedste mandlige birolle
Mahershala Ali (’Moonlight’) har det meste af sæsonen lignet en klar vinder i kategorien for mandlige birolle. Som SAG-vinder i kategorien er han næsten per definition favorit, men hans profil har igennem hele sidste del af sæsonens første fase været stigende takket være den omstændighed, at hovedparten af kritikerpriserne er gået hans vej.
At Alis position er en smule sårbar, blev vi vidne til, da han tabte Golden Globes-ræset til Aaron Taylor-Johnson (’Nocturnal Animals’). Nu er Taylor-Johnson ikke Oscarnomineret, så hvem kan så træde op som første udfordrer til Ali? Nogle ville måske sige Jeff Bridges (’Hell or High Water’), den elskede veteran, som mange sikkert godt kan unde en birollestatuette i tilgift til den hovedrollestatuette han vandt for ’Crazy Heart’ i 2009. Men ’Hell or High Water’ synes slet ikke at have momentum på sin side i den aktuelle post-nomineringsfase af Oscarsæsonen.
Nej, en mere sandsynlig udfordrer er den sympatiske Dev Patel, der ikke alene vandt en BAFTA i kategorien, men også repræsenterer en film (’Lion’), der synes at træde væsentligt hårdere på fodpedallen i anden fase end i første. Harvey Weinstein vil helt sikkert gøre sit ypperste for at bringe Patel hæder, for det er vitterligt her, filmen har en chance for at vinde noget.
Patel har ydermere den fordel, at hans rolle ligner en egentlig hovedrolle til forveksling, mens Ali kun optræder i de første 30 minutter af ’Moonlight’, hvorefter han forsvinder ud af filmen. Det burde ikke være en ulempe, men det er det nok alligevel.
4. Isabelle Huppert (’Elle’) for bedste kvindelige hovedrolle
Emma Stone blev nærmest udskreget som Oscarvinder allerede i umiddelbar forlængelse af efterårsfestivalerne. Hendes stjerne blegnede en smule, da hun kun vandt et lille fåtal af december måneds kritikerpriser, hvoraf størstedelen gik til Natalie Portman (’Jackie’) og Isabelle Huppert (’Elle’).
Huppert snuppede Golden Globe-trofæet for næsen af Portman, og eftersom hun ikke var valgbar i BAFTA-sammenhæng (’Elle’ har nemlig først engelsk premiere i marts), er hun den af Stones udfordrere, der er mindst berørt af, at Stone som ventet vandt BAFTA’en. Det samme kan siges om SAG, hvor Stone også vandt. Huppert opnåede ikke en SAG-nominering, hvilket normalt må anses for et stort handicap, men som ikke er så udpræget i tilfældet Huppert, eftersom hun optræder i en fremmedsproget (fransk) film.
SAG har en lang tradition for at overse fremmedsprogede præstationer. Her er Oscar langt mere progressiv.
Havde ’Jackie’ opnået gode box office-tal og været at finde i bedste film-kategorien, havde Portman måske kunnet true Stone. Men ’Jackie’ sank til bunds som en tung sten i sidste del af Oscarsæsonens første fase. Da Portman ydermere allerede har vundet én Oscar, må hun regnes for så godt som ude.
Det åbner døren på klem for Huppert, der har kritikerne på sin side, og helt overordnet synes amerikanerne (medier, kommentatorer, brancheinsidere) i løbet af sæsonen virkelig at have fået øjnene op for, at der er tale om lidt af en legende. Det er, som om man kollektivt har indset, at man har været for sløve med at anerkende Huppert før nu. Da hun kan siges hverken at have tabt SAG eller BAFTA (fordi hun af forskellige grunde ikke var nomineret), står hun desuden som en ’uplettet’ Golden Globe-vinder, der vandt, da det gjaldt.
Endelig er der den mulighed, at det backlash, som synes ret målrettet orkestreret imod ’La La Land’ i fase to af Awards Season, kan komme til at koste filmen i de kategorier, hvor dens sejr ligger bare nogenlunde på vippen. Så: Hvis du er lidt af en daredevil, sætter du kryds ved Huppert.
5. Vær rigtigt fræk: Sats på, at ’La La Land’ vinder i samtlige kategorier!
Du kan også gå i en helt anden retning og ikke bare satse på Stone, men på ’La La Land’ i samtlige 13 kategorier, hvor den er nomineret – og, nej, det er ikke en slåfejl, for den er nomineret to gange i ’bedste sang’-kategorien og kan derfor højest vinde 13 kategorier (på i alt 14 nomineringer).
Hvis filmen viser sig at have både bred og dyb opbakning i Akademiets rækker, foreligger der jo muligheden for, at den laver et såkaldt sweep – a la ’Titanic’ eller ’The Lord of the Rings: The Return of the King’ – altså at den vinder i alle (eller stort set alle) kategorier, hvor den har mulighed for det. Kigger man på chancefordelingen i de enkelte kategorier, er det faktisk ikke helt utænkeligt, at den kan vinde et tocifret antal Oscars, så hvorfor ikke lade være med at gætte på hvilke og bare krydse af ved hele molevitten!?
Hvis du foretrækker at gå lidt mere forsigtigt til værks, kan du overveje at satse på et næsten-sweep. I så fald vil det nok være klogeligt at begynde med at undgå at krydse af ud for navnet Ryan Gosling (han regnes for så godt som chanceløs i konkurrence mod Denzel Washington og Casey Affleck i kampen om bedste mandlige hovedrolle). Derudover får filmen – realistisk set – kamp til stregen i kategorier som kostumedesign, lydklipning og originalmanuskript.
Men igen: Hvorfor ikke bare droppe de finere nuancer og gå all in?
Læs også: Vores endelige forudsigelser: De vinder Oscar-priserne på søndag
Læs hele vores store Oscar-optakt HER.