Sverige er ramt
Bahar Pars er født i Shiraz i Iran, men kom til Sverige i 1989 efter at have flygtet fra krigen mellem Iran og Irak. Hun har i år fået sit gennembrud med ’En mand der hedder Ove’, der er Oscar-nomineret for bedste fremmedsprogede film og bedste make-up og hår.
Pars fik først at vide, at hun ikke kunne komme ind i landet på grund af sin iranske baggrund og på trods af sit svenske statsborgerskab.
»Det handler om, hvor du er født. De tog min identitet væk. Over en nat var jeg ikke svensker mere«, udtalte hun til Deadline.
’Ove’-holdet planlagde at skrive protestbreve til den amerikanske regering og den amerikanske og svenske ambassade, men i samme øjeblik kom en ny melding om, at Pars alligevel kan tage til USA. Der er et hul i Trumps dekret i forhold til folk, der har dobbelt statsborgerskab, hvor det ene er fra et ikke-bandlyst land.
»I dag kan jeg rejse. I går kunne jeg ikke. Og hvem ved, hvad der sker i morgen?« siger hun til Deadline.
Pars mener ikke, at hun kan skabe et lige så stærkt statement som Farhadi ved ikke at tage af sted, da hun er en ret ukendt skuespiller. Men holdet vil tage protesterne med til gallaen.
»’En mand der hedder Ove’ er en film, der præcis handler om, når ’dem’ bliver til et ’vi’, og når mennesker ser bort fra etiketter, som andre forsøger at klistre på dem. Noget som jeg synes, er specielt vigtigt at fortælle om netop nu«, siger Pash til svenske SVT.
Iransk stjerneinstruktør vinker farvel til Oscar-showet
Asghar Farhadi slog internationalt igennem med ‘Nader & Simin’ i 2012, som blev nomineret til to Oscars og vandt for bedste fremmedsprogede film.
I år er Farhadi nomineret for sin film ’Sælgeren’ (‘The Salesman’) i samme kategori. Instruktøren og hans hold havde planlagt at deltage i Oscarshowet, men blev, da Iran er et af de syv bandlyste lande, ramt af indrejseforbuddet.
Den kvindelige hovedrolleindehaver Taraneh Alidoosti udtalte hurtigt via Twitter, at hun ville boycotte showet og kaldte dekretet for racistisk. Farhadi meddelte i søndags, at han heller ikke kommer til at deltage, selvom der har været rygter om, at han måske kunne få en specieltilladelse.
»Muligheden for min tilstedeværelse har været blandet med ’hvis nu’ og ’måske’, hvilket ikke er acceptabelt for mig, selv hvis en undtagelse ville blive lavet for netop min rejse«, skriver han i et statement.
Farhadi er stærkt politisk i sine udtalelser og tager afstand fra, at en nation kan lovgive på baggrund af den slags generaliseringer. Han udtrykker samtidig bekymring for, hvad det vil betyde for Iran og USA’s allerede belastede politiske forhold.
»Ekstremister, uanset deres nationalitet, politiske argumenter og krige, betragter og opfatter verden på samme måde. For at forstå verden har de ikke andre valg end at opdele den i en ’os’ og ’dem’-mentalitet, hvilket de bruger til at skabe et frygtfuldt billede af ’dem’ og tvinge frygten frem i folk i deres egne lande«.
Syriske Oscar-film ladt i stikken
Dokumentaren ’The White Helmets’ handler om en frivillig redningsorganisation af samme navn, der redder syriske borgere ud af krigens ruiner. Den er Oscar-nomineret for bedste kortfilmdokumentar, men bliver nu også ramt af indrejseforbuddet.
Produceren Joanna Natasegara ville tage hovedmanden bag organisationen og den syriske fotograf Khaled Khateeb med til prisuddelingen, men de to syriske mænd er ikke længere velkomne i USA.
»Den unge fotograf har risikeret sit liv om og om igen, som vores gæst. De (The White Helmets, red.) har vundet Nobels Fredspris – disse mennesker er de modigste humanitære mennesker på jordet, og ideen om at de ikke kan komme med os og nyde deres succes, er afskyeligt«, har Natasegara udtalt.
Også ’Watani: My Homeland’, der ligeledes er nomineret for bedste kortfilmdokumentar, er ramt. Den handler om en syrisk familie, der er tvunget til at flygte fra Aleppo til Tyskland, efter familiens far bliver fanget af Islamisk Stat, da han kæmpede for Free Syrian Army.
Filmens hovedkarakter, kvinden Hala Kamil, som tidligere har været i USA, kan ikke deltage ved prisoverrækkelsen. Instruktøren kalder dekretet for et »skrækkeligt skub til flygtninge, som allerede har lidt meget«.
Panik i Hollywood
Forbuddet går dog ikke kun ud over Oscar-filmene. Hollywood er hårdt ramt, da flere igangværende og kommende produktioner bruger folk fra de syv bandlyste lande.
TMZ beskriver, at mange producere, skuespillere og casting-agenter er på panikstadiet, da de har svært ved at besætte muslimske og mellemøstlige roller. Og Netflix er blandt dem, der kæmper. Dean Georgaris og ’Homeland’s executive producer Avi Nir skal til at skyde pilotafsnittet for NBC-serien ’For God and Country’, men får store problemer, da det primære cast er fra de ramte lande.
Også Marc Cherry, der er kendt for ’Desperate Housewives’ er ramt. Han er i gang med et pilotafsnit for ABC, der endnu ikke har en titel, hvor den centrale karakter er en mellemøstlig mand.
En caster fortæller TMZ, at det altid har været problematisk at få skuespillere fra de syv bandlyste lande ind i USA, men at det nye dekret gør det »super fucked up«.
Læs også: Trumps sejr tvinger kunstnere til at blive politiske – men det er stadig tilladt at holde kæft