’Zero Days’: Oscar-vinders dokumentar om cyberkrig er en øjenåbner
Kan hacking udløse en humanitær katastrofe? Spørgsmålet hænger løst i luften i første del af Alex Gibneys nyeste dokumentarfilm, ’Zero Days’.
Den Oscarvindende dokumentarist er kendt for at infiltrere strengt lukkede miljøer, som i HBO-dokumentaren ’Going Clear’, hvor han frygtløs og med stor journalistisk tæft afdækker Scientology-bevægelsens mærkværdige ritualer og uforsonlige regler.
I ’Zero Days’ viser Alex Gibney sig nok en gang som en kompromisløs dokumentarist. Gibney vil til bunds i, hvem der stod bag den sofistikerede computervirus Stuxnet, der tilsyneladende blev skabt i håb om at ødelægge et topsikret iransk atomanlæg.
Filmen er sammenstykket af en lang række interviews med personer, der på den ene eller anden måde var involveret. En fællesnævner er, at ingen af dem ved, hvad der egentlig skete – eller tør at fortælle om det. Tidligere direktør for NSA og CIA, Michael Hayden, møder spørgsmålet med tavshed, og han er ikke den eneste.
Journalist David E. Sanger fra New York Times og sikkerhedsspecialisterne Eric Chien og Liam O’Murchu fra Symantec hinter i retning af Israel eller USA, men deres vidnesbyrd giver ikke et 100 procent afklarende svar. Det synes at være en lost cause.
Men det er indtil vi, halvvejs inde i filmen, møder en kvindelig, anonym informant fra NSA. At afsløre her, hvem hun peger på, vil være at spoile spændingen i ’Zero Days’, men det mere interessante er måske, at det også er irrelevant i det store billede.
Den nervepirrende historie udvider sig nemlig til at handle om meget mere end Stuxnet eller hacking og kodning. »Du har fokuseret på Stuxnet«, siger informanten og fortsætter: »Men dette er meget større. Stuxnet åbnede Pandoras æske for moderne krigsførelse«.
Filmen er bedst, når den på skræmmende vis illustrerer, hvordan såkaldt cyberwarfare har eksploderet de seneste år. Det er en krigsførelse uden regler, hvor angreb sker uventet – helt pludseligt – og påfaldende ofte med ordrer fra nationalstater. Metoderne minder om de ansigtsløse soldaters stærkeste våben, terror, men maskingevær, bilbomber og lastbiler er byttet ud med sofistikeret computer.
Gibney er dygtig, men også lidt kynisk i sin tilgang til tematikken, når vi præsenteres for en række hvad-nu-hvis-scenarier, der pointerer den potentielle fare ved cyberkrigsførelsen. Det er manipulerende – men altså også både aktuelt og chokerende.
Kort sagt:
Dokumentarist Alex Gibneys ’Zero Days’ er en øjenåbner om cyberkrigsførelsens skræmmende potentiale.
Læs også: Soundvenue & CPH:DOX præsenterer: Den Oscar-nominerede og storroste racefilm ‘I Am Not Your Negro’