‘Skam’ sæson 4 afsnit 5: »Det hele er officielt væltet«

Lørdag d. 6. maj kl. 14.03

Naja: Åh herregud, lille Sana dog. Man har lyst til at kramme hende, som hun står der og lytter ved døren, mens Elias får skældud. Og hvor er det bare hjerteskærende, at hun får bekræftet, at moren nok ikke heeeelt har tillid til hende/situationen med Yousef.

P.S. Man ved, man ikke er teenager år længere, når man faktisk lidt godt kan se morens pointe med, at Elias burde have givet lyd, hvis han ikke sov hjemme, selvom han er 20.

Nanna: Men er det ikke også en smule tarveligt, at diskussionen starter hos Elias (som ægte har fucket up) og alligevel bliver kørt over på Sana (der reelt set ikke har gjort noget galt), selvom hun slet ikke er til stede? Men måske meget korrekt gengivelse af en teenage-mors frustrationer, hvor al nervøsitet og frygt bliver blandet sammen. Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at tænke over den kønsopdelte forskelsbehandling, der også bliver skildret i denne her sæson. Der er forskel på de vilkår, Sana og Elias skal finde sig til rette i. Og Sanas er klart de sværeste.

Naja: Totalt! I øvrigt – underlægningsmusikken, mens hun beder i begyndelsen. Det konnoterer bare så meget ’Skam’-kærlighed. Men jeg kan ikke placere det. Ved du, hvorfra det stammer? Og om det har været brugt tidligere (for eksempel i Evak-scener i sæson 3)?

Nanna: Det er i hvert fald Sigur Ros. Det band er blevet meget lig med denne her serie for mig, fordi de på samme måde underspiller, opbygger og eksploderer, som kun ’Skam’ kan gøre det. En masse følelser og en dyb rumlen, der kan mærkes helt ned i det nederste af maven.

Mandag d. 8. maj kl. 19.42

Nanna: Åh-åh. Det her ender altså galt. Jeg har en virkelig dårlig mavefornemmelse omkring de der Pepsi-Max-tøser…

Naja: Sana er ved at miste grebet. Både derhjemme og i skolen, hvor – ups! – hun ikke lige var blevet add’et til busgruppen. Selv om jeg altid ser ’Skam’ klip-for-klip, så tænker jeg faktisk, at dette klip og klippet fra i lørdags passer perfekt i forlængelse af hinanden. Der bliver virkelig bygget op til, at Sana får brug for nogen. Jeg tror altså stadig, det er det, der er et af de store temaer denne sæson. Mennesker trenger mennesker. Og at Sana ikke skal være bange for at miste grebet. Fordi der står et entourage af kærlige mennesker klar til at gribe hende.

Nanna: Men det er jo også, som vi før har snakket om, det, vi hele tiden har regnet med. Sana er så stærk, så dér, hvor hun har noget på spil, er, når hun mister grebet. Jeg ved godt, at det er en meget kynisk tilgang til historiefortællingen. Men vi skal derud, hvor Sana ikke altid har baghånden, men rent faktisk er nødt til at række ud. Jeg gruer dog for, hvor slemt det bliver – fordi hun er så stærk og badass, skal der måske mere til, end hvad vores knap-så-badass-følelser kan tåle.

Naja: Åh, please lad ikke mine absolut-minus-bad-ass-følelser få alt for mange slag. Please. Julie A. Jeg kan næsten ikke bære, hvis Sana skal alt for meget ondt igennem.

Men vi får også lige et t-shirt-slogan oven i hatten. ’No hard feelings’, står der på Sanas trøje, og det bakker fint op om Sanas altid-ovenpå-intet-bider-på-attitude. Som vi langsomt ser krakelere i denne sæson.

Nanna: Samspillet mellem plot og musik har altid været beundringsværdigt. Men nu bliver det løftet til nye højder i valg af tøj og accessories. Meta-meta-skam <3

Tirsdag d. 9. maj kl. 18.01

Naja: Har du bemærket, at det er, som om man får lidt mindre ekstrakræs ved at følge med på klip-basis og gruppechats på bloggen denne sæson? Jeg nævnte det vist faktisk – uden helt at være bevidst om det selv på det tidspunkt – tidligere i chatten. Men jeg har indtryk af, at der denne sæson (garanteret fordi serien nu vises i andre lande som fulde afsnit) er større fokus på, at sammenhængskraften skal eksistere i selve serien.

Et eksempel er Sanas chat på bloggen i går, hvor hun spørger både Chris og Eva om Sara og fortæller, at hun (Sana) har en dårlig fornemmelse omkring Sara. I tirsdagsklippet siger Sana så nogenlunde ordret det samme til Noora. Selvfølgelig er de to ekstraforespørgsler på bloggen med til at understrege, at Sana virkelig er bekymret, men det kommer til at virke lidt overtydeligt, med mindre man kun ser selve klippene som et fuldt afsnit om fredagen? I don’t know?

Nanna: Du har fuldstændig ret. De har jo direkte vist de forskellige chats i selve klippene flere gange. På den måde virker det mere som en teaser, end det har gjort før. Det er lidt ærgerligt. Men til gengæld har besked-integrationen heller aldrig været brugt så fint som i denne her sæson. Med den mediehistoriske brille på er vi jo på mange måder også vidner til et eksperiment i, hvordan vi kommer til at opleve fiktion i fremtiden. Der er carte blanche til at rumstere så meget rundt, som de overhovedet orker – de er allerede milevidt fra alle andre på dén front.

Naja: Ja! Test løs! Og så lige emneskift: Shit. De to Pepsi Max-blondiners indforståede fnis i skolegården, da Sana beder Sara om en snak på tomandshånd går bare lige i maven på mig. Det var så gement og chikanefnidret. Og bidrager virkelig til, at man som seer – direkte fra Sanas ringhjørne – er helt gejlet op til, at nu skal Sara bare sættes på plads … og så ligger mailen lige der i spamfiltret. For fanden da.

Og i virkeligheden ser Sara faktisk slet ikke så led ud. Og er i øvrigt totalt voksen og imødekommende (med mindre der venter et kup forude, og det hele bare er falsk facade. Men det tvivler jeg på. ’Skam’ plejer ikke at være så Hollywood-intrigant i sine dramaer. Please?).

Nanna: Shit-shit-shit. Naja. Don’t jinx it. Min mavefornemmelse blev lige 38 gange dårligere.

Torsdag d. 11. maj kl. 17.34

Naja: Og så skete det. Sæsonens første ’Skam’-relaterede tudetur. Dagens klip vakte en hel stribe fysiske reaktioner: Først rejste hårene mine sig i nakken, da Sanas vredesudbrud mod moren bliver til modspørgsmål om homofili og kønsdiskrimination, så hoppede jeg i sædet, mens Sana smækkede nogle frustrerede bolde i basketnettet, og så grinede jeg over hele femøren, mens tårerne trillede ned af kinderne, da Elias gennemskuer Sanas følelser for Yousef, og de har det der helt fine, sårbare søskendeøjeblik på gyngerne.

Vi har jo nok som seere hele tiden vidst det, Elias fortæller Sana i det klip – at det er, hvad du gør, ikke hvad du siger, der definerer dig som muslim(/menneske!) – men hun skulle høre det fra ham, og det skulle vi nok også.

Nanna: Jeg har lige fundet den præcise ordlyd, når Elias og Sana har deres ægte søskendeøjeblik, fordi det ramte hele dilemmaet i denne her sæson så spot on: »Hva er viktigst? Si at du tror på Allah? Eller leve som om du tror på Allah?« Go’ get him, Sana!

Fredag d. 12. maj kl. 22.20

Naja: Nej. Nej. Nej. Nej. Nej. Nej. Nej. Nej-nej-nej-nej. Jeg er helt færdig oven på Imagine-SYNG-fest-klippet. Jeg troede helt ærligt ikke, at Julie Andem havde hjerte til at lade det gå så 360-grader-hele-vejen-rundt-ud over Sana. Både bussen, broren, religionen … og så lige for at smatte det åbne sår yderligere ind i salt: Yousef og Noora. (I øvrigt: Det der klip bag toiletdøren er nok det tætteste, vi i ’Skam’ endnu er kommet på et ’Beverly Hills 902010’-øjeblik. Der går rimelig meget drama i den).

Men helt seriøst. Det er næsten for meget af det gode, det her klip. Jeg er målløs. Gik fra latter og glædestårer over torsdagsklippet til nu at sidde med den mest foruroligende knude i maven.

Nanna: Jeg har været til konfirmation i Herning i dag – og da jeg i bilen på vej hjem begynder at modtage snaps fra alle mine venner med knuste hjerter og lange cigaretter og filterløse tårer, så vidste jeg, at det her aften-klip ville blive hårdt. Men jeg havde ikke forberedt mig på det her.

Jeg sad helt saligt og små-nynnede med på ’Imagine’, mens jeg tænkte på, hvor pænt et par Evak er (da Isak kommer op og redder ham ved mikrofonen, når Mikael kommer ind! – hvilket vi klart også skal have snakket noget mere om!). Og så bliver man ramt af en lussing ud af det blå, og så endnu en, og en til, og så krydret med et spark i mellemgulvet (var det et hævn-kys fra Nooras side? Men hvorfor gik så Yousef med på den?).

Jeg tror ikke, der har været så hurtig en eskalering af konflikter på så mange fronter i det her univers før. Det hele er officielt væltet.

Naja: Men det er selvfølgelig også en præstation i sig selv at kunne kyle sine seere fra én yderlighed til den næste på 12 minutter. For ja – vi var helt bygget op med ’Imagine’, krammere, forældreforløsning i sms-form og store, brede gymnasiesmil. Og endda stadig høje på søskendekærlighed fra torsdagsklippet oveni. Og så blev nedbrydningsmateriellet ellers kørt i stilling. Jeg kan ikke finde lyspunktet. Og nu er der pause. Wtf.

Nanna: Lyspunktet er (hvis jeg tager den super-optimistiske hat på), at de her pauser altid bliver indlagt i sæsonerne, når det står allerdårligst til. Så på den positive side kan det ikke blive værre nu. Bunden er nået, og der er kun én smertefuld vej op.

Naja: Åh, lad os dog for guds skyld håbe, du får ret. Og mon ikke du gør. Men selvom det gør ondt i maven at se denne uges klip til ende, så bør det belønnes, at vi/Julie A er tilbage for fuld udblæsning denne uge. Hun kører os rundt i den emotionelle manege. Jeg er frisk på topkarakter, hvis du er enig?

Nanna: Jeg har det, ligesom jeg havde det efter ’Dejlig er jorden’-klippet i 1. sæson og ’Oh helga natt’-klippet i 3. Dybt imponeret og endeløs taknemmelighed over, at et stykke fiktion kan få mig til at føle sådan. Seks skammeligt store stjerner!

Læs også: Er det et problem, at Sana ikke smider tørklædet?

Læs også: ‘Skam’ afsnit 4 – »så blev jeg forelsket i forelskelsen«