Hvorfor har Wonder Woman hotpants på i krig?

Den nye Wonder Woman-film er på mange måder en feministisk triumf. Men der er en ærgerlig rest af superheltegenrens gamle tendens til at seksualisere kvinderne unødigt.
Hvorfor har Wonder Woman hotpants på i krig?
Gal Gadot i den nye 'Wonder Woman'

KOMMENTAR. Det er 76 år siden, Wonder Woman første gang optrådte i tegneserien All Star Comics, og med tiden er hun blevet tegneseriegiganten DC’s største kvindelige superhelt. Ifølge hendes skaber var heltinden tænkt som et symbol på 1940’ernes frie kvinder. Men når man ser den nye Wonder Woman-film, skulle man på ét punkt tro, at vi stadig befandt os i fortiden.

I filmen træner den unge prinsesse Diana (Gal Gadot) til at blive en stærk amazonekriger. Da den amerikanske pilot Steve Trevor (Chris Pine) nødlander på øen Themyscira, fortæller han prinsessen om rædslerne i verdenen udenfor: Første Verdenskrig raser, menneskeheden lider, og prinsesse Diana slutter sig til piloten i kampen mod fjenden. Med et skjold, som kan modstå selv det tungeste skyts, et sværd, som skal hjælpe hende med at ende krigen, og en uniform, som knap dækker ballerne, drager Diana mod England. Wonder Woman er født.

wonder woman change
Wonder Womans mange forskellige dragter

Wonder Woman anses af mange som et feministisk ikon, og filmen slår et stort slag for ligestillingen i en branche, hvor kun 29 procent af alle hovedroller i de 100 største Hollywoodfilm i 2016 blev spillet af kvinder. Filmen er instrueret af en kvinde (Patty Jenkins), den handler om en kvinde, og over halvdelen af skuespillercastet i filmen er kvinder.

Skuespillerinden Gal Gadot portrætterer en stærk heltinde, som ikke behøver en mand for at klare ærterne. Men selvom den nye film tager ti skridt frem i ligestillingens navn, tager den også to skridt tilbage. For Wonder Woman er et sexsymbol. Hun er en soldat, som udkæmper krige – ikke iført skudsikker uniform, men hotpants. Og her hopper kæden af.

Tegneseriedragten har udviklet sig

Hvorfor har filmversionen af Wonder Woman næsten intet tøj på? Er det fordi, hendes hud fungerer som panser? Nej. Diana kan godt blive skadet. Det ser man tydeligt, når hun bruger sine armbånd og sit skjold til at afværge projektiler fra skydevåben.

Er det, fordi det er varmt udenfor? Da krigeren spæner hen over slagmarken i gråt, overskyet vejr, vidner det ikke ligefrem om tropelignende vejrtilstande i Belgien, hvor meget af filmens handling finder sted.

wonder woman
Wonder Womans seneste dragt er fra 2015, fra tegneseriehæftet ‘Wonder Woman Volume 7: War Torn’, illustratoret af David Finch.

Så hvad er forklaringen?

Når 2017-versionen af Wonder Woman går med et kostume, der er så kort, at man sommetider får et glimt af hendes baller, er det et nostalgitrip. Et forsøg på at være tro mod heltindens klassiske beklædning for at behage læserne af tegneserien.

Men det er der ingen grund til.

I superhelte- og superskurkegenren har dragter altid haft stor betydning for læserne og seerne, og derfor er det langt fra uhørt, at tegneseriekarakterer får makeovers. Faktisk har Wonder Woman haft mere end ti forskellige variationer af sit kendte kostume, siden hun debuterede i 1941 – iført en knælang nederdel. Når nogle argumenterer for, at filmversionen af Wonder Woman er nødt til at være afklædt for at være tro mod den originale tegneseriefigur, kan man derfor tillade sig at spørge: Hvilken en af dem?

Gennem tiden er kvinder ofte blevet seksualiseret i tegneserier, hovedsageligt fordi de fleste af læserne var unge drenge. Men superheltegenren er blevet en del af populærkulturen, og tegneserier er ikke længere noget, kun pubertetsdrenge læser. I den nyeste udgave af Wonder Woman-tegneserien er superheltinden såmænd også mere påklædt end nogensinde.

Når selv tegneserierne lægger afstand til den oprindelige Wonder Womans sexkostume og giver hende en ordentlig dragt på, hvorfor kan Hollywood så ikke gøre det samme?

Supermændenes uniform giver mening

De har faktisk gjort det før. Tag bare Catwoman: I tegneserieuniverset er hun som regel klædt i en sort, tætsiddende læderdragt, som ikke lægger skjul på hendes fyldige former.

Men i tv-serien ’Gotham’ fra 2014 er Catwoman for første gang portrætteret i tøj, der ikke emmer af sex. Camren Bicondova, som spiller den unge Catwoman, er i stedet iklædt sorte tights og en læderjakke.

»Sex sælger«, plejer man at sige, men studier viser, at det ikke altid er sandt. Og med internettet, hvor seksuelt indhold er lettilgængeligt for alle, er det da næppe heller et sexet kostume, filmens succes står og falder med. I øvrigt fik filmen ’Catwoman’ fra 2004 en kølig modtagelse fra publikum og kritiseret for at gøre hovedfiguren sexet uden substans.

Wonder Woman i 90’erne. Fra ‘Wonder Woman: The Challenge of Artemis’

Ifølge Carsten Fogh Nielsen, adjunkt i filosofi på Aarhus Universitet og ekspert i tegneserier, udtrykker superhelte de værdier og idealer, vores samfund tilslutter sig. Derfor er det ikke uvæsentligt, at kvinder inden for tegneserieverden ofte seksualiseres i deres kostume og væremåde. Det maler et billede af, at kvinder kun kan være stærke og selvstændige, hvis de samtidig er frække, flirtende og forførende.

Men er seksualisering ikke et generelt problem i superhelteuniverset, uanset køn? Nej. Mange mandlige superhelte har en attraktiv krop, som kan ses gennem uniformen. Det giver mening, at for eksempel Superman, med sin umådelige styrke, har store muskler. Spidermans kræfter, derimod, kendetegnes ikke ved råstyrke. Derfor er han mindre muskuløs og klædt i en tætsiddende dragt, som er praktisk for netop ham. Wonder Womans kostume er ingen fordel for hende – tværtimod. En fuld rustning ville være smartere.

I den nye ’Wonder Woman’ er Prinsesse Diana meget mere end en kvinde i et sexet kostume. Hun er stærk, empatisk og kærlig, og hun elsker menneskeheden, selvom den ikke altid elsker sig selv. Hun har magten til ikke blot at stoppe verdenskrige, men også rykke grænser for kvinders repræsentation i superheltefilm.

Og hun fortjener at blive taget seriøst som superheltinde og ikke sexsymbol.

Læs også: ’Wonder Woman’: Superheltinden, vi alle har ventet på

Læs også: ’Wonder Woman’s mor Connie Nielsen: »Vi skal se feminisme som hjælpsomhed og ikke en kamp«

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af