Bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde, sagde man engang. Bag en stærk kvinde står en lige så stærk kvinde. Og bag den feministiske superhelt Wonder Woman står en hær af amazon-kvinder.
I dag har DC Extended Universe premiere på deres fjerde superheltefilm (læs anmeldelsen), der skiller sig alvorligt ud fra, hvad vi er vant til: De fleste af rollerne er besat af kvinder, og der står tilmed en kvindelig instruktør bag.
For det er kvinderne, der skal redde verden i Patty Jenkins’ filmatisering af William Moulton Marstons’ 75 år gamle vidunderkvinde. Den israelske model og skuespillerinde Gal Gadot har fået æren af at spille Diana Prince aka. Wonder Woman med Chris Pine på sidelinjen som assisterende love interest.
Og bag den godhjertede og forskelsblinde unge superkvinde står den stolte dronning Hippolyta, der opfostrede hende. Hun er lederen af et bumstærkt kvindesamfund, hendes intellekt og slagkraft vil få de fleste biografgængere til at klappe i hænderne af begejstring. Og så bliver hun spillet af danske Connie Nielsen.
»Gennem tiden har jeg spillet mange forskellige roller og rigtig ofte nogle tough piger. Men det har altid været med mandlige instruktører ved roret, der ikke naturligt så kvinder som ledere. De ville ofte skrive sådan nogle replikker ind, hvor man skulle råbe ’you bastard!’ for at vise, hvor hård man var«, siger Connie Nielsen, da vi møder hende på Hotel Nimb i København, hvor den ellers USA-bosiddende skuespiller er på visit i anledning af premieren.
»Derfor var det så anderledes at lave ’Wonder Woman’ med en kvindelig instruktør, fordi hun ikke var det mindste i tvivl om, at kvinder kunne være generaler og styre lande. Når jeg snakkede med Patty om rollen, var det vigtigt for mig, at Hippolyta var en naturlig leder. Man skulle ikke spørge sig selv, hvordan hun gjorde det så godt. For hvis du har en god leder, så accepterer du den persons autoritet og kapacitet uden at stille spørgsmål. Det er lige netop det, der er definitionen af lederskab«.
Hjælper ikke at udskamme
Landet, som Connie Nielsens Themyscira regerer, hedder Themyscira, et hankønsfrit paradis med ekspertise inden for sprog, kampsport og de græske tænkeres samlede værker.
»Diana Prince er formet af det her samfund. Hun er en begavet, højtuddannet kvinde, fordi vores amazon-kultur sætter pris på kvinder, der forstår de største idéer, og som næres af viden. Diana er en speciel kvinde med nogle helt fantastiske begreber og værdier, der gør, at hun bliver Wonder Woman. Kærlighed og retfærdigheden lever i hende. Det synes jeg var så smukt, og det var bare så skønt at være med til at spille lederen af det fællesskab, der står bag hende«, siger den 51-årige dansker, der har arbejdet i Hollywood siden midten af 90’erne.
Har det været en del af samtalen på settet, at I skulle lave en feministisk superhelteblockbuster?
»Overhovedet ikke. Jeg vil gøre det klart, at jeg helt grundlæggende ser feminismen som nødvendig. Men så længe vi alle sammen tænker på det som en kamp, så bliver det noget, der hele tiden føles negativt. Det får os til at sidde fast i nogle værdier, der siger, at vi ikke er de samme slags mennesker, for kvinder skal have samme muligheder og adgang til rettigheder som mænd. Men for at kunne få dem er vi simpelthen nødt til bare at tage for os og tage det for givet. Tro på at verden er, hvad vi vil have den til at være og reflektere det«.
Så det handler ikke om en feministisk kamp, men at vise verden, som I ser den?
»Fuldstændig. Og det er sådan, fordi vi har Patty Jenkins, der helt naturligt tænker sådan. Der var en frihed til bare at være kvinde frem for at blive påduttet, at det skulle være feministisk«.
Så jeg antager, at du er færdig med at arbejde for mænd, der får dig til at råbe »bastard!«?
»Haha, som skuespiller er det jo mest interessant for mig at udtrykke den menneskelige oplevelse, så det handler ikke om, at jeg kun vil spille stærke kvinder. Men ofte når man skal spille en stærk kvinde, så kommer det mere til at handle om, at hun er en kvinde i stedet for bare at være et stærkt menneske, hvis du forstår? Så jeg vil ikke afvise dem, men der skal arbejdes på det. Jeg skal virkelig sidde meget mere og kommunikere med min instruktør om rollen. Og hvis det er en ældre mandlig instruktør, så er kommunikation langt mere omstændelig«.
Men den ’kamp’ tør du godt tage?
»Ja! Men det er sjovt, for i mine 30’ere handlede det nemlig virkelig om at kæmpe. Men det at kæmpe viser også, at det er noget, vi ikke tror på er vores. Jeg føler, det er mere interessant at hjælpe folk til at overkomme deres egen blindhed og hjælpe dem til at opdage alt det, de ikke ved om kvinder. Det hjælper ikke at hugge hovedet af eller udskamme dem. Jeg tror, vi skal se det som hjælpsomhed i stedet for en kamp. Sådan begynder jeg i hvert fald at se det nu i min alder«.
Mænd som andenviolin
Selvom Wonder Woman kom til verden i 1941, var det først med tv-serien af samme navn, at populærkulturen for alvor fik øje på den gudesmukke amazona. Serien, der kørte på amerikansk tv 1975-79 med Lynda Carter i hovedrollen, nåede dog ikke de danske landegrænser, så 10-årige Connie fra Frederikshavn anede ikke, hvem den kvindelige superhelt var.
»Jeg voksede op som mormon og voksede derfor op uden popkultur. Det var ikke før, jeg begyndte at begive mig ned på Frederikshavn Bibliotek og tilbringe hele mine eftermiddage der, at jeg stødte på hende. Jeg var en total nørd og er det stadig, og det var fantastisk at læse alle disse tegneseriekunstneres værker. Min mor synes jo ikke, at man kunne læse en tegneserie, men jeg var så fascineret af disse billeder af civilisationer før grækerne og romerne og at se verdener komme til live. Jeg elsker virkelig tegneserier og køber dem stadig«.
Hvor meget har du så nørdet Hippolyta?
»Jeg har læst så meget om hende! Hun er jo en fantastisk karakter. Hun har et renommé hos tegneserieelskere, og de elsker jo den mytologi, der er omkring hende. For mig var det bare en gave fra himlen at skulle side og læse om alle disse utrolige ting, hun har gjort de sidste 50 år.
Og at kunne stå på det store lærred som hende og nå ud til en masse kvinder, og frem for alt mænd, er så vigtigt. At inspirere piger til at sige: ’Samfundet nægter stadig at skabe kunst, hvor vi føler os repræsenteret – så nu skal vi til at kræve den’. At vise mænd og drenge, at kvinder, der leder, er helt naturligt«.
Tror du, ’Wonder Woman’ kommer til at ændre Hollywoods angst for kvindelige hovedroller og instruktører?
»Vi er så heldige, at ’Wonder Woman’ er blevet en fantastisk film. Den er så vellykket, at jeg bare gerne vil have, at folk ser den. Og hvis vi skal være militante omkring det, så må jeg jo sige, at hvis publikum også synes, der skal laves om på tingene, så tag ind og se den. Kom og hjælp os! Vær med til at gøre det til den event-film, den fortjener at være.
Det er så vildt, for når film har en kvindelig hovedrolle, så får de ofte halvdelen eller en tredjedel af budgettet i forhold til en film med en mandlig hovedrolle. Så er der også færre mænd, der vil være med, for de vil ikke spille andenviolin. Og så får vi næsten ikke noget budget til udgivelsen, og så skal vi oven i købet bakse med et helt system af journalister, der egentlig ikke er interesseret i at snakke om kvindelige hovedroller.
Men alle de problemer har vi løst på ’Wonder Woman’. Vi har fuldstændigt fantastiske Chris Pine, som er et af de sjoveste mennesker, jeg nogensinde har mødt. Han er en stor stjerne, der ikke har noget som helst problem med at stå bag Gal Gadot. Og så har vi et studie, der har lagt alt ind på at sælge den her – for de ved, det er en god film. Så nu gælder det om publikum, der skal sige ja til den. For det fortjener vi«.
Og så lige her til sidst… Kan du fortælle os noget som helst om den kommende ’Justice League’-film?
»Det, jeg kan fortælle, er, at jeg ikke må sige noget som helst. Jeg kan bare love, at jeg er med«.
Læs også: Anmeldelse af ‘Wonder Woman’ – superheltinden, vi alle har ventet på