’Spider-Man: Homecoming’: Den hidtil bedste filmversion af hele verdens vægkravler
Lige siden Sony Pictures for to år siden annoncerede sit seneste reboot af ’Spider-Man’ har selskabet måttet høre for:
1. At tre ’Spider-Man’ filmfranchises inden for bare 15 år lugter af kynisk kreativ tonedøvhed. Vi er knapt kommet over os over den alt andet end fantastiske ’Amazing Spider-Man 2’ fra 2014, der reducerede superhelten til en udtrådt kliche.
2. At castingen af hvide Tom Holland i hovedrollen var en forspildt chance for at genopfinde Spideys raceidentitet på det store lærred – særligt i lyset af, at Marvel Comics i 2015 præsenterede den første officielle farvede Spider-Man i tegneserieuniverset.
Begge anker var båret af valid argumentation, og derfor er det da også så meget desto mere imponerende, hvor effektivt instruktør Jon Watts visker tavlen ren med sin gennemført vellykkede ’Spider-Man: Homecoming’, der taknemmeligt danser uden om de mest fortærskede ’Spider-Man’-troper for et tidssvarende og drøncharmerende resultat.
Frem for at slæbe sig igennem edderkoppebid og Uncle Bens tragiske død igen, igen, lægger ’Homecoming’ ud med en urkomisk introsekvens, hvori Peter Parker tager os med bag scenerne under opgøret mellem Captain America (Chris Evans) og Iron Man (Robert Downey Jr.), der udspillede sig i sidste års alvorstunge ’Captain America: Civil War’ (Spider-Man’s debut i Avengers-folden).
Det er forfriskende selvironisk absurd at få optrevlet den håbløst ordinære rejselogistik bag actionbraget i Tyskland: En ekstatisk spændt Peter babysittes af Tony Starks mutte højrehånd Happy (Jon Favreau) på flyrejsen til Europa, hvor den står på hotelindlogering, dragtpåklædning og møjsommelig transport til kamppladsen.
Efterfølgende er Peter fyr og flamme efter fuldtidsarbejde som Avengers-yngling, men mentor Tony Stark sætter foden ned. Peter skal passe sin skole og holde sig til at bekæmpe cykeltyverier og smårapseri i Queens-nabolaget, indtil han er de store, farlige missioner moden. Dumme voksne, altså.
Selvfølgelig får vor helt alligevel hurtigt rodet sig ud på dybt vand, da han kommer på sporet af en shady karakter, der tilsyneladende stjæler vragdele fra de mange Avengers-kampe for at bygge sine egne supervåben – til brug mod superheltenes kapitalistiske verdensdominans, forstås. Working-class America strikes back!
’Homecoming’s jordnære tilgang til Marvel-filmenes tiltagende opstyltede eposser er tonalt tæt beslægtet med den første, geniale ’Iron Man’ og gennemsyrer filmen til et punkt, hvor selv skurken Vulture (Michael Keaton som bad-Birdman) afbrydes i sine ugerninger, når konen sms’er for at minde om, at han skal huske at skifte bremselyset på bilen derhjemme. Alt imens selvretfærdige Captain America tilsyneladende bijobber som moralens vogter i klæge after-school specials!
I skildringen af persongalleriet som almindelige mennesker i en ualmindelig virkelighed rammer ’Homecoming’ overraskende og sympatiske følelsesmæssige dybder. Den fuldvoksne superhelts karakteristiske weltschmerz er endnu blot en skygge i horisonten, og for 15-årige Peter er det mindst lige så angstprovokerende at se skolens smukke pige i øjnene som en tungt bevæbnet fjende.
Hertil yder det store opbud af velspillende bipersoner stærk support til Tom Hollands famlende teenager, fra Jacob Batalon som bedstevennen Ned, til dårende dejlige Marisa Tomei som tante May, Donald Glover som småkriminel og Zendaya som en politisk indigneret, sort MJ. Kun Bokeem Woodbine – der stjal showet i ’Fargo’s sublime anden sæson – synes underudnyttet som den spirende skurk Shocker.
Heldigvis har Jon Watts et lige så sikkert greb om filmens centrale actionscener som Peters hverdagsstrabadser, der bestemt ikke taber momentum ved at erstatte ’Avengers’-inspireret gigantsmadder i stratosfæren til fordel for mere stramme set-pieces. Særligt en scene på toppen af Washington Monument indgyder svimlende højdeskræk helt på linje med linekunstnerne i ’The Walk’.
Fanboys og girls kan ånde lettet op: Det er ganske enkelt umuligt ikke at føle sig svært godt underholdt i selskab med Tom Hollands helt (og hans Siri-opgraderede dragt!), der svinger sig direkte ind på en førsteplads som den bedste filmiske friendly neighborhood Spider-Man hidtil.
Kort sagt:
Med ’Spider-Man: Homecoming’ serverer Sony Pictures og Marvel den hidtil bedste filmversion af hele verdens yndlings-vægkravler i skikkelse af drønsympatiske Tom Holland, der er født til rollen. Spider-Man og Wonder Woman er konge og dronning af sommerens blockbusters.