Vi ved det alle, selvom tanken synes ubærlig: Med afslutningen på syvende sæson af ’Game of Thrones’ har vi kun det endegyldige klimaks at se frem mod og dermed også et liv uden det univers, der er blevet så stor en del af vores liv og samtid.
HBO har dog i sinde at udfylde tomrummet og har for længst trukket i arbejdstøjet for at lade ’Game of Thrones’-universet leve videre i en spinoff. Fem spinoff-koncepter er på tegnebrættet, men kun ét af dem vil formentlig blive til en serie i sidste ende.
Hvordan disse spinoffs udvider George R.R. Martins univers er endnu uvist, så vi har tilladt os at komme med fem bud på ’Game of Thrones’-karakterer, hvis rige forhistorie vi meget gerne ser udfoldet i hver deres egen serie, der kunne suge os ind i tiden, før Westeros var af lave (hvis en sådan tid, da nogensinde har eksisteret).
Mance Rayder
Selvom han var et yderst sparsomt bekendtskab med kun ganske få nøglescener, står The King Beyond the Wall, Mance Rayder, som en sand legende i ’Game of Thrones’-universet. Manden, der som efterladt wildling-spædbarn havde hele sin opvækst blandt det barske broderskab i The Night’s Watch, som han senere faldt i ryggen, da han deserterede for at søge sin frihed i det barske vildnæs Nord for Muren.
Her lykkedes det egenhændigt Mance Rayder at forene næsten hundrede forskellige klaner trods årelangt had og intern rivalisering, for som en anden Moses-skikkelse at lede dem som et folk på en evig vandring i kampen for overlevelse.
Tiden i The Night’s Watch vil være et oplagt dramaturgisk omdrejningspunkt for en serie, fordi det rummer den store indre konflikt, der i sidste ende kulminerer med Mances beslutning om at desertere. For det må være i de år, at Mance opdager og former sin egen ideologiske identitet, der ender med at stille ham i så kraftig en opposition til den stærkt hierarkiske samfundsorden baseret på aristokrati, der hersker syd for Muren.
Det er i de år, han former tankerne om en verdensorden baseret på frihed og demokrati. Til gengæld rummer hans lange færd mod at blive leder af det frie folk og hans senere regeringstid et enormt potentiale for ydre konflikt. For hvad må han ikke have oplevet gennem de mange år i de barske golde bjerge blandt kæmper, kannibalstammer, mammutter og ikke mindst White Walkers?
Der er således rigeligt materiale at tage fat på, men ikke mindst vil en serie om Mance Rayder være ideel, fordi vi har at gøre med en så karismatisk hovedkarakter. Mance står med sin ro, ærlighed og moderne tanker om frihed som den absolut mest sympatiske af ’Game of Thrones’-universets mange konger. En sand leder, der ikke ønsker at være konge, men er så bidende nødt til det for at føre sit folk mod frihed og overlevelse langt væk fra The Night Kings rædsler. Og hvis personlighed og lederevner ender med at fungere som et tydeligt forbillede for Jon Show.
Euron Greyjoy
Efter en lidt tøvende og knap så overbevisende introduktion i sjette sæson har Euron Greyjoy i skikkelse af danske Pilou Asbæk været en af de helt store positive overraskelser, og med Ramsay Boltons død var det da også på tide, at ’Game of Thrones’ fik sig en ny udspekuleret stjernepsykopat med den helt rette blanding af blodtørst og høje ambitioner. Rygterne vil vide, at Pilous rolle kun vil blive endnu mere betydningsfuld i næste års afsluttende sæson.
Euron har en særdeles rig forhistorie, der er udførligt beskrevet i Martins litterære forlæg. Han spillede blandt andet en væsentlig rolle i The Greyjoy Rebellion, hvor han stod i spidsen for det søslag, der brændte hele Tywin Lannisters flåde ned til grunden, men endte senere i eksil, da Greyjoys oprør blev slået tilbage. Herefter har han ernæret sig som frygtindgydende pirat, der har spredt skræk og rædsel på verdenshavene.
Både tiden som oprører i spidsen for Greyjoys store flåde og hans mange år som glubsk pirat efterfølgende virker som oplagte omdrejningspunkter for en fortælling om den mand, der endte som Westeros mest legendariske sø-kaptajn.
Og særligt de mange år på havet, hvor han har plyndret fra Quarth til Oldtown, er fuld af sagn og myter af Odysse’ske dimensioner. Blandt andet skulle hans besætning engang have bundet ham fast til masten under en storm, hvor han i ren vanvid truede med at springe over bord. En tjeneste han efterfølgende tilbagebetalte ved at skære deres tunger ud. Sagnet vil også vide, at Euron engang var i besiddelse af et vaskeægte drage-æg, som han dog i raseri kastede ud på havets bund, fordi han ikke kunne få det udruget.
Det er historier som disse, vi ville elske at følge med i. At komme med om bord på Euron Greyjoys eventyr vil føles som en sand opdagelsesrejse til et utal af eventyrlige steder i GoT-universet, som aldrig før er blevet udforsket.
Set med danske øjne ville det samtidig være en sand fornøjelse at kunne følge en af landets største unge skuespillere i spidsen for hans helt egen spinoff. Det ville nemlig ikke kræve meget mere end en grundig barbering, før Pilou Asbæk ville være klar til at forløse en yngre udgave af Euron i en serie, der forhåbentlig i langt højere grad ville lade os seere komme ind bag alt vanviddet hos en hovedkarakter med en så vild og uforudsigelig forhistorie.
Lyanna Stark
Lidt paradoksalt er den kvindelige ’Game of Thrones’-karakter med den så absolut mest interessante forhistorie stort set ikke til stede i selve serien. Lyanna Stark døde nemlig mange år før seriens udgangspunkt, så foruden at optræde i et par af Brann Starks flashback-syner (senest her i sidste afsnit af sæson 7), bliver hun kun omtalt i datid.
Hendes fortid er dog rigt udfoldet. For historien om Eddard Starks søster Lyanna, der bliver kidnappet af The Mad Kings søn Rhaegar Targaryen og dermed starter det store oprør mod tronen anført af sin forlovede, Robert Baratheon, er i virkeligheden en kærlighedsfortælling om stormfuld forbudt forelskelse af næsten Shakespeare’ske dimensioner. En kærlighedshistorie med særdeles vidtrækkende konsekvenser.
For selvom vi hele tiden har troet, at Lyanna blev kidnappet af Rhaegar, så har den seneste sæson nu blotlagt, at de to i virkeligheden giftede sig i al hemmelighed og dermed forenede de to stridende huse Stark og Targaryen. Og skulle noget være oplagt spinoff-materiale, er det da en historie om storladen forbudt kærlighed blandt kongeslægter, der ender i blodig hævngerrig krig. Den krig, der endte med så fundamentalt at ændre den magtbalance i Westeros, der danner hele udgangspunktet for ’Game of Thrones’.
Alene det, at historien om Lyanna rummer en af seriens allerstørste plotmæssige twists, burde gøre den oplagt at udfolde som selvstændig serie. For efter afsløringen af, at hun i virkeligheden er Jon Snows mor, og at han dermed slet ikke er Ned Starks bastard, men den retmæssige arving til Jerntronen og ikke mindst i familie med sin elskede Daenereys, så placerer Lyanna sig helt fremme blandt de allermest afgørende karakterer.
Og vi ville elske at følge med i trekantsdramaet mellem hende, Robert og Rhaegar, der kastede Westeros udi åben krig, gjorde Jamie Lannister til kongemorder og endte tragisk.
Bronn
Lige siden Bronn mødte Tyrion i midten af første sæson har han været en af de så absolut mest elskelige bikarakterer i ’Game of Thrones’. Lejesvenden, der har fulgt først den ene og så den anden Lannister-bror i tykt og tyndt i sin evige jagt på en god tvekamp og en fyrstelig hyre. En garvet og yderst farlig kriger, der ikke er bange for at ty til listige eller ligefrem feje tricks for at overleve sine dueller.
Det er ikke meget, vi ved om Bronns fortid eller familie. Det meste begrænser sig til et par løsslupne anekdoter, fortalt når promillen har været lidt for høj. Hans mor brækkede engang hans næse med en ildrager, han dræbte sin første kvinde (efter sigende i selvforsvar) i en alder af 12 år, og han hævder også at have været på ’arbejde’ nord for Muren.
Med andre ord har Bronns liv næppe været kedeligt, og alene det, at han aldrig virker særlig overrasket endsige overvældet over alle de farer, han konstant udsættes for (altså lige med undtagelse af et vaske ægte drageangreb), fortæller os, at vi her har at gøre med en mand, der har prøvet lidt af hvert gennem livet. Og med en fortid, der kun er sparsomt beskrevet i bøgerne, er det helt op til de gode manus-folk fra HBO at komme op med de fantastiske eventyr, der har formet Bronn til den, han er.
En serie med Bronn i hovedrollen ville kræve en anden og noget lettere tone end det, vi normalt er vant til i ’Game of Thrones’. Men der findes få ’GoT’-karakterer, der er lige så like-able som Bronn. Man kan simpelthen ikke andet end at knuselske seriens svar på Han Solo. Manden, der er så fuld af sarkastiske bemærkninger og grove kommentarer, at de underholdende replikker nærmest skriver sig selv.
Hvordan han udviklede sin store forkærlighed for lette kvinder, dyr vin, drabelige sværd-dueller og hang til penge vil være en ren fryd at følge med i. For Bronn er en ægte levemand, der bag det dybt amoralske ydre er charmerende, uforbederlig og ikke mindst hamrende godt selskab.
Sandor Clegane aka. The Hound
Få karakterer i ’Game of Thrones’ har en mere grum forhistorie end Sandor Clegane aka The Hound. Denne grusomme, kyniske kæmpe med det vansirede ansigt som det tydelige bevis på dengang, hans storebror, den dybt afstumpede og ultravoldelige Gregor, pressede Sandors hoved ned mod familiens ildsted.
En straf, han forvoldte sin lillebror for at have leget med Sandors træridder uden at have fået lov, og som har været aldeles skelsættende for Sandors liv og synes at have formet ham til en brutal kriger med et særdeles bittert og fatalistisk livssyn.
Det vil være helt oplagt at skabe en serie, der kan udfolde The Hounds opvækst. Som en slags coming of age-serie, der særligt kan udforske den lille Sandors forhold til hans bestialske storebror. For man har hele tiden haft en fornemmelse af, at The Hound ikke altid har været så grum og kynisk, men engang var fuld af den medmenneskelighed og omsorg, han så tydeligt forsøger at undertrykke i sit voksenliv. Vi kender allerede til episoden med ildstedet, men det er næsten ikke til at forestille sig, hvad det bæst af en storebror ellers har udsat lille Sandor for gennem tiden.
Alt dette gør The Hound til en af de mest sammensatte figurer i ’GoT’-universet. Og det vil være en oplagt dramaturgisk motor, at vi som publikum hele tiden gruer for, hvornår den tragedie, vi alle ved, hans afstumpede storebror ender med at forvolde stakkels lille Sandor, vil ske. Det barndomstraume, der endte med give ham en panisk angst for ild og ikke mindst at knække ham som menneske i en sådan grad, at bitterheden og kynismen sejrede.
Det klimaks vi vil sidde klistret til skærmen for at se.
Læs også: Vores fem største spørgsmål før sidste sæson ’Game of Thrones’