Hvad der er op og ned i racekontroversen omkring Sofia Coppolas ’The Beguiled’

Sofia Coppolas nye film endte tidligere på året i en diskussion om hendes filmiske behandling af sorte. Vi opsummerer anklagerne og instruktørens forsvar i anledning af dens danske premiere.
Hvad der er op og ned i racekontroversen omkring Sofia Coppolas ’The Beguiled’
'The Beguiled'

Sofia Coppolas ’The Beguiled’ er filmet på den samme plantage som det meste af Beyonces ’Lemonade’. Men hvor Beyonce er blevet lovprist for sin skildring af sorte kvinders liv i USA, har Coppola fået prygl for fraværet af sorte kvinder i sit nye borgerkrigskammerspil.

Få uger efter Sofia Coppola vandt prisen for bedste instruktør i Cannes – som den kun anden kvinde i historien –  blev ’The Beguiled’ nemlig genstand for en racekontrovers.

Filmen, der er baseret på Thomas Cullinans roman af samme navn fra 1966, blev revset for at fortælle en historie om det mest blodige kapitel i Amerikas historie uden en eneste afroamerikaner på rollelisten. Og det på trods af de sortes altafgørende plads i samtlige historiebøger om Den Amerikanske Borgerkrig.

The Telegraph skrev blandt andet en lang kritik af Coppolas hvidvaskning under overskriften »Sofia Coppola har et raceproblem – og der er ingen undskyldning for det«, og Buzzfeed tilsluttede sig koret med at kalde fraværet af sorte »forsætlig blindhed«, mens Coppola også stod for skud på Twitter.

I originalforlægget, der i 1971 blev til en westernfilm med Clint Eastwood i hovedrollen, var der ellers en fremtrædende sort slavekvinde som en del af persongalleriet. Men i Coppolas nyfortolkning ser vi udelukkende hvide kvinder.

Slavekvinden mangler

’The Beguiled’ udspiller sig på en pigeskole, der ligger et stenkast fra borgerkrigens blodige slagmarker mod syd. En dag snubler den unge elev Amy (Oona Laurence) over nordstatssoldaten McBurney (Colin Farrell). Han er såret, og Amy beslutter sig for at bringe ham tilbage til skolen, så hendes lærerinder Miss Martha (Nicole Kidman) og Edwina (Kirsten Dunst) kan redde ham fra den visse død. Men det skulle hun aldrig have gjort.

Hanens indtog i hønsegården vender hurtigt op og ned på hverdagen for kvinderne, som snart befinder sig i en hemmelighedsfuld kamp om mandens gunst. Helt modsat originalforlægget er det nemlig kvinderne, der er i fokus, mens manden er hensat til et sengeliggende objekt for deres sultne blikke.

‘The Beguiled’.

Coppolas begrundelse for at fjerne slavekvinden var, at hun ikke kunne forløse den seriøse problemstilling tilfredsstillende.

»Jeg ville ikke berøre så vigtigt et tema på en let måde. Unge kvinder ser mine film, og det er ikke den skildring af en afroamerikanske karakterer, jeg har lyst til at vise dem«, fortalte Coppola i en e-mail til Buzzfeed i sommer.

Portrættet af slavinden Hallie i originalfilmen var da også ganske hul. Flere har påpeget, at hendes eneste funktion var at vise, hvor hårdt slaverne havde det under borgerkrigen. Men er det ikke netop instruktørens ansvar at skabe nuancer i karakterportrætterne – som hun gør ganske glimrende i sin skildring af de hvide kvinder?

Coppolas vinkel kommer måske ikke som en overraskelse. I Buzzfeed-interviewet fortæller instruktøren, at hun er tiltrukket af historier, som hun kan relatere til. Det er siden debuten kommet til udtryk i en række dybsindige film om mestendels hvide kvinder og deres eksistentielle kampe.

Borgerkrig som kulisse

Sofia Coppola har tidligere kastet sig over periodedramaet med ’Marie Antoinette’, hvor hun også valgte at skøjte hen over det politiske spil under den franske revolution, hvilket kunne forsvares ved, at filmen blev set intimt fra dronningens perspektiv.

Men i en historie om Den Amerikanske Borgerkrig, sat i den dybe syd, forekommer det langt mere påfaldende, at ’The Beguiled’ på ingen måde italesætter datidens racemæssige udfordringer.

Nicole Kidman i ‘The Beguiled’.

Det helt store problem synes at være, at ’The Beguiled’ i virkeligheden sagtens kunne have udspillet sig på et hvilket som helst andet tidspunkt end under borgerkrigen. Den historiske begivenhed har ikke en synderlig stor betydning for den historie, Coppola gerne vil fortælle. I stedet fungerer den kun som en billedskøn kulisse, og det er ikke svært at se, hvordan det kan skabe røre i nutidens USA.

Om Coppola vender det blinde øje til eller har gjort klogt i at skarpvinkle sit drama, kan man se ved selvsyn i Grand Teatret i København, hvor ’The Beguiled’ lige nu kører.

Læs også: ’The Beguiled’: Fornem og stjernebesat kønssatire fra Sofia Coppola

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af