‘A Bad Moms Christmas’: Kvalmende julefilm med udtrådte stereotyper
Julen nærmer sig med hastige skridt, og det gør julefilmene også… desværre. Der findes selvfølgelig mange gode julefilm, fra ’It’s a Wonderful Life’ og ’Home Alone’ til ’Die Hard’. Men for hver gode julefilm findes der minimum 10, der er lige så tiltalende som en chokoladejulekalender fra forrige århundrede. De dukker op i biograferne i løbet af november og december måned og forsvinder i samme tempo, som juletræet taber nåle.
I ’A Bad Moms Christmas’ holder de tre veninder, vi først mødte i ’Bad Moms’ fra 2016, Amy, Kiki og Carla, stadig sammen, og de er alle ved at bukke under af ren og skær julestress. Og så dukker deres mødre sørme op og stresser dem yderligere. I ’Bad Moms’ lavede kvinderne en pagt om, at det er ok ikke at være en perfekt forælder hele tiden, og denne gang skal julen være på venindernes præmisser! Ikke deres henholdsvis velhavende, omklamrende eller udbrændte mødres, der dovent spilles af Christine Baranski, Cheryl Hines og Susan Sarandon.
Mila Kunis er ’den normale’, Cathryn Hahn er ’den vilde’, og Kristen Bell har rollen som ’den kuede klodsede’ mor. Der er helt ærligt intet nyt under solen i filmen, hvor bas-tung musik og slowmotion er alt for populært greb. Det eneste nye er julepynt i overload og en kvalmende sød morale, der gennemtærskes til døde med bedøvende baggrundsmusik.
Fra mændene bag ’The Hangeover’-filmene kommer altså nu (igen) en film om fulde kvinder, der har til formål at chokere, fordi kvinder drikker, fester og siger fuck og shit… uha uha. ’Bad Moms’ overlevede udelukkende på denne gimmick-faktor, men juleudgaven er trættende tømmermændsunderholdning. Der bliver talt ned til laveste fællesnævner, hvor vi skal grine af småracistiske jokes og snak om veludstyrede mænd, der får vokset deres nosser.
Trekløveret spiller i grunden ganske fint alle sammen, men jeg gad godt se en film, der gjorde sig mere umage med humoren, og som ikke spiller på samtlige udtrådte kønsstereotyper, der måtte være om mødre og kvinder generelt og undskylder det med, at det er satire.
Se hellere ’Bridesmaids’ igen – eller ’Obvious Child’, hvor komikeren Jenny Slate har rollen som ubeslutsomme Donna, der bliver gravid med et one night-stand og tvinges til at tage nogle afgørende beslutninger i sit liv. Der er grove jokes, menneskelighed og svære emner behandlet med humor og nærvær.
Alligevel kan vi sikkert se frem til ’A Bad Moms Vacation’ eller ’Bad Moms in Vegas’. Suk.
Læs også: Det skal du se i biografen i november