’Broen’ er nået til vejs ende. Gennem snart fire sæsoner har forskellige mordsager været afsæt for, at danskere og svenskere kunne spejle sig i hinandens nationale stereotyper. Før fjerde sæson er forbavselsen over særhederne hos den anden part og de forbistrede sprogkomplikationer forstummet. Konklusionen er, at vi er kommet tættere på hinanden – der er bygget bro i fiktionens rum. I 2017 beviste #MeToo-kampagnen dog, at der er en verden imellem Danmark og Sverige, hvad angår kønskamp og ligestilling.
»Da jeg arbejdede i Danmark for nylig, sagde en dansk skuespiller til mig: ’Alle i Danmark ved, at det at være i mand i Sverige er som at leve under Al-Qaeda’«, fortæller Sofia Helin, da jeg møder hende og Thure Lindhardt, aka ‘Broen’-hovedpersonerne Saga Norén og Henrik Sabroe, i DR Koncerthuset.
Feminist kontra humanist
Temaet for fjerde sæson af ’Broen’ er identitet i alle afskygninger, deriblandt køn.
Ligestilling og politisk korrekthed er i højere grad en del af den svenske nationalidentitet end den danske. På den politiske scene er størstedelen af partierne erklærede feminister, man har sat ligestilling på dagsordenen med initiativer som magtudredning af køn og kønsbevidste uddannelsesretningslinjer og toppet det hele ved at optage det kønsløse pronomen ’hen’ i sproget.
Vi danskere stejler ofte over de for os ekstreme tiltag, svenskerne tyer til i den politiske korrektheds tjeneste. Den kønspolitiske kontrast var iøjnefaldende, da DR og SVT i ’Debatten’ afholdt ligestillingslandskamp i 2015. Mønstret gentog sig – heldigvis i en mere venskabelig tone – med Sofia Helin og Thure Lindhardt, hvor jeg mødte en svensker med noget på sinde og en mere moderat dansker.
Hvilke problemer vil I pege på med hensyn til ligestilling i henholdsvis Danmark og Sverige?
»Jeg mærker, at mange danskere tror, at Sverige og Sveriges feministiske bevægelse er militant. At vi ikke vil have sex, eller lave sjov med sex, at vi vil bestemme alt selv osv. Det er forkert! Det er jo ikke sådan. Feminisme handler om, at alle skal være lige meget værd. Det tror jeg, de fleste normalt vil gå ind for«, fastslår Sofia Helin.
Er det også det, du tænker Thure?
»Jeg ved det sgu ikke?«, svarer Thure Lindhardt tvivlende.
Men Helin vil have klare linjer og vender sig straks mod sin medskuespiller:
»Vil du kalde dig selv feminist?«.
Lindhardt: »Nej, jeg kalder bare mig selv menneske«.
Helin: »Men tænker du, at feminisme er et stødende ord?«.
Lindhardt: »Nej, grundlæggende synes jeg, at man skal passe på alt, der har ordet ’isme’ i sig. Det er ikke, fordi det ikke skal være der. Men der er en balance. Jeg vil ikke kalde mig feminist, men jeg vil heller ikke kalde mig alt muligt andet. Jeg vil kalde mig humanist«.
Helin: »Men hvad er humanisme?«.
Lindhardt: »Jamen, det er jo at forsøge at se det enkelte menneske fænomenologisk dvs. som en helhed. Der skal vi gerne ende på et tidspunkt. Jeg er der ikke selv hundrede procent«.
Helin: »Det svære ved ordet ’humanist’, er, når jeg møder nogen, der siger, de tror på mennesker. Jeg ved ikke, om jeg tror på mennesker? For mennesker gør også en masse forfærdelige ting. Det er rigtig svært for mig at kalde mig humanist, men at kalde mig feminist er let. For feminist betyder, at alle mennesker er lige meget værd. Selvom det er svært at efterleve«.
Lindhardt: »Uanset hvad man kalder det, er det et menneskesyn, som har eksisteret i flere tusinde år. Ligeværd mellem mand og kvinde talte Buddha om 500 år f.kr, Kristus talte om det i År 0, og Muhammed taler om det«.
»Nu vil jeg have sex, nu skal jeg have sex«
I sæson 4 af ’Broen’ kæmper Saga Norén (Helin) for at holde modet oppe i et kvindefængsel i Ystad, anklaget for mordet på sin mor. Hendes danske kollega og sjælefrænde fra sidste sæson, Henrik Sabroe (Lindhardt), er begyndt i terapigruppe i håb om én gang for alle at komme videre efter mordene på sin kone og deres to døtre. Sabroe er stadig i tjeneste og sættes på sagen, da direktøren for den danske Udlændingestyrelse findes myrdet, stenet til døde ved broovergangen Peberholm i Øresund.
Den bløde, mentalt rokkelige mand over for den stålsatte og egensindige kvinde har været den karakterdrevne dynamik i samtlige sæsoner af ’Broen’. Først med Kim Bodnias Martin Rohde og de to seneste sæsoner med Thure Lindhardts Henrik Sabroe, der har fungeret som sødemiddel til den socialt dysfunktionelle svenske kollega Saga, når hun har buset på i sin karakteristiske Porsche 911. Saga-karakteren er blevet hyldet for sin kompleksitet og frigjorthed. Hendes bramfrie facon krævede dog tilvænning for enkelte seere.
»En kvinde kom til mig i forbindelse med første sæson og sagde: ’nej, man kan ikke bare gå sådan der hen til en mand på en bar. Nej!’. De fleste virker dog til at synes, det er skønt, at hun er sådan. Hun siger, hvad hun behøver, og det siger hun, indtil hun får det. ’Nu er jeg sulten, nu vil jeg spise. Nu vil jeg have sex, nu skal jeg have sex’«, fortæller Helin.
»Det er befriende at have en karakter, som faktisk siger det, de fleste mennesker tænker. Og det viser jo egentlig – nu du taler om køn – at der måske ikke er så stor forskel mellem mænd og kvinder, som vi prøver at skabe. I virkeligheden er vi måske ret ens«, anslår Lindhardt.
At mænd og kvinder skulle være ens virker som en utopisk tanke for Henrik Sabroes nye makker Jonas Mandrup, spillet af Mikael Birkkjær. Han er brovtende homofobisk machomand med misogyn retorik og en grundfilosofi om, at alle mænd, inklusive ham selv, er nogle utro bastards. Et nyt element, der som tredje hjul kommer til at påvirke dynamikken mellem Saga og Sabroe.
»Man kommer til at se det på en god måde. Vi lever jo i et postpatriarkat lige nu. Det hænder jo nu, og den her karakter er virkelig fra den gamle tid. Det er spændende, hvor komisk og absurd det bliver at opføre sig sådan«, griner Sofia Helin.
Opskriften på slagkraftig #MeToo-efterlevelse
Den gammeldags mandetype som Jonas Mandrup repræsenterer bliver ikke mindre utidssvarende oven på et halvår, hvor Jørgen Lethske magtbeføjelser og »pik er gud«-dogmer er krympet sammen i kølvandet på Harvey Weinstein-skandalen og den efterfølgende #MeToo-kampagne.
Effekten har været kolossal i Sverige, hvor tusindvis af kvinder har delt deres oplevelser, og alle større brancher er blevet kigget efter i sømmene for hændelser med sexchikane og overgreb. Resultatet er fyringer og offentlig fordømmelse af en lang række prominente og magtfulde mænd.
I Danmark er reaktionen i praksis ikke kommet længere end til, hvor hård en straf, Peter Aalbæks røvklask og grænseoverskridende ledelsesstil bør have. Men er der virkelig så stor forskel på vores tolerance landene imellem?
»Det må der jo være, eftersom det har ikke haft den samme gennemslagskraft i Danmark. Det er noget, vi taler om, men vi taler meget om, at svenskerne gør det. Så har der været lidt med Zentropa-sagen, men der har ikke været meget indtil videre. Det kan være, det kommer…«, når Thure Lindhardt at sige, før Sofia Helin kommer med en indskydelse:
»Jeg har hørt, det kommer«.
Lindhardt: »Du har hørt, at det også kommer i Danmark?«
Helin: »Ja. Det har fået så stor gennemslagskraft i Sverige, fordi vi sagde, hvad vi ville. Vi peger ikke nogen ud. Vi beretter bare vores historier. Det er 10.000 læger og 4.000 jurister, vi taler om. Det spreder sig, og det er mængden, der gør, at det ikke går at betvivle det. Vi er videre end at udpege nogen, kaste med mudder og bekrige. Vi skal bare gøre det på en ny måde«.
Når det i virkeligheden ikke handler om sex
Sofia Helin har været meget aktiv i hele #MeToo-debatten som en del af de svenske skuespillerinders egen protestråb, #tystnadtagning. Man kan spørge om udviklingen ikke også kaster et nyt lys over Sagas seksuelle bestemmelse over mænd?
»Det er åbenlyst, at der findes masser af kvinder, som også bør tænke på deres grænser. Det går begge veje. Det handler om at tænke på sin magt. ’Har jeg nogen magt, er jeg klar over den magt, og hvad gør jeg med den?’«, siger Helin og bakkes op af Lindhardt:
»Der bliver det meget interessant. Det handler om magten, og at vi skal kigge på, hvilken magt vi har, og hvordan bruger vi den og undgår at misbruge den. Jeg kender den selv. Hvis du får succes som skuespiller, så får du lige pludselig en magt. Folk kigger lidt mere på dig.
Inde i ethvert menneske vil der stadig være lavere kræfter og ønsket om at blive begæret og elsket. Hvis du blander de ønsker sammen med magten, så får du et problem. Det bliver mere en diskussion om magt end om kvinderne mod mændene. For ellers bliver det virkelig gammeldags og kedeligt…«
»Oscar Wilde!«, udbryder Sofia Helin.
Lindhardt: »Hvad sagde han?«.
Helin: »Everything in the world is about sex except sex. Sex is about power«.
Lindhardt: »Ja, det er et fantastisk citat. Håhå, det er skønt!«.
Men handler det grundlæggende om, at vi er mere bange for at gøre noget ved tingene i Danmark, bange for at være progressive og gå til ismerne?
Helin: »Er det sådan, at det er farligt i Danmark at sige, man er nogle ting?«
Lindhardt: »Ja, det er det. Der er ingen tvivl om, at det er farligere i Danmark at bekende sig til noget som helst«.
Helin: »Ahaaa. For mig er det en måde at håndtere smerte. At der ikke er en offerfølelse i at være en udsat gruppe, men en bevægelse fremad. For hvordan skal jeg ellers kunne læse hver dag, at der er mænd, som myrder kvinder. Hvad skal jeg gøre med den information. Jeg elsker mænd, jeg forguder mænd! Det handler ikke om det. Mænd vil ikke dræbe kvinder. Jeg tror, mænd elsker kvinder«, understreger Sofia Helin og kommer en lille trøst til alle de skræmte romantikere derude.
»Og til alle danske mænd, som er urolige for, om man ikke må flirte, blive forelskede eller liderlige. Jo, selvfølgelig! Men ligesom du kan forstå, når nogle siger nej til et glas vin, så forstår du jo, når nogen siger nej, uanset hvordan man siger det. Så alle mænd forstår, når en kvinde siger nej. Men der er sket det, at de var ligeglade med, at kvinder sagde nej. Det er slut!«.
Læs også: Anmeldelse af ‘Broen’ sæson 4