‘De perfekte piger’: DR3-dokumentar går effektivt under huden på unges dårlige selvværd

»Jeg tror, at mit liv bliver helt vildt ensomt, hvis jeg ikke gør noget nu, så jeg ikke sidder som 30-årig og tænker tilbage på, at jeg brugte hele min ungdom på at være ked af at være mig«.

Sådan siger 21-årige Julie i første afsnit af DR3’s seneste dokumentarserie ’De perfekte piger’, hvori hun, Amalie på 21, Fie på 22 og Anna på 18 hver uge mødes og taler om skævvredne selvbilleder og den konstante længsel efter at blive en bedre, klogere, smukkere udgave af sig selv.

De fire piger er fremmede og oplever det indledningsvist som pænt angstprovokerende at skulle krænge deres inderste ud i nyt selskab. Men allerede under den indledende samtale åbnes der for sluserne, da Fie og Amalie indrømmer, at de ved første øjekast instinktivt følte sig intimiderede i gruppen, fordi de konstant måler egne kæpheste med krop og image imod andres formodede zen-udstråling.

Ikke nok med at pigerne ikke ser sig selv klart, de kan heller ikke se forbi hinandens filtre.

Her pinpointes omdrejningspunktet for programmet for »det er der ingen af os, der har fået det bedre af«, konstaterer Amalie – der bruger timer på at lægge den perfekte makeup om morgenen, inden hun kan nikke godkendende til det lille spejl på væggen.

Hun ved godt selv, at hun er produkt af en generation, der dyrker glansversioner på de sociale medier, og igennem videodagbøger og indbyrdes samtaler erkender alle fire, at de famler efter overskud til at lukke af for overfladekulturen, når Instagram og snapchat buzzer insisterende i lommen.

Det samme så vi skildret i både DR3’s ’De smukke drenge’ og blandt balletpigerne i ’I forreste række’, der indholdsmæssigt afdækkede sammen problematikker i andre rammer, men ’De perfekte piger’ er mindst lige så effektiv i sit ærinde.

Pigerne sætter sig hver især målsætninger for at booste selvværdet: Julie vil skifte uddannelse og søge ind på sit drømmestudie, Amalie vil hver dag i en uge kun gå i hvide t-shirts for at give slip på kontrollen efter at konstruere en identitet over shoppevaner, Fie vil forsøge at favne sig selv ved at anerkende sine styrker i listeform, og Anna skal samle mod til at danse solo foran alle andre til en dance camp.

Ugen efter skal de samles igen for at vurdere, hvordan de klarede opgaverne.

På papiret kan målene virke relativt banale, men for pigerne er det skridt på vejen til at vinde små sejre over leden, der sætter dagsordenen. Og det er tankevækkende, så hurtigt de lader facaderne falde og åbenbarer et akut behov for større ærlighed i fællesskaberne.

Det er ikke noget ekslusivt moderne fænomen, at piger – og en stor del drenge, der lidt for ofte ignoreres af statistikkerne – i de formative unge år kæmper med urealistiske samfundsskabte fremstillinger af ’idealet’, der skifter ham så ofte, at projekt perfektion naturligvis er en mission impossible.

Sådan var det på din mors, din bedstemors og Cleopatras tid og hører til en vis grad med til at finde sig selv på den alt andet end snorlige vej til voksenlivet. Hvad der til gengæld ikke indtil for ganske nyligt har hørt med, er mulighederne for at snappe sig selv til poleret social anerkendelse inden morgenkaffen.

’De perfekte piger’ er knapt så sociologisk ’eksotisk’, dramatisk eller øjenåbnende som DR3’s ’Simona overlever’ eller ’Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling’, men en tidssvarende reminder om, at pigers mindreværdskomplekser og præstationsangst ikke blot skal affejes som ungdommeligt egocentreret navlepilleri, idet de strækkes ud af proportioner i et samfund hypnotiseret af krav om hysterisk »effektivisering« i alt fra politik til privatsfærens SoMe-updates. Med endnu ukendte konsekvenser for fremtidens relationer til følge.

Serien er med sit arrangement af de medvirkendes strukturerede møder mere målrettet analyserende end mange af DR3’s fluen-på-væggen-dokumentarer, uden at intimiteten dog går tabt, eller der går moraliserende after-school-special i den. Det er ikke groundbreaking, men det er vigtigt tv.

Anmeldelsen er baseret på første afsnit. 

Læs også: DR3’s ‘Fuckbois’ var et klamt fejlskud, ikke en indforstået joke