1. ’Get Out’ for bedste film
De fleste regner med, at kampen om Oscar for bedste film er et anliggende mellem Golden Globes-, SAG- og Bafta-vinderen ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ og DGA-, PGA- og Critics Choice Award-vinderen ’The Shape of Water’.
Disse to film har dog hver deres betragtelige handicap i forhold til troværdigt at claime hovedprisen: ’Three Billboards’ mangler den vitale nominering for bedste instruktør og ’The Shape of Water’ modtog ikke engang en nominering til bedste ensemble, da det indflydelsesrige skuespillerforbund SAG udpegede dets fem favoritter tilbage i december. Historisk set stiller det begge favoritter i et tvivlsomt lys. Der er med andre ord besværlige odds, der skal overvindes.
Det kan give en åbning for en tredje film, og da det ikke virker, som om Greta Gerwigs ’Lady Bird’ helt har formået at kapitalisere på den indledende Metoo-genererede medvind, synes ’Get Out’ (der helt usædvanligt for en Oscarvinderkandidat havde premiere for et helt år siden!) at være det bedste alternativ.
I en sæson, der har været så præget af de globale efterdønninger af Weinstein-affæren, vil det ikke være utænkeligt, at Akademiet (og særligt da med tanke på det store kuld af nye medlemmer, der i langt højere grad end tidligere repræsenterer mangfoldighed i forhold til race og køn) ønsker at sende et stærkt signal om, at man tør omfavne en anden type film end den klassiske Oscarfilm.
Nu er det ikke, fordi hverken ’Three Billboards’ eller ’The Shape of Water’ passer præcist ind i formlen for en typisk Oscarvinder (måske findes en sådan ikke længere?), men ’Get Out’ er nok det friskeste bud i nomineringsfeltet på en film, der både i forhold til indhold, fortælleform og sit legende forhold til genrekonventioner peger fremad.
Det er ikke helt utænkeligt, at Akademiet således giver tre store priser (originalmanuskript, mandlig birolle og kvindelig birolle) til ’Three Billboards’, instruktørprisen til del Toro (samt en række tekniske priser) for ’The Shape of Water’ og så overrasker med en bedste filmhæder til alternativet ’Get Out’.
Og ja, på papiret vil det, indrømmet, være et brud med alle konventioner. En film med kun fire nomineringer, der vinder for bedste film? Det er praktisk taget uhørt. Og en film, der tilmed ikke har opnået den afgørende nominering for bedste klipning, siom ofte flugter med bedste film-favoritterne…?
Hmm. Vi er med andre ord ude på tyndt is her, MEN – og det er en god pointe, tror jeg – vi taler en helt særlig Oscarsæson under ekstraordinære omstændigheder, hvor hele branchen så at sige har befundet sig som Bambi på glatis.
Alt kan ske. Derfor vil det ikke være noget dumt sats at sætte sparepengene på ’Get Out’.
2. Laurie Metcalf (’Lady Bird’) for bedste kvindelige birolle
Ja, Allison Janney (’I, Tonya’) har vundet alle de vigtige priser op til Oscarfesten (SAG, Golden Globes, Bafta og Critics Choice), så på papiret er hun storfavorit.
Men der er et par forhold, der peger i retning af, at et upset ikke er utænkeligt:
For det første ligger der ofte en overraskelse på lur i birollekategorierne. Oscar har gennem årene demonstreret en vis villighed til at smide ’manuskriptet’ i skraldespanden og undlade at krone i hvert fald én af de fire favoritter i skuespillerkategorierne. Vi så det for eksempel for to år siden, hvor Sylvester Stallone (’Creed’) tabte til Mark Rylance (’Bridge of Spies’) for mandlige birolle. I samme kategori tabte Eddie Murphy (’Dreamgirls’) overraskende til Alan Arkin (’Little Miss Sunshine’) i 2006.
Hos kvinderne er det ved at være længe siden, at en outsider vandt over en forhåndsfavorit (vi skal nok tilbage til 2007, hvor Tilda Swinton vandt for ’Michael Clayton’), så hvorfor ikke satse på, at det er i år, overraskelsen sker på ny?
For det andet: Laurie Metcalf er den klare hovedudfordrer til Janney i kampen om statuetten, så hvis man ikke ønsker at se Janney vinde, ved man, hvem man skal stemme på i stedet, hvis en anden kvinde skal have bare den mindste mulighed for at klemme sig forbi den syvdobbelte Emmy-vinder. Metcalf kan vinde stemmer på, at nogle medlemmer aktivt ønsker ikke at honorere Janneys præstation, der har delt kritikerne mere end Metcalfs præstation (flere finder Janneys præstation meget effektiv, men også temmelig enstrenget).
For det tredje: Metcalf spiller med i en film, der er mere populær end Janneys film. I sidste ende kan det have en betydning, særligt når medlemmerne begynder at tænke strategisk med deres stemmeafgivning. Som det ser ud pt., risikerer ’Lady Bird’ at gå tomhændet hjem fra Oscarfesten (da den afgjort ikke længere er favorit for hverken film, instruktør og kvindelig hovedrolle og er virkelig hårdt presset af ’Get Out’ og ’Three Billboards’ for originalmanuskript).
Ergo: Måske vil mange medlemmer tænke, at det ser tyndt ud, hvis ikke netop Metoo-kandidaten over dem alle, ’Lady Bird’, får en betragtelig luns med sig på den store aften. Det mest oplagte sted at skabe plads til filmen er således for kvindelig birolle, hvor filmen ikke konkurrerer mod tunge favoritter fra (endnu mere) populære film.
3. Libanons ’The Insult’ for bedste fremmedsprogede film
Der er år, hvor kategorien for fremmedsprogede film giver sig selv, fordi en enkelt film skiller sig klart ud i forhold til eksponering, som for eksempel det år, hvor ’Amour’ vandt (det var ikke svært at regne ud, eftersom filmen også var nomineret for bedste film!), og så er der de år, hvor to klare favoritter duellerer (’Pans Labyrint’ vs. ’De andres liv’), men der er også de årgange, hvor der ikke er et eneste vaskeægte arthouse-hit iblandt de nominerede fem.
Målt efter amerikanske forhold tæller ’The Square’ trods filmens ret betragtelige eksponering hertillands ikke som en oplagt succeshistorie (filmen har fået temmelig bidske anmeldelser fra mange af de førende amerikanske anmeldere). Det kan godt være, at ’The Square’ er guldpalmevinder, men det er ikke nødvendigvis lig med Oscaromfavnelse (bare spørg Tyrkiets ’Winter Sleep’, der end ikke blev nomineret).
Jeg opfatter kategorien som helt åben, men de fleste kommentatorer nævner Ruslands, Sveriges og Chiles bud som delte favoritter i mangel af ét uafviseligt værk, måske fordi de tre bidrag er båret frem af instruktørnavne, der vækker en vis genkendelse?
Men ser man på filmene for det, de er i sig selv? Ja, så tror jeg, der ligger en overraskelse og lurer i form af Libanons ’The Insult’, der kan have den fordel, at den er den mest umiddelbare (og mindst intellektuelle) af kandidaterne. ’The Insult’ er ’bare’ en vedkommende, humanistisk fortælling om mennesker, der lever, håber og forsones.
Det er ikke altid nok til at vinde Oscaren for fremmedsprogede film, men i et år uden en egentlig hardhitter, kan det snildt vise sig at være nok.
4. ’The Shape of Water’ sweeper de tekniske kategorier
Hvis man går og leger med den ide, at ’The Shape of Water’ vinder i de to store kategorier (film og instruktør), kan man forsøge sig med et helhjertet sats på filmen også i de tekniske kategorier.
Hvorfor kun de tekniske kategorier? Jo, for man skal vist være jubeloptimist for at spå de tre nominerede skuespillere så meget som bare en minimal chance i deres respektive kategorier. Ditto med del Toros manuskript (der er oppe imod ’Get Out’, ’Three Billboards’ og ’Lady Bird’). Kategorien for klipning ser også vanskelig ud – her er ’Dunkirk’ favorit, og den mest sandsynlige spoiler er nok ’Baby Driver’.
Men ellers, hvorfor ikke bare gå all in? Original score, kostumedesign, production design, de to lydkategorier samt fotografering (det vil betyde en Oscar til danske Dan Laustsen på bekostning af den 14-foldige Oscarnominerede, men Oscarløse legende, Roger Deakins). Det vil i alt sige otte Oscars.
5. Eller vær rigtigt fræk: ’The Shape of Water’ får akkurat ingenting!
På den anden side: Hvis man kigger nærmere på, hvor solid en chance ’The Shape of Water’ rent faktisk har i de enkelte kategorier, ligner det et meget tæt løb i de fleste af dem. Så man kan også satse på, at del Toros koldkrigsfantasi og stærkt alternative kærlighedsfilm går tomhændet (eller næsten tomhændet) hjem.
Hvis vi nu forestiller os, at ’Three Billboards’ eller ’Get Out’ løber med bedste film, og filmen yderligere (som ventet) taber i skuespillerkategorierne og for originalmanuskript, så er der kostumedesign, der meget vel kan gå til ’Phantom Thread’. Det samme kan sagtens være tilfældet med original score, hvor Desplats score kan tænkes at få hård konkurrence fra Radiohead-guitaristen Jonny Greenwood. Lydkategorierne kan med en vis ret gå til ’Dunkirk’, klipning lige så. Så er der production design: Her kan ’Blade Runner 2049’ udgøre en slem trussel. For fotografering er det nærliggende at tro, at Akademiet langt om længe vil se Roger Deakins’ vej (for ’Blade Runner 2049’).
Så mangler vi kategorien, hvor ’The Shape of Water’ er allerstørst favorit: bedste instruktør. Well, det er ikke helt utænkeligt, at Chris Nolan langt om længe får det blå stempel fra Akademiet, efter han tidligere i karrieren ofte er blevet forbigået i de helt store kategorier.
Hvis man er meget modig, kan man således med en vis ret spille på nul Oscars til del Toros film, eller man kan vælge den mere pragmatiske version: at filmen vinder for instruktør (og måske original score), men ellers bliver ’snydt’ over en bred kam.
Fem alternative friske bud:
1. ’Baby Driver’ gør rent bord (tre ud af tre) og vinder for bedste klipning samt de to lydkategorier.
2. ’Last Men in Aleppo’ vinder for bedste dokumentarfilm.
3. ’Phantom Thread’ (Jonny Greenwood) vinder for original score.
4. ’Blade Runner 2049’ gør rent bord (fem ud af fem) og vinder for fotografering, production design, visuelle effekter og de to lydkategorier.
5. Lesley Manville (’Phantom Thread’) vinder for bedste kvindelige birolle.
Læs også: Vores endelige bud: De vinder Oscars på søndag