’Rise’: Køkkenvaskudgaven af ’Glee’ spiller med fuld traumeplade

Som en slags køkkenvaskudgave af ’Glee’ følger C More-serien ’Rise’ dramaholdets kamp med opsætningen af den kontroversielle musical ’Spring Awakening’ på Stanton High. For hvor ’Glee’ var technicolor, milkshakes i the mall og Disney-æstetik er ’Rise’ gråtoner, alkoholmisbrug og en overskyet skyline med nedlagte fabrikker i Stanton, en lille by i Pennsylvania præget af arbejdsløshed og de sociale problemer, der følger i røven af, at byens stålværk måtte dreje nøglen om.

Seriens præmis er ikke banebrydende. Lou Mazzuchelli (spillet lidt vel selvhøjtideligt af Josh Radnor fra ’How I Met Your Mother’) er engelsklærer på Stanton High og træt af uoplagte, uengagerede elever. Så da chancen for at kuppe dramaholdet byder sig, slår han til og får lynhurtigt skrottet planerne om – igen – at opføre Grease for i stedet at sætte musicalen ’Spring Awakening’, der både runder emner som incest, teen-graviditet og selvmord, op.

Lou – eller Mazzu, som eleverne kalder ham – ser snart et lys i skolens top-jock, football-spilleren Robbie (Damon Gillespie) og kupper ham til musicalens hovedrolle. Dermed lægger han sig grundigt ud med ikke bare football-holdets træner (Joe Tippett), der gerne så, at Robbie koncentrerede sig 100 procent om sporten, men også med den überkristne elev Simon (Ted Sutherland), der ellers hidtil har været selvskrevet som hovedrolleindehaver.

I stedet får Simon rollen som stykkets homoseksuelle karakter Hänschen, hvilket ikke just behager hans religiøse forældre. Til stykkets kvindelige hovedrolle vælger Mazzu en anden outsider, nemlig Lilette (Auli’i Cravalho), der bijobber som servitrice på samme diner som sin mor for at få enderne til at mødes. Ej heller dette valg er populært, for den kvindelige lead er altid tidligere gået til Gwen (Amy Forsyth), der – for at føje spot til skade – er fodboldtrænerens datter. Og for lige at placere det sidste kirsebær på toppen af den cherry pie har fodboldtræneren oven i købet en slet skjult affære med Lilettes mor.

Og så er dramabanen da vist også kridtet op til en sæson spækket med massive intriger, uden at vi behøver tilføje mere, hva’?

Nope. For i ’Rise’ spiller man altså med fuld traumeplade og kan således også føje en lærersøn med et betydeligt alkoholmisbrug, en både forældre- og hjemløs studerende, en lillesøster med autisme, en fattig footballspiller og en transseksuel elev til temaspektret. Og så er vi altså kun nået til afsnit fire.

Og det er lidt der, ’Rise’ fejler. Serien vil for meget og tør ikke rigtigt hvile i sin egentlig ret fine grundfortælling – et opgør med de sikre valg og en kamp med at finde ind til det, der egentlig er vigtigt. Det hele drukner nemlig i patosdryppende enetaler og drama med mere drama ovenpå.

Tag fx Lilettes dundrende klichefyldte opråb til moren: »Jeg vil mere med mit liv, jeg vil på college, jeg vil ud af denne her dumme by!«. Eller hvad med Mazzus opsang til teaterholdet, der tyktflydende danner lydsporet til en montage af teatertruppens forberedelsesarbejde: »Jeg havde en drøm om, at teaterafdelingen på Stanton kunne være anderledes, og jeg tror, det kan være anderledes – jeg tror på jer alle sammen!«.

Og for lige at understrege yderligere, hvor højt der er skruet op for symbolikken, så nøjes dramafdelingen ikke bare med at takke pænt nej til at genbruge et billigt sørøverteaterstykke, da skolens ledelse i cirka fem minutter nedlægger forbud mod ’Spring Awakening’ – nej, teaterlæreren udfører i stedet en rituel afbrænding af sørøverrekvisitterne på skolens parkeringsplads. I ved, sådan en, hvor eleverne en efter en går langsomt frem mod bålet og med strakt arm kaster en papmachepapegøje eller en puffy shirt ind i flammerne. Come nu on.

Det er ellers ’Friday Night Lights’-bagmand Jason Katims, der har skrevet ’Rise’, og han plejer nu nok at kunne finde sig til rette i beskrivelsen af small-time arbejderklasse-USA, men i ’Rise’ lykkes ambitionen ikke, og man efterlades med en smag af melodramatisk b-serie bagerst i munden, fordi grænsen mellem de gode og de onde trækkes for hårdt og hurtigt op. Bedre held næste gang.

Anmeldt på baggrund af tre afsnit.