I andet afsnit af krimiserien ’Killing Eve’ underkastes lejemordersken Villanelle en psykisk evaluering af sin arbejdsgiver, der mener, at Villanelle udviser potentielt forstyrrende følelsesudsving på jobbet.
Hundjævlen har til lejligheden iklædt sig en absurd over the top lyserød babydoll-kjole og militærstøvler og fingerer påtaget seriøsitet over for ’psykologen’, der viser hende billeder af dræbte mennesker og dyr for at fremprovokere en reaktion.
Det ene øjeblik går Villanelle med på legen og plirrer lillepige-lydigt med vipperne, det næste forvrænges dukkeansigtet i et uhyggeligt karikeret grin af det pureste isnende psykopati, der får nakkehårene til at rejse sig. Dødsensfarlige, gudesmukke Villanelle er mange kvinder i én, forræderisk krop, og engelske Jodie Comers tour-de-force-præstation sørger for, at vi såvel som Sandra Ohs MI5-agent Eve ikke har en levende chance for at forudsige karakterens næste skridt.
»Jeg vil ikke have, at Villanelle bliver lagt for had af seerne, selvom hun gør forfærdelige ting. Folk skal være spændte på at se, hvad hun finder på næste gang. Hun er skrækkelig, men fantastisk på én og samme tid«, sagde Comer slet skjult begejstret til Variety sidste efterår.
Så meget desto mere syret er det at se den 25-årige skuespiller i rollen som trofæ-elskerinden Kate i utroskabsserien ’Doctor Foster’ på Netflix, hvis intriger får ’The Affair’ til at ligne hyggeterapi. Den barnlige dreamgirl Kate står i skærende kontrast til Villanelles handlekraftige brutalitet, men som i ’Killing Eve’ demonstrerer Comer en usvigelig evne til at krydre sine filmiske alter egoer med en inciterende uudgrundelighed, der forvandler genreklicheer til potentielle mysterier med skovsøer af skjulte intentioner under polerede facader. I begge serier spiller Comer således effektivt og intentionelt på sit look og ve den mand/kvinde, der forblindes til at forveksle hendes uapologetisk seksuelle femininitet med naivitet.
2018 markerer Jodie Comers internationale gennembrud, men Liverpool-stjernen (som i ’Killing Eve’ undertrykker en kraftig liverpudlian-accent) har i de senere år opbygget et solidt navn på den engelske tv-scene, hvor hun i 2014 blev BAFTA-nomineret for sin rolle i dramedy-serien ’My Mad Fat Diary’ og i 2016 høstede anmelderroser for hovedrollen i BBC’s Natascha Kampusch-inspirerede ’Thirteen’ om en pige i 20’erne, der forsøger at vende tilbage til et normalt liv efter 13 år i fangenskab.
Sidste år spillede Comer desuden den titulære prinsesse i seriefortsættelsen til ’The White Queen’, ’The White Princess’ (der kan ses på C More), og herhjemme kunne man opleve hende i den uautoriserede Morrisey-biopic ’England is Mine’ på CPH PIX.
Men det er igennem det igangværende samarbejde med landskvinden og ’Killing Eve’-skaber Phoebe Waller-Bridge (’Fleabag’), at Jodie Comer for alvor er kommet til sin ret på skærmen.
De to mødtes til en våd BAFTA-fest i 2017, og lidet anede Comer, at Waller-Bridge igennem alkoholtågerne så hende an til rollen som Villanelle. »Da jeg kort efter var til audition på serien, kunne jeg ikke tænke andet end, ’Oh my god, jeg var så fuld den nat. Det er super akavet’«, sagde Comer til Vanity Fair i april.
Ikke desto mindre var rollen hendes efter to auditions, og sammen med Waller-Bridge satte Comer sig ned på en cafe og formede Villanelle ud fra billedet af en kvinde, for hvem frihed til at gøre præcis, hvad hun lyster og med hvem hun lyster, er alt. Pakket ind som den yndigste, mest giftige honeytrap.
»Den her serie er ikke bare skrevet af en kvinde, den centrerer sig om kvinder både foran og bag kameraet. Jeg håber, at den kan bidrage til positiv forandring i branchen«, sagde Comer til Broadcast til ’Killing Eve’s premiere på tv-festivalen i Cannes sidste år.
Anskuet på kendisfaktor er Jodie Comer en efternøler i generationen af nyere engelske tv-skuespillerinder, der arbejder ud fra et stærkt fokus på kvindedrevne fortællinger. Heriblandt ’The Crown’s Claire Foy, ’Game of Thrones’ Emilia Clarke og ’Downton Abbey’s Michelle Dockery. Men uagtet at hun er et par Emmy-nomineringer bagud – de kommer, bare vent – viser Comers kamæleonske kunstneriske alsidighed i to af forårets mest bingeværdige serier (’Killing Eve’ er det ubestridte hovedværk), at hun er serielands mest fascinerende rising star.
‘Killing Eve’ sæson 1 kan ses på HBO Nordic. ’Doctor Foster’ sæson 1 og 2 kan ses på Netflix. ’The White Princess’ sæson 1 kan ses på C More.
Læs også: Hollywood-gæstestjernen i ’The Handmaid’s Tale’ afsnit 2 sendte et usædvanligt stærkt signal