I mange år havde anklagerne mod Woody Allen om seksuelt misbrug af sin adoptivdatter Dylan Farrow ikke de store konsekvenser for instruktøren. Men i lyset af Metoo-bevægelsen, hvor Dylan Farrow har gentaget anklagerne i interviews, har en række skuespillere nu taget afstand fra instruktøren, ligesom Amazon tilsyneladende ikke ved, hvad de skal stille op med hans nye film, ‘A Rainy Day in New York’.
Nu kommer Woody Allen og Mia Farrows andet adoptivbarn, Moses Farrow, sin far til undsætning i et essay på sin blog under titlen ‘A Son Speaks Out’.
»Jeg er en meget privat person og overhovedet ikke interesseret i offentlig opmærksomhed. Men i betragtning af de meget upræcise og misledende angreb på min far, Woody Allen, føler jeg ikke, at jeg kan forblive stille længere, mens han bliver ved med at blive fordømt for en forbrydelse, han ikke begik«, starter han artiklen.
Moses Farrow går i rette med specifikke detaljer i Dylan Farrows beskrivelser af overgrebet, som skulle have foregået i Mia Farrow og børnenes hus, hvor Woody Allen var på besøg, og hvor han skulle have spurgt, om Dylan ville lege med sin brors elektriske tog på loftet.
Moses Farrow skriver dog, at der ikke var noget elektrisk tog på loftet, og at loftet bare var et ufærdigt kravlegulv under et skråtag med søm og musefælder. »Forestillingen om, at det rum på nogen måde kunne have haft plads til et fungerende elektrisk togsæt, der kørte rundt på loftet, er latterligt. En af mine brødre havde et kompliceret togsæt, men det var på drengeværelset, som var en omdannet garage på første etage«, skriver han og beskriver desuden, hvordan Mia Farrow ifølge ham behandlede børnene.
»For os alle var livet under min mors tag umuligt, hvis man ikke gjorde, nøjagtigt som man fik besked på, uanset hvor tvivlsomt kravet var«, skriver han. Han forklarer også, hvordan Mia Farrow i mindst ét tilfælde slog ham i hovedet.
Moses Farrow skriver endvidere, at hans mor havde bygget et skræmmebillede op om Woody Allen som et monster, så »ingen af os ville have tilladt Dylan at gå væk med Woody, selvom han prøvede«. Ifølge Moses var der tre voksne i huset, mens overgrebet efter sigende fandt sted, men ifølge et vidneudsagn fra dengang i 1992, hvor hændelsen efter sigende fandt sted, var der 20 minutter, hvor en af Mia Farrows ansatte, der skulle tage sig af børnene, ikke vidste, hvor Dylan var.
Det er ikke første gang, Moses Farrow, som i dag arbejder som familieterapeut, forsvarer sin far. I 2014 blev han interviewet af The Daily Beast i kølvandet på Dylan Farrows åbne brev i New York Times, hvor hun formulerede anklagerne på ny. Og siden uddybede han sit perspektiv i Eric Lax’ bog ‘Start to Finish: Woody Allen and the Art of Moviemaking’.
Dylan Farrow har svaret på sin brors forsvar:
»Som jeg sagde, da han sidste gang kom med disse påstande, er det et forsøg på at afvige fra en troværdig anklage lavet af en voksen kvinde ved at prøve at angribe min mor, som aldrig har været andet end støttende over for mig og mine søskende. Det er let at tilbagevise, modsiger hans egne statements gennem mange år og er mere end smertefuldt mod mig personligt og er del af en større indsats for at diskreditere og aflede mod mit overgreb. Min bror er et forstyrret menneske. Jeg er så ked af, at han gør det her«.
Da anklagerne blev fremsat i 1992, blev de undersøgt af Child Sexual Abuse Clinic på Yale-New Haven Hospital, der konkluderede, at der ikke havde fundet et overgreb sted. Deres rapport blev dog siden betvivlet af retten, som endte med at afvise Woody Allens anmodning om forældremyndighed over Moses, Dylan og deres tredje biologiske søn Satchel.