#TheRachels – Rachel Weisz og Rachel McAdams – kan opleves med hænderne i hinandens trusser tungt stønnende af orgiastisk fryd i Sebastián Lelios ’Ulydighed’. De dyrker hed, forbudt og kropsvæskeklistret sex på et hotelværelse. Og hvis det faktum ikke allerede har givet dig lyst til at indløse billet, kan jeg løfte sløret for, at akten også involverer, at den ene spytter den anden i munden. Sådan sensuelt, forstås.
Det øjeblik har fået mange til at løfte øjenbrynene, og debatten synes aldrig at slutte. Er det frækt? Ulækkert? Inderligt? Underligt? Det er vist en smagssag. Men én ting er sikkert: Weisz og McAdams’ akt i ’Ulydighed’ har med lynets hast indskrevet sig i den eksklusive kanon over alletiders mest mindeværdige lesbiske sexscener på det store lærred.
Vi bringer her et udvalg af filmhistoriens mest nyskabende, mindfuck’ende, fineste og hedeste af slagsen. Det var så lidt.
1. ’The Hunger’ (1983)
Vampyrisme og lesbianisme er to alen af samme stykke. I hvert fald hvis vi skal tro tvivlsomme b-film, pulp’ede paperbacks og saftige historieoverleveringer om blodtørstige grevinder. Men med alletiders mest 1980’er-stilfulde vampyrfilm, ’The Hunger’, løftede Tony Scott i 1983 tropen ud af skyggerne og helt ind i mainstream.
I filmen spiller den ikoniske franske skuespillerdiva Catherine Deneuve en udødelig, egyptisk vampyr, der forfører en ung, kortklippet Susan Sarandon. Hvilket ikke kan være svært, med tanke på at Deneuve ligner en kvinde, der lige er trådt ud af en glamourøs Yves Saint Laurent-reklame. Kølig-sexet på den arrogante overklassefacon og med millimeterpræcis læbestift. Alle 1980’ernes lipstick lesbians tog notater, og look’et er stadig et af Deneuves bedste.
Sexscenen, spørger du? Ja, den er et suggestivt, sensuelt virvar af blide kys de to imellem på himmelsengens silkelagner flankeret af blafrende gardiner og blødt modlys til tonerne af ’Blomsterduetten’ fra Léo Delibes’ opera ’Lakmé’. Og det var altså Catherine Deneuve og Susan Sarandon, der hengav sig til hinanden i en lesbisk vampyrfilm.
2. ’Desert Hearts’ (1985)
Donna Deitchs løst baserede filmatisering af Jane Rules roman ’Desert of the Heart’ tilbage fra 1964 var en skelsættende, lesbisk filmbegivenhed, da den udkom i 1985 og tog filmfestivalerne med storm. Her var endelig en fortælling om kærlighed mellem to kvinder, der ikke ender i ren elendighed og død og dertil trakterer det hungrende publikum med en ublufærdig og – den dag i dag – ganske rørende sexscene.
Filmen foregår i spillebyen Reno i den amerikanske ørkenstat Nevada i 1959. Her ankommer den separerede universitetsprofessor Vivian (Helen Shaver) med firetoget og møder hurtigt den noget yngre kvinde Cay (Patricia Charbonneau), der også bor på den ranch, hvor Vivian skal bo, imens hun venter på, at skilsmissen går igennem. Cay er direkte og kurtiserer selvsikkert Vivian. Først med det mest dånende romantiske kys i regnen og senere på Vivians hotelværelse, hvor Cay insisterende indfinder sig i sengen og afklæder sig.
Så følger den mest ømme og fine sexscene, som et bredt publikum nogensinde var blevet præsenteret for. Bløde kroppe badet i varmt eftermiddagslys i famlende forening. ’Desert Hearts’ er sød ud over alle grænser og diminutive Patricia Charbonneaus kompromisløse Cay kan stadig få de fleste til at falde hårdt.
3. ’Bound’ (1996)
Liderligheden er allestedsnærværende i en af 1990’ernes mest veloplagte film overhovedet. Wachowski-søskendeparrets ’Bound’ mixer gangsterkrimi og stemningsfuld noir og tilsætter en hemmelig ingrediens i form af den højspændte, seksuelle energi mellem Gina Gershon og Jennifer Tilly.
Gangstermøllet Violet (Tilly) giver bogstaveligt talt gør-det-selv-kvinden Corky (Gershon) elevatorblikket ved de tos første møde. Lige bag ryggen på kæresten Caesar. Siden tilkalder Violet Corky til at fiske en tabt ørering op af vandrøret og byder hende på en drink som tak. Og viser sin tatovering på siden af brystet. Og spørger Corky, om hun da ikke har lyst til at røre ved den? Flirten og invitationen til sex er så tyk og skamløs direkte fra the get-go i ’Bound’, at du ser hele filmen med et smørret smil om munden.
Direkte er også en meget præcis beskrivelse, hvad angår sexscenen. Her glider kameraet samfulde 360 grader rundt om Corkys ’seng’ (to madrasser oven på hinanden), hvor Violet med hånden mellem Corkys ben fuldbyrder forførelsen. Tæerne krøller lagenet sammen i ekstase, en tatoveret hofte vrider sig taktfast og Corkys mund er smurt ind i Violets læbestiftskys. Og postcoitalt henter Corky, bare iført en åben, oversize skovmandsskjorte, da lige to øl i køleskabet. Så bliver det vist ikke mere tungen-i-kinden-lesbisk.
4. ’Mulholland Drive’ (2001)
Jeg tror stadig ikke helt, at jeg ved, hvordan David Lynchs ’Mulholland Drive’ egentlig skal forstås. Eller for den sags skyld hænger sammen. Men hvad gør det, når Naomi Watts og Laura Harring falder for hinanden i et drømmenes/mareridtenes hjørne af Hollywood?
De to kvinders veje krydses, da Watts’ Betty med aspirerende skuespillerdrømme ankommer til L.A. I tantens gammelhollywood’ske lejlighed finder hun Harrings karakter, en kvinde med hukommelsestab, der kalder sig Rita og har håndtasken fuld af penge og en mærkelig, blå nøgle. Sammen forsøger de så at opklare mysteriet om, hvem Rita i virkeligheden er. Den godhjertede og nænsomme Betty beskytter Rita, og ømheden mellem de to rækker omsider helt ind i dobbeltsengen. Her kysser Rita forsigtigt sin nye veninde godnat med ordene »Godnat, søde Betty«, og Betty gengælder instinktivt kysset.
På soundtracket lægger Angelo Badalamenti imidlertid ildevarslende synthtoner under, så Betty og Ritas åndedrætstunge, romantiske længsel undermineres ondt. ’Mulholland Drive’ fucker godt og grundigt med din hjerne, og David Lynch punkterer mesterligt Bettys (og vores) filmdrøm om lykkelig, lesbisk kærlighed. Men drømmen er svært skøn og virkelig, virkelig hed, så lang tid den varer.
5. ’Adèles liv – kapitel 1 & 2’ (2013)
Ti minutters ublufærdig, storstønnende kopuleren i et fuldt oplyst soveværelse mellem to af fransk films mest talentfulde, unge skuespillerinder. Maratonsexscenen mellem Adèle Exarchopoulos og Lea Seydoux i Abdellatif Kechiches guldpalmevinder ’Adèles liv – kapitel 1 & 2’ er både den mest omtalte og kontroversielle af sin slags. Kritiseret for at indtage et voyeuristisk, mandligt blik på lesbisk sex og udskældt efterfølgende af de to skuespillerinder for at være en unødig strabadserende oplevelse under indspilningen.
Men set i sammenhæng med de omtrent tre timer, filmen spiller, føles de eksplicitte ti minutter også bare som en fuldkommen naturlig del af fortællingen. Tunesisk-franske Kechiche dyrker realismen i ekstrem grad i denne coming of age-historie. Med kameraet helt oppe i snotten på Exarchopoulos’ titulære Adèle er det en faktisk kropslig filmoplevelse at sidde igennem forelskelse, opslugthed og brud i ’Adèles liv – kapitel 1 & 2’.
Lige så naturligt som vi skal se hende fortære spaghetti, tage bussen og græde grimt, skal vi se Adèle og Emma dyrke sex fra alle tænkelige vinkler og i alle tænkelige positioner. I. Ti. Minutter.
6. ’Carol’ (2015)
I Todd Haynes’ udsøgte periodekærlighedsfilm ’Carol’ findes begæret først og fremmest i blikket. Jovist fuldbyrder Cate Blanchets elegante Carol og Rooney Maras søgende Therese endelig deres kærlighed et godt stykke inde i filmen, men det er takket være Haynes’ tålmodige tilgang og komponisten Carter Burwells svulmende romantiske score, at selve sexscenen ophøjer sig til en egentlig forløsende oplevelse.
USA anno 1952 tillader ikke forstadsfruen Carol Aird at leve sit sande jeg. Hun er separeret og kæmper for at beholde forældremyndigheden over datteren, men advokater og ægtemand truer hende med en ’moralsk klausul’ . Læs: Carol er lesbisk og derfor uegnet til at være mor.
Situation bliver derfor ikke ligefrem lettere af, at Carol inviterer butikspigen Therese ud at spise. Og de her ser lige igennem hinandens facader og forelskes hovedkulds over en sensuel portion pocherede æg med spinat. Lange blikke, tøvende berøringer og alt det usagte mellem linjerne akkumulerer, og på et hotelværelse midt i ingenting i Iowa forenes de omsider nytårsnat.
I sammenligning med for eksempel ’Bound’ eller ’Adèles liv – kapitel 1 & 2’ er scenen nærmest ærbar. Thereses blussende, unge kinder og Carols hånd, der rækker ud for at slukke lyset. »Nej, lad være. Jeg vil gerne se dig,« afbryder Therese. Endelig bliver blikkets længsel opfyldt, og sexscenen i ’Carol’ er på én gang andægtig og dånende romantisk.