Satireshowet: ’Who Is America?’
Da Sacha Baron Cohen og Showtime begyndte at tease et Donald Trump-relateret projekt med mystiske Twitter-updates, var spændingen stor. Hvad havde manden bag Ali G, Borat og Brüno nu fundet på?
Forløsningen kom dejligt hurtigt, for midt i juli havde den engelske komikers nye serie ’Who Is America?’ premiere. I serien indtager Baron Cohen en række alteregoer, heriblandt den israelske antiterror-agent Oberts Erran Morad og alt right-journalisten Billy Wayne Ruddick Jr., der i mødet med intetanende politikere m.v. udstiller det forkvaklede værdisæt hos forskellige amerikanske grupperinger, både til højre og venstre på den politiske skala.
De første tre afsnit har set dagens lys, og ’Who Is America?’ bliver ved med at generere overskrifter. En Georgia-politiker, der i andet afsnit smider bukserne og kommer med racistiske tilråb, er trådt tilbage, den sexskandaliserede Alabama-højesteretsdommer Roy Moore blev i det nyeste afsnit prøvet med en pædofili-detektor, og efter sigende skulle den tidligere vicepræsidentkandidat Sarah Palin optræde i et kommende afsnit.
Man kan diskutere seriens kvalitet, men Sacha Baron Cohen er igen lykkedes med at provokere via grænseløs satire, som man nærmest føler sig forpligtet til at danne en mening om.
Kan ses på HBO Nordic.
Standup-showet: Hannah Gadsby: ’Nanette’
Det mest omdiskuterede standup-show meget, meget længe – ikke så meget på grund af dets humor, men på grund af dets vrede, følsomhed og intelligens.
Den 40-årige australier Hannah Gadsby starter sin special ’Nanette’ på konventionel comedy-maner, men pludselig erklærer hun, at hun er færdig med standup og forklarer derefter anfægtet, inderligt og skarpt, hvordan genren kommer til kort, når det kommer til at beskrive den smerte, hun har oplevet som lesbisk kvinde med en opvækst i Tasmanien, hvor 70 procent af befolkningen så sent som i 90’erne mente, at homoseksualitet burde forbydes ved lov.
Gadsby er blevet hyldet, også her i spalterne, for at vende standup-genren på vrangen og er blevet fremhævet og debateret hyppigt på sociale medier. Nogle er dog også gået i clinch med hypen, heriblandt de danske komikere Frederik Cilius og Brian Mørk, der begge har argumenteret for, at showet simpelthen ikke er sjovt nok til at kvalificere som god comedy.
Men den slags dedikeret uenighed er med til at bygge buzz i sig selv, og der er ingen tvivl om, at skal man kun se én standup-special i sommeren 2018, skal det være ’Nanette’.
Kan ses på Netflix.
True crime-serien: ’The Staircase’ (’Døden på trappen’)
Det er på sin vis paradoksalt, at ’The Staircase’ føles som det nye store true crime-hit i kølvandet på ’Serial’, ’The Jinx’ og ’Making a Murderer’, al den stund at Jean-Xavier de Lestrades serie blev vist længe før de benævnte titler, helt tilbage i 2004.
Men denne sommer har Netflix pudset serien af og tilføjet tre spritnye afsnit, så nye seere har kunnet stige på og opleve et sandt mesterstykke af en did he do it-historie om forfatteren Michael Peterson, der i 2001 bliver anklaget for mordet på sin hustru Kathleen, som han selv hævder, at han fandt død ved bunden af trappen i deres hus.
Ikke engang i ’Making a Murderer’ kommer man så tæt på retsprocessen som i ’The Staircase’, hvor franske Lestrade har fået en helt exceptionel adgang til strategisk-juridiske såvel som personlige samtaler, som man aldrig ville have troet, nogen ville tillade et kamera at overvære.
Med de nye afsnit, der betyder, at vi nu har fulgt Peterson, hans brillante advokat David Rudolph og hans familie gennem 17 år, får man ikke blot en spændende autentisk krimifortælling, men et dybdegående skæbneportræt om en måske uskyldigt dømt mands møde med et fejlbarligt retssystem. Vores anmelder gav da også serien seks stjerner.
Kan ses på Netflix.
Dramaserien: ’Sharp Objects’
Den mest markante nye dramaserie, der har fået premiere på streamingtjenesterne den seneste måneds tid, må være ’Sharp Objects’, der har den femdobbelt Oscar-nominerede Amy Adams i hovedrollen og den respekterede instruktør Jean-Marc Vallée (’Big Little Lies’, ’Dallas Byers Club’) i instruktørstolen.
Adams spiller en fordrukken journalist, der sendes tilbage til sin hjemby, hvor to unge piger er blevet myrdet. Her bliver hun konfronteret med sin dunkle fortid og sin old money-prægede barndom domineret af en uudholdelig overklassemor (Patricia Clarkson), mens mordsagen kun eskalerer.
Definitive svar har vi endnu ikke fået efter fire afsnit, så der er fin tid til at hoppe med på gættelegen, som godt nok trækkes i langdrag, men glider ned med en stemningsfuld beskrivelse af sydstatsmiljøet, der ligger i forlængelse af første sæson ’True Detective’. Snakken om ’Sharp Objects’ forstummer nok ikke, før mysteriet er opklaret efter samfulde otte afsnit.
Kan ses på HBO Nordic.
Podcasten: ’Et langsomt mord’
Sommervejret har været mere til strand- og naturmobile lytteoplevelser end til de mere skærmbundne af slagsen, og det har givet gode kår for indtil flere stærke nye podcasts. Og selvom vi sjældent skriver om lyd uden billede her på siden, fortjener den vel nok mest omtalte danske af slagsen et ekstra skub.
I 1991 blev Jesper Helge Hansen fundet død i en vaskekælder i Svendborg med kraniebrud og brud på brystkassen. Han blev blot 27 år gammel og efterlod sig en søn på fire år, Adrian.
I DR’s podcastserie ’Et langsomt mord’ efterforsker Adrian – med efternavnene Nobert Adler – hvad der skete dengang for 27 år siden. Hvem var hans far – og hvem dræbte ham? Det bliver en fortælling med såvel blindgyder som afslørende omveje, en true crime-historie med flere lag end den simple whodunit. For Jesper var narkoman, og hans deroute kan spores tilbage til oplevelser, man ikke ville ønske for sin værste fjende. Det er følsomt uden at være sentimentalt, medrivende uden at være manipulerende.
Kan høres på dr.dk.
Filmen: ’Hereditary’
Det har været småt med de buzz-genererende biografoplevelser i juli, så vi må tilbage til slutningen af juni med henblik på at sikre os, at ingen har misset sommerens store samtaleemne på filmfronten.
Ari Asters debutfilm om en sorgramt familie er ikke blot filmisk blændende, men også yderst effektiv som både psykologisk thriller og overnaturlig gyser. Toni Collette er Oscar-værdig som moren, der håndterer tabet af sin gådefulde mor, mens hendes to børn reagerer på vidt forskellig vis, og filmen tager røven på os indtil flere gange undervejs.
Det er en film, der sender koldsved ned ad ryggen på én, og apropos kulde: Biografen er et af sæsonens få safe spaces for varmeramte personager, for hvem svalende aircondition er den hedeste drøm.
Kan ses i biografen.
Læs også: Bizar ‘The Staircase’ er overraskende troværdig