’Hjertelandet’ om dansk-thailandske ægteskaber re-kalibrerer dit moralske kompas
Fra Pattayas neonoplyste bardistrikt til Thys roligt bølgende vidder. Hurtigtsnakkende thailandske kvinder og sindigttavse nordjyske mænd. Fugtig hede og isnende vesterhavsvind. Sådan er Janus Metz og Sine Plambechs dokumentar ’Hjertelandet’ bygget op om skærende kontraster i ofte fantastisk velkomponerede billeder.
For 11 år siden instruerede Metz (’Armadillo’, ’Borg’) de to dokumentarudsendelser ’Fra Thailand til Thy’ og ’Fra Thy til Thailand’ for DR. Socialantropologen Sine Plambech var dengang tilknyttet filmene på manuskriptplan, men har siden selv instrueret en række film (Metz og Plambech er også gift), og hun og Metz deler nu instruktørstolen på ’Hjertelandet’, en opfølger til de to DR-udsendelser om ægteskabsmigration fra Thailand til Danmark.
’Hjertelandet’ genbesøger en række af de skæbner, vi første gang så udfoldet i 2007 og 2008. Vi møder Sommai, der egentlig havde affundet sig med en skæbne som sexarbejder i Pattaya, indtil danske Niels, der var taget på »sjov ferie« til Thailand, faldt for hende, og de to giftede sig og bosatte sig i Niels’ land. Sommai blev således en af de første thailandske kvinder, der ægteskabsmigrerede til Nordjylland i starten af 1990’erne.
Siden er mange kommet til. Nærved 1000, faktisk. Ikke så få med Sommai som mellemkvinde, arrangør, konsulent, reservemor eller noget helt femte. Sommais niece Mong indgik også ægteskab i Danmark med hjælp fra mosteren. Og i ’Fra Thailand til Thy’ så vi, hvordan Mongs søster Kae tog rejsen og mødte danske Kjeld, hvis egen mor havde trykket den parforholdssløve søn på maven og forslået ham at finde sig en thailandsk kvinde.
Det var tåkrummende såvel som tankevækkende tv for 11 år siden, hvor Plambech og Metz skubbede til vores alle sammens lettere fordomsfulde billeder af såvel arrangerede ægteskaber som Thailand og Thy. Med ’Hjertelandet’ både opsummerer og opdaterer de fortællingerne om Sommai, Mong, Kae og Saeng.
Sidstnævnte drog i tv-udsendelserne til Pattaya for at finde arbejde som ’barpige’, men drømte om at finde sig en vestlig mand og blive godt gift. Allerhelst med en finne. Og Saeng fandt faktisk sin finne og slap væk fra det infernalske Pattaya. I ’Hjertelandet’ møder vi Saeng gennem veninden Loms mobilkamera. Lom passer i dag sin syge mor og har opslidende markarbejde hjemme i landsbyen i Thailand. Saengs to små drenge er også i Loms varetægt, imens Saeng i det kolde nord overvejer, om en eller begge sønner skal med op til Finland og bo sammen med hende og den nye mand.
Udefra set er der en nærmest absurd skæbnetyngde over de valg og fravalg, disse thailandske kvinder står over for igen og igen. Det kan synes hjerteløst at rejse væk fra sine børn uden vished om, hvornår eller om man ser dem igen. Men omvendt, når du ser en kvinde som Lom knokle sig halvt ihjel uden mulighed for at forbedre sin situation, må du re-kalibrere dit moralske kompas.
Janus Metz og Sine Plambech går ganske fordomsfrit til materiale såvel som personer. De foreligger, men fordømmer aldrig. Plambechs antropologisk-observerende metode og Metz’ blik for det menneskelige drama skaber sammen en vedkommende ensemblefortælling med menneskeskæbner, du tager med dig videre. Og netop derfor er ’Hjertelandet’ en velkommen dokumentar-sequel til de oprindelige tv-udsendelser. Det er rart lige at tjekke ind hos Sommai, Kae og de andre igen.
Har du set ’Fra Thailand til Thy’ og ’Fra Thy til Thailand’ vil især første halvdel af ’Hjertelandet’ dog føles som en unødig reprise af de to tv-udsendelser. Her er der tale om decideret genbrug af tv-materiale, og kvalitetsmæssigt skærer billedsiden i øjnene sat over for Henrik Bohn Ipsens nyoptagede og skarpt komponerede billeder. Ipsen omsætter igen og igen tilsyneladende simple scener til særegne tableauer med både humor og poesi i sig. Lom i den grønne kornmark i Thailand klædt i matchende grønt selv fra top til tå. Mong, der vander drivhus i haven i Thy, imens faren, der er blevet buddhistisk munk, ser på fra en havestol i sin orange koftedragt sammen med familiens trinde terrier.
Sådan kontrasterer kultur, motiver og kærlighedsopfattelse filmen igennem og åbner vores øjne for et hjørne af virkeligheden, som den (stadig) tager sig ud i Thy.
Læs også: Janus Metz har lavet film om thailandske koner i Jylland: »Det er helteportrætter«