Ud af vognene springer de kampklædte politifolk. De har maskingeværerne skudklar, de har hjelme på og bevæger sig hurtigt, præcist og indøvet: Fire stiller sig i linje langs en mur, mens en femte går frem til porten ind til rockerborgen og brækker den op. Smider så brækjernet fra sig og afsikrer sit maskingevær. På kommando rykker først de fem ind, så en vognladning mere. Indenfor brænder det, røgen er tæt og gennemtrænges kun af råb: »Politi! Politi!«
Og så et »taaak!« En skaldet mand med briller og blåt trøje-bukse-kombi stopper det hele. Geværerne bliver sænket, røgen bliver slukket og vognene kørt tilbage igen. Manden i blåt udveksler et par ord med den politimand, der brækkede døren op og går så om bag en skillevæg, hvor en skærm viser seancen forfra. En fyr med kasket og en rulle gaffatape spørger ham, om de skal gøre det forfra.
»Jeg skal lige se det igen«, siger manden. Fem minutter efter hopper politifolkene ud af vognene én gang til, brækker porten op en gang til og stormer rockerborgen forfra.
Vi er på settet til TV2’s kommende krimisatsning, den stort anlagte miniserie ’Kriger’, og instruktøren Christoffer Boe virker på én gang verdensfjern og i total kontrol, selvom det vrimler med stormtropper, ansigtstatoverede rockere, ild, skydevåben og kaskettyper i Fjällräven-bukser, dem med alle lommerne, og uendelig gaffatape.
Lokationen er en nedlagt skraldestation på Amager, der er bygget om til rockerborg. Her har holdet – 33 bag kameraet, fem skuespillere, en statist med replikker, 22 statister uden replikker, paramedicinere, konsulenter med flere – været i 14 dage.
Boe og hans faste manuspartner, Simon Pasternak, har på TV 2’s foranledning om at lave ’noget’ skrevet den seks afsnit lang serie, som Boe instruerer alle afsnittene af, og som får premiere 8. oktober.
I hovedrollen ses Dar Salim, der spiller den hjemvendte soldat CC, som i sin udstationerings sidste dage ved en fejl sendte en underordnet direkte i døden og derfor nu vil gøre alt for at råde bod på skaden. Den underordnedes enke, Louise (Danica Curcic), arbejder ved politiets afdeling for organiseret kriminalitet og beder CC infiltrere rockergruppen Wolves og komme så tæt ind på livet af deres leder Tom (Lars Ranthe) som muligt.
Men CC finder hos bandemedlemmerne også det maskuline fællesskab og sammenhold, han har savnet, siden han forlod militæret, og efterhånden bliver det usikkert, hvor hans loyalitet egentligt ligger.
Luksus
Danica Curcic er blandt de stormende politifolk i scenen. Hun stiller sig bagerst i rækken udenfor porten, som den eneste uden hjelm og maske og med en fiks pistol i stedet for gevær. Hun har håret i en stram hestehale og leder operationen. Efter hvert take får hun et par ord med på vejen af Boe. 10-15 gange bliver det til, 20 gange hvis man tæller øverne med.
»Det er en luksus, at vi har mulighed for at tage den om så mange gange«, siger hun. »Det er det fede ved Christoffer, at han tager sig tid til at tage hver scene om, indtil den siddder, og virkelig gå i dybden med den«.
Måske skyldes det, at Christoffer Boe med undtagelse af kultsatireserien ’Kissmeyer Basic’ (2001) udelukkende har beskæftiget sig med film. I hvert fald plejer en tv-produktion at kunne nå fem-seks manuskriptsider om dagen, hvor man på film når en-to, hvilket også gælder her på settet. På den måde minder ’Kriger’ mere om en filmproduktion end en tv-serie.
»Jeg frygtede, at der skulle være travlt, men det er meget anderledes at lave tv her end i USA. Der er mere tid til at undersøge scenen og improvisere, og vi har som skuespillere også en god dialog med Christoffer om de enkelte scener. Det plejer der ikke at være plads til«, siger Danica Curcic.
Det var ikke et krav fra TV 2, at Boe og Pasternaks manuskript skulle være en krimi, men både fordi parret forinden havde forsøgt sig med et manuskript til en krimi-film, og fordi Pasternak har udgivet kriminalromaner, endte det sådan.
»Og så har TV 2 også en flade fuld af blå blink, så det passede godt sammen«, siger Boe.
Hans filmografi lister gennembruddet ’Reconstruction’ (2003), ’Offscreen’ (2006) med Nicolas Bro, den kryptiske thriller ’Alting bliver godt igen’ (2010) og biopic’en ’Spies & Glistrup’ (2013) og især i sidstnævnte, filmen om rejsekongen Simon Spies og hans skatteadvokat Mogens Glistrup, kan man opleve Boes fascination for dem, der står udenfor.
»Det samme må siges at være gældende for kriminelle«, siger han selv. »Ambitionen med ’Kriger’ er at give tv en skarp, moderne og potent miniserie, som ikke ser sig tilbage – mens den bevæger sig væk fra samtalekøkkenerne og den daglige weltschmerz og ud i samfundets periferi, hvor mænd og kvinder lever og dør for at forsvare deres idealer«.
Kriminelle på lønningslisten
Dar Salim var i begyndelsen af processen på militærøvelse i Høvelte for at skygge en kaptajn og på den måde få et indtryk af, hvordan han taler til sine underordnede, hvordan han står og går.
»For mig er der ikke nogen vej udenom at stå midt i det«, siger han. »Jeg har tidligere spillet soldat, og jeg har været soldat, men det var godt at få det brushet up for at kunne spille det mere overbevisende. Det samme gælder det kriminelle miljø, som jeg også har forsøgt at sætte mig ind i. Jeg har snakket med nogle, jeg kender i miljøet. Nærmere kan jeg ikke komme det«, siger han.
Boe selv har sammen med Pasternak fået et større baggrundsmateriale af en journalist og har derudover besøgt flere kriminelle grupperinger i deres klubber.
»Det var overraskende nemt at komme ind i de her miljøer og få dem til at tale. De ville gerne fortælle røverhistorier og vise deres steder frem. Det kom bag på mig, at de holdt af vold, som jeg troede, var et nødvendigt onde eller et magtmiddel, men de holder rent faktisk af det. Derfor fylder vold og voldens æstetik en hel del i ’Kriger’. Ikke bare fordi det er fedt med action, nej det er en afgørende del af miljøet«.
På settet findes også både politifolk og kriminelle, der er ansat som konsulenter og skal hjælpe Boe, hvis han er usikker på hakkeordenen i rockerborgen, eller hvordan politiet bevæger sig i aktion. Flere af statisterne fortæller over frokostbordet, at de er pensionerede politifolk og har været med i flere tv-serier og film som statister i blå uniformer.
»Men det her er klart en af de bedre«, siger én, om end han påpeger, at politifolk har ens sko på og ikke som her hver sin slags. Han har også inden en optagelse måttet forklare Boe, at nogle af statisterne holdt forkert på deres geværer: »Hvis de holdt sådan i virkeligheden, ville de få brændt deres fingre af«.
Frie hænder
Christoffer Boe fortæller, at han valgte miniserieformatet, fordi den kombinerer det bedste fra filmen og den lange tv-serie:
På den ene side er miniserien med seks afsnit så lang, at man kan nå at bygge en lang spændingskurve op og dykke langt ned i hver karakter, uden at det bliver forhastet. På den anden side kommer der ingen sæson 2 og dermed behøver Boe ikke aflevere karaktererne uskadt igen i sidste afsnit. Han kan, så at sige, gøre hvad han vil, for han har selv skrevet det, og han instruerer selv.
»Der er stadig et vanvittigt potentiale i tv-serier«, siger han.
Instruktøren er negativt inspireret forstået på den måde, at han har nemmere ved at pege på andre krimier, han ikke vil lade sig inspirere af, end omvendt.
»Uden at nævne nogle navne så bruger mange danske serier ikke de locations, de har. De sætter for eksempel blåt lys på en udendørsscene, så den lige så godt kunne være skudt indenfor i et studie. Min største anke imod danske serier er dog, at alt det interessante bliver sagt. Jeg vil gerne vise alt det interessante. Derfor lægger jeg energi i det visuelle og det æstetiske«.
Dog indrømmer han, at Soderberghs »mesterlige« ’The Knick’ har været en inspirationskilde med dens brug af musik, stemning, miljø og karakterbeskrivelser, som skaber en kompleks samfundsfortælling, og hvor hver enkelt scene bærer præg af en klar vision fra instruktøren bag.
»Desuden intensiveres tiden: Det første afsnit foregår i løbet af timer, og så dage, senere afsnit foregår i løbet af uger, så måneder og så videre, og på den måde mærker vi uden et ord, hvordan CC i løbet af tid bliver trukket længere og længere ind i den kriminelle underverden«.
Christoffer Boe har nu set politiets entré igennem på skærmen to gange. Han fortæller noget til en af dem med gaffatape, der farer udenfor og fortæller det videre. Alle indtager deres startpositioner, en pige med et fad fuld af frugt er ved at få et kamera i hovedet, men snubler i stedet over en ledning og redes derved og går upåvirket videre med bananer og bær. Enhver har sin opgave, og kun i starten ser deres baner tilfældige ud.
Boe sætter sig til rette på stolen og stirrer mod skærmen. »Klar«, hvisker han i en walkie-talkie og holder sig så for munden. Så står alt stille.
»Scene 1085…«, råber én. Og så bryder helvede løs igen.
’Kriger’ består af seks afsnit og har premiere på TV 2 8. oktober kl. 20.
Læs også: Her er efterårets 16 mest ventede serier