’Wildlife’: Carey Mulligan er fremragende, sexet og selvdestruktiv i Paul Danos instruktørdebut

CPH PIX: Indieskuespiller-darling Paul Dano debuterer sikkert som instruktør med en underspillet, dyster og følsom historie om opløsningen af et ægteskab i 1960’ernes Montana set fra parrets 14-årige søns forvirrede perspektiv. Dano har skrevet manuskriptet ud fra romanen af samme navn af Richard Ford fra 1990, sammen med kæresten Zoe Kazan, som tidligere har skrevet manuskript til den fine romantiske komedie ‘Ruby Sparks’ med Dano i hovedrollen.

Carey Mulligan og Jake Gyllenhaal spiller ægteparret Jeanette og Jerry Brinson, som parrets indadvendte søn Joe (Ed Oxenbould) idoliserer. Men egentlig går deres familieliv ikke så godt, og familien flytter meget rundt for at finde arbejde til Jerry. Nu har de slået sig ned i den lille by Great Falls, Montana, men da Jerry bliver fyret fra sit arbejde i en golfklub, er deres tilværelse igen truet. Selvom klubben hurtigt fortryder fyringen, nægter stolte Jerry at tage tilbage. I stedet finder Jeanette et arbejde som svømmelærer, og Joe får et fritidsjob hos en fotograf. Efter Jerry har surmulet en stund over sine manglende forsørgerevner, tilslutter han sig en gruppe mænd, der rejser ud for at bekæmpe en nærliggende skovbrand for håndører.

Jeanette er rasende over, at han efterlader dem uden et ord om, hvornår han kommer tilbage, og sætter sit liv i fare. Hun slipper hurtigt sin facade som pæn hustru og indleder en affære med en ældre rig svømmeelev, bilforhandleren Warren Miller (Bill Camp), uden at skjule det for Joe, der ser på med forfærdelse.

Samtidig betror hun ham sine forvirrede følelser og fortrydelser i livet, der er alt for komplekse for en 14-årig dreng. »Jeg føler, at jeg er nødt til at vågne op, men jeg ved ikke fra hvad eller til hvad«, fortæller hun ham. Carey Mulligan er fremragende i rollen som sexede, indestængte, selvdestruktive, resolutte og for Joe mystiske Jeanette, og Oxenbould, der ligner en ung Dano, bærer med sin stille, tænksomme tilstedeværelse og observerende ansigt filmen fint.

Selvom man forstår Jeanettes frustration og trang til selvstændighed er hendes udskejelser og familiens opløsning hård at overvære både for Joe og for os. Filmen kommer dog aldrig op på de store følelsesmæssige nagler, men forbliver afdæmpet og lidt distanceret til sine karakterer. Det er et kontrolleret og præcist familieportræt, på kanten af det indstuderede. Af samme grund slog den ikke benene helt væk under mig.

Læs også: Se årets mest kontroversielle danske film, ‘Holiday’, på lørdag under CPH PIX – med besøg af Victoria Carmen Sonne

Læs også: De 10 mest essentielle film på årets CPH PIX-festival