’Chilling Adventures of Sabrina’: Witches rimer på bitches i herligt dystert 90’er-reboot
Før jeg kaster mig over ’Chilling Adventures of Sabrina’, vil jeg gerne lige afholde et minuts stilhed for 90’erne og de glade sitcom-dage.
Det var en smuk og umiddelbart – skulle man være så naiv at se de mange amerikanske sitcoms som et én-til-én-spejl på folkestemningen – sorgløs tid, hvor katte kunne tale, dåser kunne grine, og hvor problemer kunne løses på en god halv time inklusive reklamepauser.
Ak ja. Som den chokoladesultne dreng fra Riesen-reklame plejede at sige: Dét var dengang.
Sitcomens storhedstid er for længst forbi, og nu til dags skal de fleste serier helst indeholde færre tomme kalorier, have flere nuancer og (i hvert fald til sammenligning) byde på komplekse karakterer, som tilmed har den frækhed at udvikle sig i alle mulige retninger.
I den forstand er Roberto Aguirre-Sacasas ’Chilling Adventures of Sabrina’, trods sin forankring i arketyper, en fortælling til tiden. Den nye Netflix-satsning, der er (løst) baseret på 90’er-sitcomen ’Sabrina skolens heks’, der var baseret på en tegneserie med oprindelse i 60’erne, har nemlig bevæget sig langt, langt væk fra den lette tone i den gamle tv-serie.
Grundelementerne er dog nogenlunde de samme i serien, der har skruet ned for highschool-pastellen og op for de (u)hyggelige efterårsfarver.
En ung blond Sabrina (Kiernan Shipka fra ’Mad Men’) bor hos sine heksetanter Hilda og Zelda (en henholdsvis bedårende gakket Lucy Davis og en vidunderligt vampet Miranda Otto) samt den homoseksuelle fætter Ambrose, der fra sin husarrest i deres store uhyggelige villa hjælper Sabrina ud af diverse kattepiner.
Apropos kattepiner: Salem, vores alle sammens yndlingskat, er naturligvis også med. Men hvis den ellers så snaksalige kat fra ’Sabrina skolens heks’ i rebootet kan udtrykke sig på andet end kattesprog, som kun hekse kan forstå, så holder han det indtil videre for sig selv. Hans plads som Sabrinas gæve hjælper er langt hen ad vejen overtaget af Ambrose, der dog hverken er nær så spydig eller vittig som sin pelsede forgænger.
Som halvt heks/halvt menneske er Sabrina splittet mellem et almindeligt teenageliv blandt venner og highschool-sweetheart Harvey og en fortryllende, men mørk heksetilværelse på den Slytherin-lignende trolddomsskole Baxter High.
Trods pres fra tante Zelda og – i forskellige afskygninger – Satan selv foretrækker den idealistiske Sabrina de godhjertede mennesker. Ja, faktisk er hun noget forarget over den trolddomsverden, hun efter sin 16-års fødselsdag stifter nærmere bekendtskab med.
Det forstår man sådan set godt. Trolddomsverdenen, og ikke mindst Baxter High, er et modbydeligt sted, hvor warlocks og witches (som er nogle rigtige bitches) ofrer jomfruer i flæng og (bogstaveligt talt) mobber nye elever til døde.
Men det er netop på grund af den brødrene Grimm-saftige modbydelighed, at serien efterhånden udvikler sig til en rigtigt fed Halloween-basker. Det tager dog lidt tid at komme dertil.
I de første fire afsnit kedede jeg mig til tider bravt over Sabrinas selvretfærdige kamp, der er spækket med nemme og, forekom det mig, lidt usammenhængende løsninger. Og selvom jeg forstod Sabrinas uvillighed til at blive Satans nye lærling (og faktisk undrede mig en del over, at hun skulle være den eneste oprører i heksesamfundet) var jeg omtrent lige så uforstående over for hendes bånd til de, ved første øjekast, lidt kedelige venner og den bløde, søde Harvey-boy.
Men med mareridtsdæmonen Bartibabs (aka en kærlig hilsen til tydelig inspirationskilde ’Buffy – Vampyrernes skræk’) indtog i afsnit fem, sker der sgu noget. Mens de ellers karikerede bikarakterer, dødelige såvel som sataniske, begynder at udvise større potentiale og klædelige nuancer, får Sabrina endelig for alvor svært ved at balancere mellem det gode og det onde.
Og da det hele går op i flammer, blev jeg decideret hooked og totalt klar på anden sæson, der dog forhåbentlig ikke skal bruge helt lige så lang tid på at få fyret op under heksekedlen.
Kort sagt:
Det tager noget tid, før ’Chilling Adventures of Sabrina’ får fyret op under kedlen. Men når det så endelig lykkes, udvikler serien, der er langt mere grum, nuanceret og dyster end sin 90’er-storesøster ’Sabrina skolens heks’, sig til en rigtigt (u)hyggelig Halloween-basker.
Læs også: ’Camping’: Lena Dunhams nye HBO-serie er tåkrummende
Læs også: Gina Jaqueline træder ud af sugardaterens skygge: »Jeg følte mig som en tegneseriefigur«