’Private life’: Lette løsninger er for de smukke i Hollywood – dette Netflix-drama er den ægte vare
På sengen ligger en halvnøgen kvinde og trækker vejret dybt. »Er du klar?« spørger en mand bag hende. Hun beder ham først om at vente, men siger så så »ja«. Hun er klar til at tage imod.
I næste nu jager en kæmpe fertilitetssprøjte ned i hendes lår og punkterer med ét scenen for al tænkelig erotik.
Der er – ironisk nok – ikke altid plads til sex og romantik, når man kæmper for at få børn. Det gør Tamara Jenkins, instruktør og manuskriptforfatter bag Netflix-filmen ’Private Life’, spiddende klart fra første scene i et fertilitetsdrama, der vittigt, varmt og lettere smertefuldt portrætterer, hvor meget uønsket barnløshed kan dræne et parforhold.
Historien er inspireret af instruktørens egen kliniske kamp med fertilitetssystemet. Det bilder jeg mig ind, at man kan mærke. I hvert fald føles strabadserne ægte, kløgtige replikker og de Woody Allen-smarte newyorker-omgivelser til trods.
Det hjælper nok også på sagen, at filmens ufrugtbare hovedpersoner, Richard og Rachel, troværdigt spilles af en konsekvent ufriseret Kathryn Hahn (’Transparent’) og en evigt mulehængende Paul Giamatti (’Sideways’). Man kunne godt have valgt at hollywoodificere historien med et smukkere cast med større kendis-faktor. Men Jenkins er i stedet gået efter spillere, der rent faktisk ligner, lyder og føles som det, de skal forestille at være: nemlig rigtige, gode og intelligente mennesker, der tilfældigvis er havnet i en lortesituation.
I et af mange frustrerede anfald bebrejder Rachel feministisk teori for at have overtalt hende til at forfølge karrierevejen som forfatter i stedet for at føde børn, mens tid stadig var.
Det er en urimelig påstand, mener Richard. De har jo selv valgt at vente så længe, påpeger han kynisk.
»Så du siger, det er min skyld!?«, raser Rachel tilbage.
Nerverne sidder uden på tøjet, og konflikten lurer bag om bag hvert et hjørne for parret, som dog får fornyet mod på projektet, da den skarpe og utilpassede grandniece Sadie (Kayli Carter) crasher efter at være blevet smidt ud af college. Sadies mor vil gerne have sin datter til at finde på noget meningsfuldt at lave med sit liv, så da Rachel og Richard lufter tanken om at bruge hende som ægdonor, springer hun i med begge ben. For hvad kan være mere meningsfuldt end at give et barn til de mennesker, man elsker?
Trods lidt forventet bøvl fra resten af familien ligner den viltre Sadie en kærkommen løsning og en tiltrængt vandindsprøjtning til det tørlagte parforhold. Men så nemt går det måske ikke. Lette løsninger og lukkede, lykkelige slutninger er som bekendt for smukke folk i Hollywood-eventyr – ikke for fejlbarlige, ægte mennesker i en Jenkins-film.
Kort sagt:
Kathryn Hahn og Paul Gaimatti er overbevisende som rigtige mennesker i vedkommende og vittigt fertilitetsdrama på Netflix.