100 procent superheltefri filmfranchise er blevet en af verdens mest succesfulde

Siden ’The Conjuring’ i 2013 har James Wan opbygget sin egen franchise af dæmoniske nonner, hjemsøgte dukker og monstrøse børneviser. Med dette års store gysersucces ’The Nun’ er serien blevet den største horror-franchise nogensinde – som den eneste franchise, der har taget fornuftigt ved lære af Marvel uden at gå dem direkte i beddene.
100 procent superheltefri filmfranchise er blevet en af verdens mest succesfulde
'The Nun' gjorde 'Conjuring'-franchisen til den mest succesfulde horrorserie nogensinde ved billetlugerne.

’The Nun’ er en sær snegl af en moderne gyserfilm. Den foregår i 1952 i Ungarn, hvor præsten Burke og nonnenovicen Irene prøver at uddrive en ondsindet dæmon ved navn Valek, før dens ondskab spreder sig til det omkringliggende landskab. I den gamle, udbombede bygnings mørke hjørner og tågede kirkegård konfronteres de to med alt fra nonnezombier til barneånder, der spytter slanger ud ad munden.

Det lyder som en gotisk film fra det britiske b-filmsproducenthus Hammer Films, som fik stor succes med sine voldelige genfortællinger af gamle monsterfilm som ’Frankenstein’ og ’Dracula’ i 50’erne og 60’erne. Disse æstetiske ligheder er tydeligvis et bevidst valg, og de lange, våde øjne til den europæiske horror-scene stikker dybere end som så.

Da Burke begraves levende, graver Irene ham op, men er lige ved at ramme ham i ansigtet med skovlbladet, da hun hamrer skovlen igennem kistelåget. En tydelig homage til Lucio Fulcis kultsplatterfilm ’The City of the Living Dead’, hvor en kvinde i et lignende scenarie nær får øjeæblet hugget ind af en kile. Den film var i sig selv Fulcis forsøg på at instruere en overnaturlig giallo-film i stil med landsmanden Dario Argentos storstilede ’Suspiria’, og begge filmene kan siges at hente inspiration fra Mario Bavas heksefilm fra 1960’erne som ’Black Sunday’.

Se også rangeringen af ‘The Conjuring’-filmene – fra værst til bedst

’The Nun’ låner med andre ord fra en lang, stolt tradition af europæiske gyserfilm. Men den slags kærlig homage forbindes for det meste med Guillermo del Toro, hvis egen gotiske spøgelseshistorie ’Crimson Peak’ gik for komplet døve ører i biografen, da den landede i 2015. Enhver cigarrygende producent vil fortælle dig, at gotiske fortællinger ikke sælger billetter, med mindre monsteret er sexet, som det er tilfældet med de nyeste udgaver af ’Dracula Untold’, ’I, Frankenstein’ og ’The Mummy’ (2017) – ikke at nogen af dem leverede ved billetlugerne.

Så hvordan kan det være, at ’The Nun’ har solgt for godt og vel 365 millioner dollars verden over? Svaret skal findes i franchisen, som ’The Nun’ er en spinoff-film af.

Virkelige begivenheder

Der er selvfølgelig tale om James Wans ’The Conjuring’-franchise.

På fem år har instruktøren kun lavet én enkelt efterfølger til sin mesterlige spøgelsesfilm fra 2013. Men der lurer rigeligt med dæmoner, hekse og spøgelser i skabene, afsidesliggende bondegårde og rumænske klostre. Udover de to film har Warner Bros. nemlig produceret de tre spinoff-titler ’Annabelle’, ’Annabelle: Creation’ og senest ’The Nun’. De to ’The Conjuring’-film følger ægteparret og spøgelsesjægerne Ed (Patrick Wilson) og Lorraine Warren (Vera Farmiga) i 70’erne, hvor de hjælper ulykkelige børnefamilier af med deres plagsomme husånder og dæmoner.

Den originale ‘The Conjuring’.

Filmene er baseret på virkelige begivenheder – toeren starter sågar med en undersøgelse af det notoriske Amityville-hus – om end begge film bekræfter eksistensen af spøgelser og Lorraines evner som medium. Ikke at forbindelsen til virkeligheden er kerneelementet for seriens succes. Allerhøjest har det givet Wan en undskyldning for at placere serien i fortiden, hvilket giver den et markant andet look end andre moderne horrorserier som ’Paranormal Activity’ og ’Insidious’ (en spøgelsesfilm, der også er instrueret af James Wan med Patrick Wilson i hovedrollen), som ’The Conjuring’-filmene ellers kunne beskyldes for at efterligne.

Samtlige film har været finansielle succeser, hvilket i sig selv ikke er den store overraskelse – gode som dårlige gyserfilm har altid haft et trofast publikum – men alligevel var det bemærkelsesværdigt, da ’The Nun’ blæste samtlige forventninger omkuld og blev den bedst indtjenende film i serien.

En vigtig lektion

Spinoff-film til gyserserier er som regel blevet til for at presse citronen én ekstra gang, før serien endelig bliver begravet. ’Freddy vs. Jason’ var den sidste film for både ’Friday the 13th’ og ’A Nightmare On Elm Street’, før begge serier blev rebootet i slut-00’erne. Horror-produktionsselskabet Blumhouses’ ’Paranormal Activity: The Marked Ones’ skulle have været begyndelsen på et filmunivers, men den idé fik hurtigt øksen på grund af manglende interesse for filmen og den efterfølgende ’Paranormal Activity: The Ghost Dimension’.

Det er da heller ikke, fordi idéen om et større univers for monstrene i ’The Conjuring’-filmene altid har lignet en stensikker vinder. ’Annabelle’, som fulgte familien, der havde haft den titulære hjemsøgte dukke før ’The Conjuring’, udkom et år efter den originale film og blev sønderrevet af kritikerne for at være uinspireret og kedelig. Den er lige nu den kommercielt mindst succesrige i franchisen.

‘Annabelle Creation’

Men ’Annabelle’ virker også til at have været en vigtig lektion for producer James Wan samt manuskriptforfatter Gary Dauberman, der har lagt pen til samtlige spinoff-film.

De to efterfølgende spinoff-film skiller sig nemlig i modsætning til ’Annabelle’ markant ud fra ’The Conjuring’-filmene. ’Annabelle: Creation’ handler ikke om en børnefamilie, som de tidligere film i serien gjorde det. I stedet befinder vi os på en bondegård, som er ombygget til et børnehjem, hvor den polioramte Janice begynder at blive hjemsøgt af gårdens dukke, Annabelle.

Og ’The Nun’ skifter som sagt fuldstændig genre og stil. Som den første film i serien er den R-rated, og mens æstetikken i tidligere film var hentet fra ’The Amytiville Horror’, ’The Omen’ og ’Rosemary’s Baby’, er ’The Nun’ altså mere inspireret af europæiske, makabre kultgysere.

Et slags monopol

Begge film er desuden instrueret af nye talenter – i modsætning til ’Annabelle’, der var instrueret af John R. Leonitti, en glimrende fotograf, hvis karriere i instruktørstolen dog tæller film som den berygtede ’Mortal Kombat: Annihilation’.

Både Corin Hardy, der har instrueret ’The Nun’, og David D. Sandberg, der har stået bag ’Annabelle Creation’, havde kun lavet én enkelt film før. I Sandbergs tilfælde var der tale om ’Lights Out’, produceret af James Wan og dermed en form for prøveskud, før han fik lov at lege med de voksnes legetøj. Interessant nok har Warner’ Bros. valgt en lignende rekrutteringsproces til den kommende ’The Conjuring 3’, som skal instrueres af Michael Chaves. Hans prøveskud er horrorfilmen ’The Curse of La Llorana’, som vil introducere et mexicansk twist på James Wans spøgelsesfilm-formular.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Satset har givet pote. Spinoff-filmene markedsføres i høj grad gennem hovedfilmene, hvor forskellige nye monstre introduceres. Det betyder, at filmene nærmest er garanteret et publikum, og at instruktørerne kan tage mere interessante chancer, alt imens manuskriptforfatteren og produceren sikrer seriens integritet og stil.

Denne specifikke stil har i dag udviklet sig til et brand. Wans egen ’Insidious’-serie er stadig succesrig efter fire film, men hvem i alverden snakker om de film? Vidste du overhovedet, der var udkommet en fjerde? Blumhoses anden spøgelsesserie ’Sinister’ har kun lige sneglet sig op på to film og virker allerede til at være fanget i dødvande.

’The Conjuring’-franchisen har dermed monopol på et særligt hjørne af markedet, styret af en producer med en meget klar vision for sin franchise, som giver plads til instruktører med deres egne idéer, stilarter og fortællinger. Hvor har man hørt om det før?

Dæmonernes superhelt

For 10 år siden skrev Marvel historie med postcredit-scenen i ’Iron Man’, som introducerede os for idéen om et cinematisk univers. Siden har andre studier kigget dem over skulderen, men både Sonys ’The Amazing Spiderman’-film og Universal Studios Dark Universe-koncept styrtede til jorden, før de overhovedet var kommet op at flyve.

For slet ikke at snakke om Warner Bros.’ Titanic-lignende katastrofe DCEU med kaptajn Zack Snyder ved roret og David S. Goyer som første styrmand, der har snuden direkte mod et isbjerg med film som ’Suicide Squad’ og ’Justice League’.

Men i et dunklere hjørne af det gamle produktionshus er det altså lykkedes selvsamme studie at producere et af tidens mest succesfulde filmuniverser, som i modsætning til alle de andre forsøg har taget nogle af grundtrækkene fra Marvel, men appliceret det på en helt anden filmgenre.

Med ’The Nun’ overhalede franchisen ’Alien’ som den mest succesfulde horrorserie nogensinde (uden inflation vel at mærke). Men samtidig er fremtiden for denne samling af fantastiske gyserhistorier svær at spå om. ’The Conjuring’-universet er stadig ungt, og med James Wan på vej til andre, større projekter kan alt ske.

Warner har annonceret tre nye film i franchisen: ’Annabelle 3’, ’The Conjuirng 3’ og The Crooked Man’. Succesen står og falder med, at de kan udvikle universet i nye retninger.

Men lige nu er det bare fedt, at én af årets største film er en gotisk gyser, som skamdyrker giallo og Hammer Horror. Det er værd at hæve glasset for.

Læs også: ’The Conjuring’-filmene rangeret fra værst til bedst

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af