»På et tidspunkt bliver jeg nødt til at instruere, ellers bliver jeg vildt irriterende«.
Sådan sagde Bradley Cooper i et interview med The New York Times i 2014, da journalisten spurgte ham om hans fremtidsplaner, hvilket ikke gav anledning til opfølgende spørgsmål.
Det forstår man jo egentlig godt, for hvor mange skuespillere går ikke med en instruktørdrøm i maven? Og de færreste havde dengang regnet ud, at Cooper i dag, fire år senere, ville have instrueret en af årets største film, der er blevet overdynget med positive anmeldelser, næsten har indtjent 200 millioner dollars i USA alene og lige nu er den førende Oscar-favorit.
Man kunne faktisk godt tænke, at det kom som et lyn fra en klar himmel, at Cooper – ham den pæne med de blå øjne fra ’The Hangover’ – bryder så eftertrykkeligt igennem med ’A Star Is Born’. Men ved nærmere eftersyn er det slet ikke så overraskende.
Kiggede Lynch i kortene som 12-årig
Coopers vej mod stjernerne har været næsten ualmindeligt konventionel: Han voksede op i Pennsylvania hos sine sympatiske forældre – hans far var børsmægler, hans mor i tv-branchen. Da han var 12, så han David Lynchs ’The Elephant Man’ og besluttede, at han ville være skuespiller. I de følgende år øvede han sig, var dedikeret, og det lykkedes ham at komme ind på den prestigefyldte skuespilskole The Actors Studio i New York.
Som studerende var Cooper stærkt engageret – og det kan faktisk bevises. For når The Actors Studio afholder masterclasses med de største skuespillere, bliver de klippet sammen og udsendt som det populære talkshow ’Inside the Actors Studio’. Her kan man se en purung Cooper stille spørgsmål til folk som Sean Penn, Steven Spielberg og Robert De Niro, der alle var gæster under Coopers tid som studerede.
Efter sit ophold på The Actors Studio tog Cooper imod alt det arbejde, han kunne få, hvilket blandt andet blev til en birolle i kultkomedien ’Wet Hot American Summer’ i 2001, der var hans debut på det store lærred. Som så mange andre skuespillere var de første år præget af småroller, hvor han ofte spiller den charmerende og uskyldige ungkarl, som alle er vilde med. Nogle gange fik han dog også lov til at skeje ud, som i sin arrige og halvpsykopatiske birolle i ’Wedding Crashers’.
Bag kameraet var han fra start dedikeret. På serien ’Alias’, som han spillede med i de første par sæsoner af, fik han tilsendt dagens optagelser på vhs, så han kunne studere sine mere erfarne medskuespillere, og han sneg sig ofte med, når serien skulle klippes, så han forstod, hvordan instruktionen foregik.
»Når jeg tænker tilbage på at være 12 år og se ’The Elephant Man’, var det ikke så meget, hvad Anthony Hopkins og John Hurt gjorde, men hvad David Lynch gjorde«, har Cooper fortalt i interviewpodcasten Fresh Air. »Jeg brugte så meget tid, som jeg kunne i klipperummet, på at kigge instruktørerne over skulderen, stille filmholdet spørgsmål og lære alt om kameralinser«.
Vreden bag klodens mest sexede mand
Det blev Coopers evner som komiker, som han havde demonstreret i blandt andet ’The Hangover’, der gav ham det helt store gennembrud. I filmen spillede Cooper over for Ed Helms og Zach Galifianakis, der begge, ligesom Cooper, ventede på for alvor at bryde igennem. Filmen blev en megasucces, og indtjente over 250 millioner dollars i USA og vandt en Golden Globe for bedste komedie.
Herefter tog Coopers karriere fart, men de store dramatiske roller lod stadig vente på sig. Til gengæld var han med i flere blockbusters og actionfilm som ’The A Team’ og ’Limitless’ foruden fortsættelserne til ’The Hangover’. I 2011 blev han kåret til jordens mest sexede mand af People Magazine.
Men flere markante filmkunstnere så et større potentialet i ham, og 2012 blev et skælsættende år for Cooper. Først optrådte han i Derek Cianfrances ’The Place Beyond the Pines’, hvor Cooper spiller en ung politibetjent, der kæmper for ikke at blive revet med i den korruption, der dominerer i hans afdeling.
»Jeg så en fyr, der lignede People Magazines mest sexede mand, men han havde en storm inden i sig«, har Cianfrance fortalt om Cooper til Indiewire. »Jeg følte, at det ville være interessant at vise publikum en smule af, hvad jeg oplevede, første gang jeg mødte Bradley. Der foregår langt mere inden i ham, end man umiddelbart ser på hans american hero-overflade«.
Senere samme år kunne Cooper ses i David O. Russells ’Silver Linings Playbook’, hvor han spiller en mand, der kæmper med en bipolar lidelse. Også Russell så noget, der gemte sig under overfladen.
»Da jeg så Bradley i ’Wedding Crashers’, virkede han som en reelt vred person, det lignede ikke bare skuespil«, har Russell fortalt til The Huffington Post. »Jeg spurgte ham om det, og han fortalte, at han før havde været meget vred og fyldt med angst – hvilket var et meget åbent og ærligt svar, der viste så meget følelse og sårbarhed, ligesom karakteren i filmen«.
En idé fødes
Omtrent på samme tid tog en tredje stor instruktør, Clint Eastwood, kontakt til Cooper. Eastwood havde daværende tidspunkt rettighederne til ’A Star Is Born’, en klassisk Hollywood-film om en mandlig stjerne, der forelsker sig og tager en ung kvinde under sine vinger – som allerede var blevet indspillet i tre forskellige versioner.
Eastwood planlagde at lave filmen med Beyoncé i den ene hovedrolle og så Cooper som en oplagt kandidat til den anden. Cooper takkede nej, da han ikke følte sig klar til rollen som den afdankede, alkoholiske superstjerne.
»Jeg vidste, at jeg måtte spillen røven ud af bukserne for at blive til den karakter, for jeg var alt for… Jeg havde bare ikke levet nok, det vidste jeg med det samme«, har Cooper sagt til The New York Times, selvom han faktisk allerede tidligt i karrieren havde kæmpet med alkoholproblemer (hans rolle i ’Alias’ blev næsten skrevet ud, fordi afhængighedsproblemerne tog overhånd – det fik ham til at lægge alkoholen på hylden).
Beyoncé blev gravid, og Eastwood bevægede sig videre til andre projekter. Cooper blev til gengæld Oscar-nomineret for ’Silver Linings Playbook’ og dermed løftet til en ny, mere seriøs liga af skuespillere. De følgende år blev han også Oscar-nomineret for Russells ’American Hustle’ og for sit senere samarbejde med Clint Eastwood, krigsdramaet ’Ameican Sniper’, som Cooper også agerede producent på. Han spillede også med i en teateropsætning af ’The Elephant Man’, hvor han gav sig i kast med den rolle, der oprindeligt havde inspireret ham til at søge mod skuespillet.
Alligevel følte Cooper ikke, at han udlevede sit fulde potentiale.
»Jeg tror bare ikke, jeg følte, at jeg fik brugt alt, jeg havde at byde på«, har Cooper sagt til The New York Times. Han ville instruere. Kollegaer opfordrede ham til at lave en kortfilm, men det var ikke nok for skuespilleren. Det skulle være større, og han havde nogle klare idéer om, hvilke temaer han gerne ville behandle. Men han manglede en reel historie.
»Der var nogle ting, jeg gerne ville undersøge filmisk«, har Cooper sagt i Fresh Air-podcasten. »Menneskelige forhold – når to personer forelsker sig, og der ikke er noget utroskab, men virkelig bare ægte kærlighed… hvor svært det stadig er på grund af livets mange nedture. Og også at finde sin identitet som menneske og finde frem til sin stemme i verden. Det slog mig pludselig, at historien i ’A Star Is Born’ kunne favne det hele«.
Fem dage med Eddie Vedder
Meget havde ændret sig siden det oprindelige tilbud fra Eastwood om en rolle i ’A Star Is Born’. Cooper havde mistet sin far, var blevet gift for anden gang, og i 2015 følte han sig klar til at spille rollen, som han før ellers havde takket nej til. Med erfaring fra sine læremestre Todd Philips (’The Hangover’), David O. Russell og Clint Eastwood følte han sig samtidig for alvor klar til at instruere.
Med undtagelse af et par små biroller takkede Cooper herefter nej til alle tilbud om skuespil, da han brugte hvert et vågent øjeblik på at realisere sin instruktørdrøm. Hver en detalje skulle være perfekt. Men intet ville fungere, hvis ikke han fandt den rigtige kvinde til hovedrollen.
Åbenbaringen kom, da han var til en indsamling for kræftforskning, efter han mistede sin far til sygdommen. Her så han Lady Gaga synge ’La Vie En Rose’, hvilket gjorde så stort indtryk på ham, at han med det samme kontaktede hende.
Han brugte en hel dag sammen med hende, hvor de spillede musik sammen og lærte hinanden at kende. Han så en autenticitet i hende og fik hende overtalt til at tage rollen. Hendes udgave af Edith Piaf-klassikeren blev endda skrevet ind i manuskriptet.
Lady Gaga havde den betingelse, at hvis hun skulle spille med, så skulle alt musik i filmen spilles live. Cooper indvilligede og begyndte med det samme at arbejde intensivt med både sin sangstemme og sit guitarspil, så det ville virke troværdigt. Han flyttede ind hos Eddie Vedder fra Pearl Jam i fem dage for at lære rockstjernelivet at kende.
»Jeg stillede ham 9.000 spørgsmål,« har Cooper sagt til Yahoo Entertainment. »Og han gav mig indblik i mikroskopiske detaljer, som kun musikere kender til, den æstetiske og indre bearbejdelse… Han var vidunderlig«.
Coopers arbejde med sin stemme handlede ikke blot om sangen. Han skulle jo spille en rockstjerne, der havde drukket alkohol og røget cigaretter i mange år, så han valgte at ændre sit toneleje, for at karakteren skulle føles virkelig.
»Din stemme betyder alt, når du spiller skuespil«, har han sagt til The New York Times. »Den er alt. Alt. Hvis du ikke er i kontakt med din stemme, er det slut. Det er umuligt. Det er som at trække stikket ud, der forbinder dig til sandheden«.
Cooper lod sig inspirere af skuespilleren Sam Elliotts dybe og karakteristiske røst. Siden blev Elliot castet til en rolle i filmen.
Koncert for 80.000 mennesker
Når filmens store koncertscener skulle filmes, ville Cooper heller ikke snyde med statister og computereffekter. Det skulle være autentisk. Så han allierede sig med en række musikere og fik lov til at gå på scenen og optage livescenerne på festivalscener foran tusinder af mennesker.
En af disse var Kris Kristoffersen (der spillede den mandlige hovedrolle i 1976-udgaven af ’A Star Is Born’), der gav Cooper og filmholdet lov til at gå på scenen under sin koncert på Glastonbury.
»Glastonbury var fucking vanvittigt«, har Cooper sagt til Entertainment Weekly. »Det var foran 80.000 mennesker. Jeg gik på, sang og spillede guitar og sagde så: ’Mine damer og herrer, Kris Kristoffersen’«.
Coopers grundighed skinner igennem i filmen, og det er uden tvivl en af de primære grunde til, at den er blevet så succesfuld. Kun få skuespillere, der er gået instruktørvejen, har debuteret så selvsikkert og storslået som Cooper.
Med ’A Star Is Born’ har han for alvor kastet det letbenede flødebolleimage af sig. Han har en stærk forståelse for filmmediet, men for Cooper handler instruktørjobbet mest om at holde fast i sine inderste og dybeste følelser.
»Jeg ved ikke, hvem Martin Scorsese er som menneske. Og det har jeg faktisk ikke lyst til at vide. Men jeg føler, at hans film føles meget, meget personlige, og de påvirker mig, og min fornemmelse er, at de stammer fra et meget personligt sted«, har Cooper sagt til The New York Times.
»De historier, der eksisterer i [’A Star Is Born’], kommer fra et dybt personligt sted, og det er den eneste måde, jeg kan kommunikere med så mange mennesker«.