’Julebrødrene’: TV 2-dokumentar om juletossede tvillinger er en født juleklassiker
»Hvad betyder julen for dig?«, spurgte en sand julefan fornylig.
»Nogle bestemte stemninger… Lys i mørket… Varme… Kærlighed…«, fik jeg stammet mig frem til.
»Magi!«, lød svaret. Og sådan lyder det også fra de to juletossede tvillinger Benny og Brian, der er i centrum for Mira Jargils og Christian Sønderby Jepsens TV 2-dokumentar ’Julebrødrene’.
Som Nis Bank-Mikkelsens genkendelige brændeovnsstemme fortæller i introen, er der tale om to særlige væsner, »der elsker julen, som var de børn«, og som nu låner 200.000 kr. til at åbne deres eget julemuseum i bitte sydjyske Brørup »for at genskabe barndommens magiske juleunivers – et tryghedens land«.
For de fleste af os andre kan julemuseet betegnes som en ubrugelig erobring. For Benny og Brian er det en naturlig og nødvendig kulmination på en mangeårig eskapisme i nisseland. De er to nisser, som er styrtet mod Jorden og som fugl føniks er genopstået som mennesker for at redde den danske jul. Sådan beskriver en kreativ tekstforfatter tvillingernes mission, så Benny får julelys i øjnene.
34-årige Benny og Brian spiser Coco Pops og drikker kakaomælk, men her ophører ligheden mellem de to også. Benny er en ivrig idealistisk julediva med erfaring inden for blomsterdekoration. Brian er tidligere servicemedarbejder i Legoland og indbegrebet af den mutte jyde med fødderne solidt plantet på jorden. Det er den nasale insisteren og den dybe brummen.
På overfladen ligger konfliktstoffet i deres forskellige syn på drømme versus finansiel ansvarlighed. Da spændingerne for alvor blusser op, og Brian får nok af Bennys manglende realitetssans, er kameraet på deres tavse mor i baggrunden. Man fornemmer, at hun har stået dér relativt passivt igennem det meste af sine voksne drenges liv. For dem er julemuseet et støttehjul til at drage hjemmefra og selv tackle udfordringer i den store verden.
Faren var alkoholiker og forsvandt tidligt ud af billedet. Specielt for Benny står han uklart i erindringen. Faren er imidlertid væsentlig for den samlede modgangsfortælling, de formidler til lokalpressen, men som Jargil og Jepsen – måske på grund af formatet – kun inddrager sporadisk. Bank-Mikkelsen som magisk rammefortæller er fint tænkt, men man havde hellere set og hørt mere til Benny og Brians selvbevidste fantasterier.
I spillefilmlængde har de to dokumentarister fortjent høstet anerkendelse for deres intime og komplekse familieskildringer i ’Drømmen om en familie’ og ’Testamentet’ om sårede og selvdestruktive eksistensers udsatte jagt på opretholdelsen af en familiær kerne.
’Julebrødrene’ er også bedst og mest fokuseret, når Benny og Brian giver udtryk for, hvordan de ikke kan klare sig uden hinanden. Det er bizart sødt, når de fejrer en låneaftale med klassisk julemiddag med udsigt til grønne blade. Og så er det bizart tårefremkaldende, når Brian efter føromtalte skænderi forsones med Benny ved at omskrive en julesang med ordene: »Jeg elsker dig, Benny«.
Benny og Brian er historien om svær, men uopslidelig søskendekærlighed – og om, hvad julen kan give igen, hvis man åbner sit hjerte for den.
Kort sagt:
Tvillingerne Benny og Brians besynderlige juleeventyr er en magisk genvej til julestemningen for dem, der ikke har hægtet sig på en julekalender i år.
Se listen: Årets bedste serier ifølge Soundvenue – rangeret
Se listen: Årets bedste film ifølge Soundvenue – rangeret