INTERVIEW. Timothée Chalamet er et af Hollywoods hurtigst voksende stjernefrø i nyere tid.
Han begyndte sin karriere i forskellige kortfilm og serien ’Homeland’, før han i 2014 filmdebuterede i ’Men, Women and Children’ og senere ’Interstellar’.
Det var dog naturligvis ’Call Me By Your Name’, der gav ham det helt store gennembrud (inklusive en Oscar-nominering), og at Chalamet er kommet for at blive, understreges af, at han allerede nu er Oscar-kandidat igen. Denne gang for Felix van Groeningens barske og rørende ’Beautiful Boy’, der får dansk premiere på torsdag.
Her spiller han den unge Nic, der er hvirvlet ind i en tilsyneladende ustoppelig misbrugsspiral, og mens hans far (spillet af Steve Carrell) desperat forsøger at komme sin søn til undsætning, står et par småsøskende og en umiddelbart kernesund familie på sidelinjen og ser uforstående til.
Filmen er baseret på den autentiske historie, som faren, journalisten David Scheff, og sønnen, Nic Scheff, har beskrevet i hver deres selvbiografiske bestseller, hvor de fra hver deres perspektiv indgående beskriver Nics – og familiens – kamp mod stofferne.
Vi har mødt 23-årige Timothée Chalamet forud for premieren.
Udover at læse David og Nic Sheffs beretninger hvordan forberedte du dig ellers?
»Jeg læste mange andre bøger om stofmisbrug og researchede i det hele taget grundigt på emnet – og så tabte jeg otte kilo op mod de første optagelser. Vi optog nemlig ikke kronologisk og begyndte med at optage de scener, hvor Nic er mest afhængig og fysisk udmattet.
Det med at sulte sig selv er altså ikke en proces, jeg på nogen måde vil glorificere eller romantisere, for jeg tror ikke på, at man som skuespiller skal lide og ofre sig for at bevise sit værd. Men det var ganske simpelt et vægttab, jeg skulle igennem, så jeg lignede Nic mest muligt, da han havde det værst – og jeg fik langsomt min vægt op til normalniveau igen bagefter.
Det viste sig nu at være sværere, end jeg troede. Jeg kan huske, jeg sad på en italiensk restaurant og forsøgte at spise spaghetti, og selvom jeg havde fået sådan noget super-antikvalme-medicin, kunne jeg slet ikke få det ned. Min krop kunne simpelthen ikke være med, så det tog lidt tid«.
Hjalp vægttabet dig med at finde frem til din karakter?
»Ja, det gjorde det til en vis grad. Ikke bare fordi jeg fysisk blev mere mager, men når jeg ikke fik noget at spise, blev jeg mere anspændt og kom ind i det her mindset, hvor alt bare handler om at overleve fra det ene øjeblik til det andet. Når du er sulten, er der ikke så mange tanker om fortid eller fremtid – det hele handler om nu og her. Man er i konstant undtagelsestilstand. Lidt ligesom misbrugere, selvom deres kamp for overlevelse selvfølgelig er langt mere intens«.
Hvad sagde dine forældre til, at du fik en rolle som misbruger og skulle tabe dig?
»Altså, lige efter jeg havde spillet en teenager, der fik sin seksuelle opvågning, havde de måske nok håbet på noget i en lidt lettere afdeling. Nej, ærlig talt tog de det helt fint. Min mor har arbejdet som skuespiller, og min bedstefar var manuskriptforfatter, så der er meget stor forståelse over for det, jeg laver. Faktisk bestilte min mor Nic og Davids bøger med det samme. Jeg har flere venner, der ikke har det særlig godt med deres forældre, så jeg sætter meget stor pris på den opbakning, jeg får med hjemmefra«.
Ja, for din egen baggrund og opvækst i New York virker noget fjern fra det misbrugsmiljø, Nic bliver fanget i – blandt andet også i New York. Hvad var vigtigt for dig at ramme rigtigt i din beskrivelse af hans liv?
»Der var scener, hvor jeg bare ikke måtte fejle, og hvor det især – over for Nic og andre, der har været i hans situation – ville være så åndssvagt, hvis jeg ikke havde helt styr på, hvad jeg gjorde. Helt bittesmå ting som de scener, hvor man kommer helt tæt på misbruget og ser, hvordan det foregår«.
Så det var jeg meget opmærksom på. Men ellers er det jo en familiehistorie fyldt med følelser, og der må jeg ligesom enhver anden kunstner forsøge at vække en karakter og en scene til live for at formidle min forståelse af dem bedst muligt. Her var bøgerne og mødet med Nic helt klart en stor hjælp«.
Hvad tænker du om relevansen af bøgerne – og nu også filmen – set i forhold til den verden, du er vokset op i?
»Jeg forstår godt, at mange unge er meget desillusionerede, for det er en superforvirrende verden, vi lever i. Hvis du, oveni at du forsøger at finde ud af at blive voksen, også kæmper med afhængighed og misbrug, så er det en enorm og nok også uoverskuelig udfordring. Både for Nic Sheff og andre i hans situation.
Jeg håber, at filmen vil få folk til at forstå, at misbrug er en del af virkeligheden. Det kender ikke ingen grænser og kan ramme alle steder – også i familier, der virker velfungerende og sunde«.
Hvordan reagerede virkelighedens Nic på filmen, og hvad betød det for dig?
»Han ringede til mig, mens jeg var i Budapest for at optage en ny film, og da det gik op for mig, at det var ham, råbte jeg bare: ’Hvad synes du, hvad synes du?’.
Ikke for at lyde som en kliché, men jeg var oprigtigt taknemmelig for, at han kunne lide, hvad han havde set. Det var vigtigt for mig, at han ikke følte sig misfortolket. Selvom Steve og jeg har haft det bedste grundlag takket været Nic og Davids bøger, og vi også har haft mange samtaler med dem undervejs, kan vi jo aldrig være dem. Vi kan kun forsøge at fortælle deres historie bedst muligt«.
Du er 23 år gammel, og de seneste par år er din karriere og opmærksomheden omkring dig nærmest eksploderet. Kan du blive bekymret for, om du selv kan holde dig fra de faldgruber, der kan følge med succesen – og livet i det hele taget?
»Jeg har været tæt på film-og underholdningsindustrien det meste af mit liv, og jeg ved nogenlunde, hvad det går ud på. For at være ærlig nyder jeg det og er bare glad for alt det, jeg har oplevet og lavet.
Men jeg kan godt forstå, hvorfor det kan være svært pludselig at lande i den her branche og få succes, hvis man ikke har nogle rammer at holde sig til, og jeg forstår også godt, hvorfor man tit hører advarsler om at opleve stor succes i en ung alder«.
‘Beautiful Boy’ har premiere på torsdag, 17. januar.
Læs også: De 30 mest ventede film i 2019