‘Easy Love’: Der bliver kysset, knaldet, spanket, taget stoffer, grædt og undskyldt i ny sexantologi

CPH:DOX. Der er masser af sex og lidenskab i Tamar Jandalis pseudo-dokumentar ’Easy Love’. Der bliver kysset, snavet, knaldet, knullet, domineret, spanket, danset, taget stoffer, leget med frugt, eksperimenteret, bollet udenom, såret følelser, diskuteret præferencer, afprøvet grænser, kastet med tallerkner, grædt og undskyldt.

Lesbisk kærlighed, heteroseksuel kærlighed, polygami, monogami, one-night-stands, singlesex og mangel på sex. Alt bliver vist lige der på skærmen i al sin naturlige nøgenhed og lidenskab.

’Easy Love’ er en hybrid mellem fiktion og dokumentar. Seks mænd og kvinder, der alle er et sted imellem 25 og 45 år gamle, spiller med i en række sammenflettede antologier om sex og kærlighed i den moderne, vestlige verden. De optræder under deres rigtige navne, men om de optræder som sig selv eller fiktionaliserede versioner af, hvem de er, gør filmen ikke klart.

Om det overhovedet er en spillefilm eller dokumentar, bliver heller aldrig forklaret. Ifølge beskrivelsen af filmen »positionerer [den] sig et sted mellem socialt eksperiment, hedonistisk overdrev og psykologisk studie«. Hvordan man så end skal forstå det.

Dialogen flyder naturligt, men lyder skrevet, og antologifilmene følger en plotudvikling, der minder om den, man normalt finder i spillefilm. Her følger man fire forskellige par og singler, med hver deres historieforløb:

Der er den 45-årrige scorekarl Sönke, der stadig lever livet som en teenager med drukture og uforpligtende one night-stands. Han er praktisk talt hjemløs og lever ud af sin kuffert i sengen hos sine mange scoringer. Men i stedet for at få styr på sit liv bruger han dagene på at træne kampsport og jagte piger, der ofte er halvt så gamle som ham.

Der er det unge par Stella og Niclas, der eksperimenterer med fri sex og polygami med dertil følgende sjælekvaler som konsekvens.

Der er det lesbiske par Lenika og Pina, der forsøger at lære at leve sammen i Pinas beskedne studenterlejlighed. Vil de have børn? Kan de lære at leve sammen? Hvor meget plads er nok plads?

Og så er der Sophia, der stadig bor hjemme, men tjener sine penge på at sælge sig selv som escortpige. En livsstil hendes mor er mindre end begejstret for. Sophia nyder til gengæld den frihed, som escortlivet giver hende, en frihed hun ikke mener andre jobs vil kunne give hende.

Som fiktionsfilm om alle kærlighedens mange former og genvordigheder fungerer ’Easy Love’ godt. Det er den type film, der får kærligheden til at virke på en gang uendelig let og berusende og forvirrende på samme tid. Intet er en dans på roser, men uden kærligheden er livet alligevel næsten ikke til at holde ud. På trods af sine stiliseringer og forholdsvis karikerede billede på romantiske forhold er der mange scener og seancer, som de fleste i publikum nok kan nikke genkendende til. Lige fra parforholdets uundgåelige skænderier til de akavede samtaler om sex med ens forældre.

En lille advarsel er nok på sin plads, for filmen lægger ikke fingre imellem eller skyer væk fra at vise selv de mest intime øjeblikke af seksualakten. Lige fra blowjobs og bare lem og bryster til venusbjerge der bliver barberet. Det kunne så let være gået over i pornografisk forstillelse, men der er en befriende naturlighed og ømhed omkring sexscenerne, der gør det til mest naturlige i verden. Og det er jo lige præcis, som det skal være.

’Easy Love’ kunne med sin naturlige og varierede fremstilling af sex og kærlighed i år 2019 godt erstatte mangt en tør sexundervisningsvideo i gymnasiet.

Læs også: Alle vores CPH:DOX-anmeldelser samlet på ét sted

Læs også: De 15 mest essentielle film på CPH:DOX 2019

Læs også: De danske perler, du skal se under CPH:DOX 2019