Nicolas Cage søger om skilsmisse efter fire dages ægteskab: »Vi var ved at besvime af druk«

Nicolas Cage søger om skilsmisse efter fire dages ægteskab: »Vi var ved at besvime af druk«
Nicolas Cage i 'Leaving Las Vegas'.

Nicolas Cage har ekstra ondt i håret efter sin seneste druktur i Las Vegas. Skuespilleren, der ironisk nok vandt en Oscar for rollen som Vegas-dranker i ‘Leaving Las Vegas’, blev gift med makeupartisten Erika Koike under sit seneste ophold i Vegas, men efter fire dage har skuespilleren søgt om skilsmisse.

Ifølge TMZ begrunder Cage ophævelsen af ægteskabet med, at begge parter »var ved at besvime af druk« op til bryllupsceremonien den 23. marts. Derfor manglede skuespilleren forståelse for sine handlinger og reagerede »rent impulsivt, uden at forstå betydningen af sine handlinger«.

Cage har været sammen med Koike siden april 2018, men ifølge ophævelsesdokumenterne var han ikke klar over, at hun havde et forhold til en anden person og en kriminel fortid. »Disse konflikter i personlighed og holdninger er så dybe, at de efterlader parret uforenelige i ægteskab«.

Nicolas Cage har tidligere været gift tre gange med henholdsvis Alice Kim, Lisa Marie Presley og Patricia Arquette.

Læs også: Nicolas Cage planlægger at skrinlægge skuespilkarrieren for at blive instruktør

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af