’Gloria Bell’: Julianne Moore er magisk i filmisk cover-nummer
Livet som det leves. Det er det, ‘Gloria Bell’ handler om. I filmen følger vi Gloria, en fraskilt kvinde i 50’erne med to voksne børn, hvis liv består af dagtimer, der er fyldt med arbejdet som forsikringsagent og aftener, der bliver tilbragt på et dansested for modne mennesker.
Gloria elsker at danse til disco, hun går alene i byen for at give den gas på dansegulvet og også for at møde mænd. En aften møder hun Arnold, der er nylig fraskilt. Arnold har en tema-park, hvor man kan skyde med paintballpistoler, han kan lide at læse digte højt, og så har han et problematisk forhold til både sin ekskone og sine to voksne døtre. Gloria og Arnolds romance er ikke af Hollywood-slagsen, det er ikke en berusende forelskelse, men mere et møde mellem to voksne mennesker, der gerne vil have en kæreste.
Arnold har for nyligt gennemgået en fedmeoperation, så i parrets første sexscene skal Gloria lige hjælpe ham af med det elastikbind, der holder den overskydende hud på plads. Hverdagen er hele tiden nærværende i filmen. Det er almindelige mennesker med dagligdags, usexede problemer. Vi ser også Gloria fjerne et hår på hagen med en pincet, da hun tilfældigvis får øje på det i spejlet.
Filmens absolutte magiske omdrejningspunkt er Julianne Moore, der mere eller mindre er med i hver eneste indstilling. Hendes tilstedeværelse gør det, der let kunne blive en kedelig fortælling, til noget mere og større. ’Gloria Bell’ har i det hele taget et stærkt cast med biroller i form af blandt andet Michael Cera, Rita Wilson og John Turturro.
Årsagen til, at manuskriptet har kunnet trække så store navne, skyldes nok, at det ikke er den første af sin art. Filmens chilenskfødte instruktør Sebastián Lelio lavede nemlig den spansksprogede film ‘Gloria’ i 2013, som den nye amerikanske ‘Gloria Bell’ mere eller mindre er et remake af. Instruktøren kalder selv ‘Gloria Bell’ for en »cover-version« af hans film fra 2013.
Men ‘Gloria Bell’ skal stå på egne ben, og de når hverken bemærkelsesværdige højdepunkter eller nye dybder om det stille liv, som det leves. Filmen er lidt som de disconumre fra 1970’erne, som Gloria så godt kan lide at danse til: Søde og muntre, men uden større klangbund.
Kort fortalt:
Julianne Moores skuespilpræstation bærer ‘Gloria Bell’ om en voksen, fraskilt kvindes liv gennem stort og småt. En stille film med en stor hovedkarakter.
Læs også: Interview: Manden bag ’Girl’ forsvarer kontroversiel casting af transrolle