(Spoiler alert: Læs først, når du har set ’Game of Thrones’ sæson 8 afsnit 5)
Så gik den ikke længere for danskerne i verdens største tv-serie – og minsandten om den ene ikke røg ved den andens hånd. Jaime Lannister fik hævn over Euron Greyjoys evige provokationer, men i Pilou Asbæks skikkelse døde den psykopatiske pirat (måske!?) med et smil på læben og den selvindbildske replik: »I’m the man, who killed Jaime Lannister«.
Kort efter frigivelsen af afsnittet besøgte Pilou Asbæk vores podcast SOUNDVENUE STREAMER til en time lang snak med vores filmredaktør og vært Jacob Ludvigsen om den danske stjernes rolle i og oplevelse med ’Game of Thrones’ – ikke mindst det opsigtsvækkende exit.
Vi bringer et lille uddrag. Lyt til hele samtalen i din podcastapp eller lige her.
Pilou, du er død! Hvordan er det??
»Det er vildt. Det er jo vildt at få lov til at være en del af verdens største tv-serie. Det er vildt opleve den massive kærlighed slash passion – for passion kan jo både være negativ og positiv – vi oplever i disse dage. Det er ret intenst. Jeg har oplevet mange ting, men det her er enestående«.
Og så skete det ved et vaskeægte vikingebowl!
»Ved du, hvad de kaldte det i manus? De kaldte det the Dane bowl. Og der stod vitterligt i manuskriptet: ’Two Danes enter. One man leaves’. Jeg går op efterfølgende og konfronterer Dan og David (D.B. Weiss og David Benioff, skaberne af ’Game of Thrones’, red.) og siger: Det kan godt være, I skriver, der kun er én mand, der forlader den kamp, og det er Nikolaj (Coster-Waldau, red.), for han skal op og redde sin søster, men jeg nægter at dø. Så griner de lidt, som om jeg mener det som en joke, og så ser jeg dem fuldstændig dødt i øjnene og siger: ’Jeg vil ikke dø’«.
Hvad siger de så?
»Så siger de, ’hvad snakker du om?’ Så siger jeg: ’Jeg lukker ikke øjnene. Så når I stikker mig igennem brystet med et sværd, vil jeg bare blive ved med at smile og grine og råbe mine replikker. Men jeg nægter at dø«.
Hvorfor? ’Game of Thrones’ er jo en serie, hvor alle dør.
»Lige præcis, og det var derfor, jeg ikke ville dø. Fordi hvad nu hvis man om fem år fandt ud af, at den ultimative spinoff ville være ’The Greyjoys’!?«.
Det er en kattelem, du har lavet for dig selv?
»Ja, det er en lille kattelem«.
»Jeg vil gerne have en spinoff. Jeg blev fandme også skuffet, da de skrev, at spinoffen blev tusind år før med de der Targaryans. Så var jeg sådan lidt: Hvorfor? Hvorfor ikke Greyjoy? Han er kaptajn, han har et skib, det er jo oplagt! HBO, forfatterne var ikke helt enige«.
Hvordan reagerede du, da du læste i manuskriptet, at det skulle være Coster-Waldau, du skulle have din sidste scene?
»Jeg er glad for, at det var med Nikolaj, som jeg har kendt privat i mange, mange år, siden jeg var barnepige for hans børn – ja, det er rigtigt, jeg var pædagogmedhjælper i Teaterinstitutionens børnehave, hvor Nikolajs to små piger gik!
Så det var ret vildt lige pludselig at være en del af verdens største tv-serie, og at få lov til at stå med en anden dansker på den største skueplads i verden og spille nogle vidunderlige scener er ret fedt. Men jeg havde ikke regnet med det. Jeg var helt sikker på, det ville være et internt Greyjoy-job. Men jeg kunne godt mærke efter sæson syv – og med den måde Dan og David tænker – at de syntes, det var sjovt, at man lavede en hyldest til Danmark«.
Tror du, det var derfor, de gjorde det sådan?
»Jeg tror, de synes, det var sjovt. Manuskriptet vidner jo om en form for bevidsthed om, at de to danskere skal møde hinanden i en standoff. Plotmæssigt er det jo klart, at det måske havde givet mere mening, hvis det var Theon eller Yara, der slog ham ihjel«.
Hvordan var det at komme ind i et hierarki, som er etableret efter seks sæsoner?
»Heldigvis var mine scener med til at etablere mig. Og det var derfor, jeg var så ked af sæson seks kontra sæson syv, for jeg tog meget mere ejerskab i sæson syv og otte, end jeg gjorde i sekseren, fordi det bliver du nødt til at gøre. Men paradokset er, at når du tager ejerskab i scenerne, så kommer der en naturlig respekt omkring din person. Og så kommer det sociale – for hvis du gør det rigtig godt professionelt, så vil de også gerne være sammen med dig socialt. Og det er lidt børnehaveagtigt, men desværre er det jo sådan«.
Hvem svingede du bedst med?
»Jeg svingede rigtig godt med ham, der spiller Varys, Conleth (Hill, red.). Lena Heady er skidesød, men meget privat anlagt. Hun har også været ud at sige i medierne efterfølgende, at vi er gode venner, men vores sexscene (tidligere i sæson 8, red.) havde hun meget svært ved at forstå. Og jeg forstår hende 100 procent. De havde mange lange diskussioner om det«.
Var det som at sidde og høre sine forældre skændes at være vidne til det?
»De skændtes ikke, der var en god tone, men der var bare en diskussion. Og hun skal tro på det, for hvis hun ikke tror på det, kan du se det sådan der. Men hun bruger så ubehaget ved at lave scenen i scenen, og det er det, der gør hende til en fantastisk skuespiller«.
Og du heppede vel på, at den kom med?
»Ja, er du sindssyg, for en fjerdedel af mine replikker i sæsonen var jo i den scene. Men samtidig er jeg jo også en type skuespiller, der er loyal over for sine kolleger, og hvis hun ikke ville det, så støtter jeg hende, for hun kender sin karakter bedst. Hun har levet og åndet med den«.
Ved du, hvordan ’Game of Thrones’ slutter?
»Ja, det gør jeg. Jeg har læst manuskriptet«.
Bliver vi glade?
»Nej. Det tror jeg sgu ikke. Hvad var det, Trier sagde: ’No more happy ends’. Det kan jo ikke ende lykkeligt«.
Lyt til hele samtalen med Pilou Asbæk i den nye udgave af podcasten SOUNDVENUE STREAMER, hvor han også fortæller om, hvordan han måtte kæmpe for sine replikker, hvordan han rebootede sin karakter efter sæson 6, hvordan det var at lave dragescener i CGI, hvad rollen i ’Game of Thrones’ har betydet for hans karriere, og hvorfor Nikolaj Coster-Waldau kaldte ham en »den største klaphat, jeg har mødt«.
Læs også: Anmeldelse af ‘Game of Thrones’ sæson 8 afsnit 5 – storslået opgør reduceret til en enkelt pointe