I maj blev Bong Joon-hos satiriske ’Parasite’ den første sydkoreanske Guldpalmevinder på Cannes Film Festival.
Bedre sent end aldrig – men det er alligevel forbløffende, at det først sker nu, eftersom Sydkorea har haft en sprudlende filmindustri siden 60’erne og siden 00’erne har udgjort en hovedscene i international film som sådan.
Her skyllede den sydkoreanske nybølge ind over de vestlige kyster med originale genrefilm, der samtidig gav os et indblik i et samfund plaget af fattigdom, dybe samfundsskel og det evindelige spøgelse fra kolonitiden. Her så vi fødslen af dagsordensættende auteurstemmer som Park Chan-wook, Lee Chang-dong og førnævnte Bong Joon-ho.
Det er dog ikke kun Cannes, som har udtørret én af det 21. århundredes bedste kilder til mesterværker. De danske streamingtjenester er nærmest renset for de største sydkoreanske film. Man leder forgæves efter Chang-dongs ’Secret Sunshine’ og ’Poetry’ (hans ’Burning’, der fik dansk biografpremiere, får streamingpremiere 25. juli). Bong Joon-hos tidligere sydkoreanske film – krimimesterværket ’Memories of Murder’ og den lige så sublime ’Mother’ – er intet sted at finde. Jeon Go-Woon vidunderlige debut ’Microhabitat’ kunne man se i 30 himmelske dage på den alternative filmtjeneste MUBI, men på de danske tjenester er den ikke-eksisterende.
Ikke engang Kim Ki-duks poetiske dramaer som ’Tomme huse’ og ’Forår, sommer, efterår og vinter… og forår’, som ellers var på alles arthouselæber og fik dansk biografpremiere i 00’erne, kan man se.
Man kunne blive ved. Og man kan kun håbe, at succesen fra ’Parasite’ – der er købt hjem til dansk biolancerring – smitter af, så vi kan få lettere adgang til den koreanske nybølges hovedværker. Youtube-kanalen ’Korean Classic Films’ har de seneste otte år lagt næsten 200 restaurerede koreanske film fra det 20. århundrede op til fri afbenyttelse, men her får man altså ikke de uomgængelige nye perler med i købet.
Men skal man glæde sig over, hvad man har, så er det da muligt at få et glimt af den uforudsigelighed, gådefuldhed, energi og filmiske bravura, der ligger i mange af de sydkoreanske film. Nogle af de bedste film kan man streame herhjemmefra. Så start her og få blod på tanden:
Brutal action og intrikat noir: ’The Yellow Sea’
Få instruktører formår at sætte billeder på menneskelig desperation, korruption og elendighed som Na Hong-jin. I sin bizarre eksorcisme-krimi ’The Wailing’ fra 2017 mister beboere i en lille sydkoreansk flække forstanden og går grassat på deres nærmeste, da en mystisk japansk fremmed flytter til. Den er selvfølgelig intet sted at finde på de danske streamingtjenester, men Filmperler giver i det mindste adgang til instruktørens ligeledes anbefalelsesværdige ’The Yellow Sea’.
Titlen henviser til havet, som skiller Korea og Kina, hvor immigranter fra begge lande smugler sig over for at finde arbejde eller mere fordækte leveveje. Koreanske Kim Gu-nam holder til i den kinesiske by Yanbian og får dagene til at gå med druk og gambling på den lokale mahjong-bar, mens han bander og svovler over konen, som er smuttet til Sydkorea for at tjene penge, men ikke har ladet høre fra sig i et halvt år. En lokal gangsterboss giver ham chancen for at finde konen og starte på en frisk, hvis han til gengæld myrder en mand i Seoul.
Na Hong-jin bruger god tid på at etablere de forskellige spillere, før han tænder for lunten og lader kaos regere. Pludselig jagtes Gu-nam af det sydkoreanske politi såvel som den lokale mafia, og som en gal køter kæmper han sig konstant ud af håbløse rottefælder.
Selvom instruktørens film umiddelbart er simple, skal man bruge en manual for at finde rundt i spindet af karakterrelationer og fraktioner, som konstant skifter side. Det kan lyde negativt, men ved aldrig at miste overblikket suger Na Hong-jin én ind i et virvar af korrumperede mellemledere og desperate håndlangere, der gladelig dræber og snyder for at holde fast i deres spinkle magtpositioner.
Kan ses på Filmperler.
Sydkoreas David Fincher er drevent sadistisk: ’I Saw the Devil’
Instruktør Kim Jee-wo er ikke bange for at holde sine inspirationskilder stolt frem i lyset. Hans westernkomedie, der kan streames på Filmperler, bærer direkte titlen ’The Good, The Bad, The Weird’, mens mesterværket ‘A Tale of Two Sisters’ er et remix af japanske spøgelsesfilm som ’Dark Water’, ’Juon’ og ’Ringu’. Og hans seriemorder-thriller ’I Saw the Devil’ låner fra både David Finchers ’Seven’ og Eli Roths bodyhorror-film ’Hostel’.
Her nøjes seriemordere ikke med at holde sig i skjul for offentligheden, men stortrives også i selskab med hinanden, som til en overdådig kannibalmiddag. Agenten Kim Soo-hyeon slæbes ind i deres grusomme verden, da hans gravide kone kidnappes og parteres af seriemorderen Kyung-chul (Choi Min-Sik fra ’Oldboy’). Men i stedet for at køre som en katten-efter-musen-thriller i stil med ’Dirty Harry’ finder Soo-hyeon lynhurtigt frem til Kyung-chul og bruger resten af filmen på at straffe ham på de mest morbide faconer, når han føler for det.
Selv John Doe fra ’Seven’ og Lars von Triers seriemorder fra ’The House That Jack Built’ ligner skolebørn, når Kim Jee-wons karakterer eksperimenterer med, hvor mange måder kroppen kan åbnes, knuses og parteres på. Samtidig leverer han morbiditeten med en bidende sort humor, som er kendetegnende for mange sydkoreanske film.
Kan ses på SF Anytime og Blockbuster.
Suveræn moderne monsterfilm: ’The Host’
Ligesom landsmanden Park Chan-wook instruerede den amerikanske thriller ’Stoker’, tog instruktør Bong Joon-ho – altså manden bag den nye Guldpalmevinder ’Parasite’ – et smut forbi Hollywood i 10’erne for at blande sin sydkoreanske sensibilitet for galgenhumor med den amerikanske mainstreamkultur. Det blev til de to film ’Snowpiercer’ og ’Okja’ – begge naturlige forlængelser af hans mest kommercielle sydkoreanske film, ’The Host’. Kaiju-filmen var den mest profitable sydkoreanske film, da den blev udgivet i 2006, hvor den indtjente omkring 65 millioner dollars i hjemlandet alene.
Den narkoleptiske Park Gan-du (altid eminente Song Kang-ho) får sin datter kidnappet, da et muteret fiskemonster angriber Seoul ved Han-floden. Da det amerikanske militær med hjælp fra den sydkoreanske regering afspærrer området på grund af en trussel om, at fisken er et biologisk våben, må den klodsede far og resten af familien trodse både militær og monster for at finde frem til datteren.
Ligesom den originale ’Godzilla’ fra 1954 er fiskemonsteret i ’The Host’ en økopolitisk allegori for menneskets destruktive handlinger mod naturen, navnlig en kritik af USA’s imperialisme og nonchalante udnyttelse af andre nationers miljøer. I åbningsscenen ser vi, hvordan en amerikansk forsker tvinger sin sydkoreanske kollega til at hælde giftstoffer ned i drænet, fordi flaskerne er støvede. Og deres våben mod monsteret er en tung, orangefarvet gas, ikke ulig den notoriske Agent Orange, som det amerikanske militær spredte ud over Ho Chi-Mihn-stien under Vietnam-krigen.
Sydkorea producerer en god stime af hæsblæsende actionfilm, hvoraf ’Train to Busan’ (som kan streames fra Blockbuster og Filmstriben) måske er den, flest har bidt mærke i fra de seneste år. Men ’The Host’ er og bliver højdepunktet.
Kan streames på Blockbuster, SF Anytime og Filmstriben.
Udsøgt karakterdrevne mysterier spækket med twists: ’The Handmaiden’ og ’Oldboy’
Alt for mange af Park Chan-wooks rygende originale film såsom de to film, der supplerer ’Oldboy’ i hans såkaldte hævntrilogi – ’Sympathy for Mr. Vengeance’ og ’Lady Vengeance’ – er en kamp at opspore i Danmark. Hans gotiske vampyrfilm ’Thirst’ kan dog støves op på Filmlounge og SF Anytime. Og heldigvis er hans to hovedværker ’Oldboy’ og ’The Handmaiden’ lettilgængelige.
Er der nogen film, som kan siges at legemliggøre den sydkoreanske nybølge, så er det ’Oldboy’. En twistet Hitchcock’sk thriller, hvor alkoholikeren Oh Dae-suh holdes til fange i 15 år, uden han ved hvorfor. Da han endelig slippes fri, giver kidnapperen ham en uge til at finde ud af, hvorfor han blev spærret inde.
Filmen er ikke mindst kendt for den ikoniske actionscene igennem en gang af skurke, som filmes fra siden i én lang indstilling. Men trods et ekvilibristisk handlingsforløb slipper Park Chan-wook aldrig fokus på sin hovedperson. På mesterlig vis introduceres Dae-sun in medias res, som en mystisk attentatmand i et dominerende perspektiv, hvorefter der klippes til 15 år tidligere, hvor vi ser ham stiv og lurvet i en politistation.
13 år senere perfektionerede Park Chan-wook den karakterfokuserede mysteriefortælling. ’The Handmaiden’ foregår i et japansk annekteret Korea i 1930’erne. Den koreanske tyv Sookee sendes til den adelige japaner Hideko som tjener for i skjul at agere wingman for snylteren Fujiwara, der vil snyde sig til hendes arv ved at gifte sig og derefter efterlade hende på en institution.
Men de to kvinder forelsker sig, og i deres kærlighed finder de modet til at gøre oprør mod arbitrære patriarkalske systemer, som hædrer kolonisme og dominerende adfærd og afskyr kvindelig seksualitet og uafhængighed.
Park Chan-wook og manuskriptmakkeren Chung seo-kyung veksler på mesterlig vis mellem perverterede oplæsninger fra Marquis De Sade, hvor kvinder er objekter, som skal ejes og nedbrydes, til hede voyeuristiske sexscener mellem de to kvinder, som ville få Paul Verhoeven og Abdellatif Kechiche til at rødme.
’The Handmaiden’ blev ikke udvalgt af Sydkorea som deres Oscar-kandidat i 2016, umiddelbart fordi Park Chan-wook er blacklistet som systemkritiker af den højreorienterede regering. Det oprør mærkes tydeligt i ’The Handmaiden’. Da Sookee lukkes ind i rummet, hvor Hidekos perverse onkel opbevarer sin smudslitteratur, går hun amok og hakker en fallisk porcelænsslange, der vogter indgangen til rummet, midtover. Et stærkt billede på feministisk oprør mod systematisk undertrykkelse.
’Oldboy’ kan streames på SF Anytime og Blockbuster. ‘The Handmaiden’ kan streames på SF Anytime, Filmstriben, Blockbuster og Netflix.