KOMMENTAR. Der er nok mange, der drømmer om at være i Sophie Turner, Maisie Williams eller Kit Haringtons sko. Deres bankkonto bugner. De soler sig i verdensberømmelsens skær. De har haft hovedroller i et af de største tv-fænomener nogensinde. Millioner og atter millioner af mennesker læser og lytter til dem på Instagram.
Men ’Game of Thrones’-succesen kommer også med en bagside.
I april fortalte Sophie Turner i Dr. Phils podcast, at hun har kæmpet med depression i fem-seks år.
»Den største udfordring for mig er at komme ud af sengen og ud af huset. At lære at elske sig selv er den største udfordring«, fortalte Sansa-skuespilleren, der også »tænkte en del på selvmord«.
Sophie Turner beskrev sit venskab med kollegaen Maisie Williams som »destruktivt«, i den forstand at de var de eneste, der forstod hinanden. De to skuespillere var nogenlunde lige gamle – henholdsvis 15 og 14 år – da de startede på serien, og de isolerede sig fra omverdenen på deres hotelværelse i årevis. Kort efter Turners bekendelse afslørede Williams, at hun også havde været plaget af negative tanker.
»Det startede i mit hoved, og jeg tænkte på noget, og så krøb jeg mig sammen og følte mig skuffet, og jeg tænkte: Jeg hader mig selv. Og så blev det værre og værre og værre«, sagde Arya-skuespilleren i et interview med Lewis Howes og fortsatte:
»Jeg var bare stålfast på at være selvdestruktiv (…). Og jeg blev meget, meget trist. Og ja, jeg havde mange overvældende følelser af ikke rigtigt at ville være her«.
Og i sidste uge kom det så frem, at Kit Harington havde tjekket ind på »et wellness-opholdscenter« for at »bearbejde nogle personlige problemer«, som det lød fra hans talspersoner – ifølge forlydender var der tale om en luksus-rehab i Connecticut, hvor manden bag Jon Snow havde tjekket ind i slutningen af april på grund af problemer med alkohol og stress.
Tidligere har Harington til Variety afsløret, at tiden mellem femte og sjette sæson, hvor alle debatterede, om Jon Snow var død eller ej, tog hårdt på ham.
»Det var ikke en særlig god tid i mit liv. Jeg havde det, som om jeg burde føle mig som den heldigste person i verden, men faktisk følte jeg mig meget sårbar. Det var en meget usikker tid i mit liv«, udtalte han og tilføjede, at han begyndte at gå i terapi i samme periode.
Et pres, ingen kunne have forudset
Fælles for de tre skuespilleres beretninger er, at presset fra fansene har påvirket deres psykiske velvære. Det tærede på Harington hele tiden at skulle forholde sig til folk, der råbte efter ham på gaden: »Er du død?«. Og Turner beskriver de sociale medier som en direkte katalysator for sin depression.
»Man ser 10 fantastiske kommentarer og ignorerer dem, men én negativ kommentar smider dig ud af balance«, siger hun til Dr. Phil og nævner tilsvinere om alt fra kropsvægt til skuespiltalent.
Skal vi så virkelig have ondt af disse uhørt privilegerede mangemillionærer, der har råd til alle de terapitimer, dollars kan købe? Det er jo ikke, fordi man behøver være verdenskendt skuespiller for at blive ramt af Instagram-virkelighedens forvredne projektioner.
‘Game of Thrones’-stjernernes position til trods fortjener deres opråb at blive taget seriøst. De er netop forstørrede billeder på mange teenageres selvhad, mindreværd og følsomhed over for de ufiltrerede online-ord, som intet anstændigt menneske ville fremkomme med ansigt til ansigt. De tre ekstreme tilfælde afdækker de sygelige træk i det almindelige – og giver i øvrigt alle tvivlende teenagere noget af spejle sig i.
Her i kølvandet på ’Game of Thrones’, hvor 1,6 millioner mennesker har underskrevet en opfordring til at lave sæson 8 om, og hvor en ny underskriftindsamling er sat i søen for at forhindre ’GoT’-hovedforfattere David Benioff og D.B. Weiss’ kommende ’Star Wars’-film, er det ekstra værd at tygge på Turner, Williams og Haringtons psykiske nedture.
For selvom man som fan føler et større ejerskab over eksempelvis ’Game of Thrones’ end dem, der har lavet serien, er der stadig ægte mennesker bag. Med det samme følelsesregister som os andre – ja, skuespillere er som regel ekstraordinært følsomme væsener, hvilket er med til at gøre dem til gode skuespillere – og tilmed udsat for et pres, som ingen af dem kunne have haft nogen som helst anelse om, da de takkede ja til rollen i noget så satset som en højprestigiøs fantasy-serie med både drager og bare bryster.
Det er såre banalt, men åbenbart alligevel sværere end som så at forstå.
Had og støtte
At mennesker, der bliver båret ind i verdensberømmelse i en tidlig alder, går ned med flaget, er selvfølgelig langt fra et nyt fænomen. Det vil alle fra Britney Spears til Shia LaBeouf til Lindsay Lohan og Macaulay Culkin kunne skrive under på. Og at fanpresset også kunne skære dybe ar på sjælen før Twitter og Instagram, ved vi fra skuespilleren Ahmed Best, der var tæt på at begå selvmord efter den massive mobning og latterliggørelse, han blev genstand for efter rollen som Jar Jar Binks i Star Wars-filmen ’The Phantom Menace’ i 1999.
Det må generelt bare være svært at opleve en så global celeb-status, at man til tid og evighed vil blive forbundet med den ene ting, der skabte gennembruddet, og hvor man måske selv glemmer undervejs, om man er mennesket eller rollen. Daniel Radcliffe, bedre kendt som Harry Potter, erklærede tidligere på året, at han brugte alkohol til at flygte fra følelsen af hele tiden at blive kigget på, overvåget.
Men der er ingen tvivl om, at stjernernes direkte forbindelse til deres fans på Instagram og Twitter skaber en øget intensitet, som kræver ansvar og refleksion i begge ender.
Maisie Williams og Sophie Turner er begge aktive på Instagram, hvor de i skrivende stund har henholdsvis 11,7 og 13,4 millioner følgere. Der er noget frigørende og fantastisk over denne kontakt, som fordums tiders fanbreve sendt ud i intetheden ikke rigtigt står mål med, men det er samtidig en væsentlig huskepille for os alle, at vi kan ramme personen, selvom vi skriver til personaen. Det kan også en anden ung skuespiller, Will Poulter, tale med om. Han måtte trække stikket fra Twitter i efterdønningerne fra ’Black Mirror: Bandersnatch’.
Stjernerne må for deres del lære at navigere i det udflåd af had, der åbenbart er selvskrevet, når man stiller sit skuespiltalent til rådighed for en populær franchise. Og heldigvis virker det til, at i hvert fald Williams og Turner har formået at bevæge sig ud på den anden side af deres usædvanligt turbulente ungdomsår i Westeros med den mentale balance i behold – og med masser af støtte fra deres Insta-fans.