’Carnival Row’: Stort anlagt fantasyserie med Orlando Bloom og Cara Delevingne skuffer
Støvet fra tronernes kamp har næsten lige lagt sig over steppernes øde sandbanker, men man skimter allerede de sultne krager, der sætte næbene i efterladenskaberne.
Amazons ‘Carnival Row’ ér et af de nye forsøg på at udfylde det aktuelle fantasy-vakuum efter ’Game of Thrones’. I The Burgue bor en række overnaturlige væsener – i seriens univers kaldes en fe for »pix«, en faun for »puck« og alle ikke-menneskelige væsner for »critches« – som undertrykte flygtninge under nærmest slavelignende forhold side og side med mennesker i en by, hvor oprøret og fjendskabet syder og bobler lige under overfladen.
Vi følger blandt andet den tidligere soldat Rycroft Philostrate (Orlando Bloom), der nu arbejder for politiet og forsøger at opklare en række bestialske mord. Over for ham står feen Vignette Stonemoss (Cara Delevingne), en nyligt ankommet flygtning, der langsomt forvandles til en frihedsfejdende fe i The Burgues dystopiske gader. Philo var hendes tidligere kærlighed, som hun troede var død, men nu viser sig i den industrielle tåges skyggefulde skær.
Bloom og Delevingnes kemi er desværre stendød, og forholdet mellem dem bliver aldrig synderligt troværdigt. Andre fortællelinjer tæller politikeren Absalom Breakspear (Jared Harris), hvis politiske position i byens parlament udfordres, og to velhavende unge, hvis fordomme og fordømmelser får frit spil, da en ny nabo – den velhavende og stoiske faun Agreus (David Gyasi) – flytter ind.
’Carnival Row’ er en ganske ambitiøs og flot serie, hvis neo-victorianske steampunk-æstetik syder af så meget tåge og os, at selv Dickens ville være stolt. En slags fantasy-udgave af ’Penny Dreadful uden dennes sans for detaljer og fortælling.
’Carnival Row’ er mest af alt en forvirrende omgang. Dens mange storylines efterlader aldrig rigtigt plads til, at historien udfolder sig. Og så er den trods de mange eventyrlige væsner faktisk ganske kedelig.
Serien vil gerne være en politisk diagnose af vores samtid. Men den ender med at blive en lidt for fortættet allegori over racisme, klasse, sexisme og eksklusion. Vigtige tematikker, som serveres i bastante budskaber.
’Carnival Row’ etablerer en dyb mytologi, som nok skal indfange nogle ildsjæle. Men dens eventyrverden ender som et ujævnt, tomt og ubalanceret spejlbillede af en genre, som den hverken fornyer eller forløser.
Kort sagt:
Ambitiøse og flotte ’Carnival Row’ er lige så forvirrende, som den er kedelig.
Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.
Læs også: Jessica Biel spiller hovedrollen i Facebook-serie over populær podcast – se traileren