Daniel Denciks to cykelfilm, ’Kaptajnens skygge’ og ’Forsvindingsnummeret’, er besættende rejser ind i rytterens sjæl

Cykelsporten er rig på ensomme sjæle. Mennesker, der triller ud på endeløse veje og jagter deres forhjul fem timer om dagen, alene med naturen, lidelsen og tankerne.

Et uendeligt antal tråd for at komme først over en streg, malet på et bjerg eller i en by. De færreste oplever at vinde mere end nogle gange i løbet af karrieren, og de fleste mål forbliver drømme.

Det er et særligt folkefærd, der befærder sporten, ikke bare fordi de piner sig selv i sol, regn, vind og slud, men fordi de gør sig tanker om deres metier, som få andre atleter gør.

Forestil dig en bokser, hurtigløber eller håndboldspiller skrive følgende linjer:

Jeg fortsætter med at pine mig selv

Går dybt

Jeg er i boks

Går dybere

Mine lunger hænger fast på mine ribben

Som et stykke kød på en krog

Som et stykke kød på en krog

Digtet er skrevet af cykelrytteren Christopher Juul Jensen, og i Daniel Denciks dokumentar om ham, ’Kaptajnens skygge’, læser han det højt for Jørgen Leth. Den garvede kunstner og cykelkommentator lyser op efter sidste verselinje og udbryder:

»Det er fandeme godt. Er du sindssyg, det er godt. Det er fandeme godt«.

Det er fandeme godt!

Det er intet under, at kunstneren Leth kastede sin kærlighed på netop cykelsporten, og det er ikke tilfældigt, at det netop er Tour de France-feltet, der gemmer en mesterpoet i svøb.

Cykelløb er et arnested for grandiose fortællinger, myter, der kræver at blive fortalt og genfortalt, af kunstnere, der kan fange mystikken. Det er nok derfor, at Daniel Dencik, filminstruktøren, forfatteren og digteren, har rejst landskaber tynde i jagten på rytterne og feltet.

Han instruerede den sanselige dokumentar ’Moon Rider’ om enkeltstartspecialisten Rasmus Quaade, og han har skrevet ’Sportshjerte’, en smuk refleksion over cykelsportens tiltrækningskraft.

Nu har han lavet de to små dokumentarer, ’Kaptajnens skygge’ om Christopher Juul Jensen og ’Forsvindingsnummeret’ om Matti Breschel.

De halvtimelange film tager sig ud som lidt mindre abstrakte nedkog af de samtaler, Dencik havde med rytterne i ’Sportshjerte’, men indblikket i de urolige sjæle bag cykeldragten er stadig ærligt og besættende omsat til levende billeder.

Dencik kan virkelig få rytterne til at glo ind i egne vrangsider, og Matti Breschel skjuler ikke den vrede og skuffelse, der plager ham, når modvinden er strid, ja, næsten kan gøre ham utilnærmelig, som hans kone fortæller.

Modvinden har været strid i dele af hans karriere, særligt her i karrierens efterår. Breschel har haft en formidabel karriere og vundet mere end de fleste, men han har aldrig nået sit egentlige mål, at triumfere i en forårsklassiker.

Heldigvis er taberen, dem, der bare glider ind i cykelsportens historie, en næsten mytisk figur i sporten. En begejstret belgisk fan forklarer på en bar, at han ikke gider at holde med dem, der vinder hele tiden – det er de mindre succesfulde ryttere, der er interessante.

Hvor Breschel var en frygtløs vinder i sin velmagtsdage, har Christopher Juul Jensen hele tiden tabt, faktisk har han kun sjældent sejret på den største scene. Man kan sige, at han næsten aldrig har forsøgt. Han får sin løn for at tabe, som han siger. Han er kaptajnens skygge, rytteren, der henter flasker i vognen og tager vinden for de bjerggeder, der kører om den gule trøje.

Han har affundet sig med at være hjælperytter, det ligger godt til hans karakter, siger han sågar. Men han er også bange for, at han er blevet afhængig af at tabe, han drømmer om at række hænderne mod himlen, selvom han ikke aner, hvordan han vil fejre triumfen, hvis han når stregen først.

Det, der gør ’Kaptajnens skygge’ til en mesterlig minidokumentar og den bedste af Denciks to cykelfilm, er ikke bare Juul Jensens dybe selvrefleksion og lyrik, skrevet med kædeolie, sved og tårer. Den har også et forløsende klimaks, da Juul Jensen kører alene væk i Schweiz Rundt og smager den triumf, han har hungret efter.

Dencik krydsklipper til en hjemmevideo af en purung Juul Jensen, der pakker en cykelhjelm op på sin fødselsdag med et glimt af den begejstring, der kun kan vise sig i børns øjne.

Dencik får måske ikke lige så meget ud af Matti Breschel, som han gør i ’Sportshjerte’, og det er svært at forstå, hvorfor instruktøren selv har behov for at vandre ind og ud af framen. Til gengæld viser han igen, at han har et særligt blik for sportens ynde og melankoli, som når han i slowmotionbilleder viser feltet sno sig organisk gennem landskabet som en slange.

Cykelryttere er et gådefuldt folkefærd. Få fortæller mere fængslende om dem end Daniel Dencik.

---

Kort sagt:
De to cykelfilm, ’Kaptajnens skygge’ og ’Forsvindingsnummeret’, er tilsammen en besættende rejse ind i cykelrytterens sjæl og tankespind, der fanger ensomheden og smerten, skønheden og mystikken i cykelsporten.

De to film kan ses tirsdag den 1. oktober klokken 21.00 i Cinemateket i København med besøg af Daniel Dencik, Matti Breschel og Christopher Juul Jensen.

Læs også: ’Diego Maradona’ viser os fodboldlegendens storhed og fald – se traileren