Soundvenue Forpremiere: Første danske visning af Cannes-vinderen og Oscar-favoritten ‘Parasite’

Soundvenue Forpremiere: Første danske visning af Cannes-vinderen og Oscar-favoritten ‘Parasite’
Kom til første danske visning af den chokerende, sjov og hæsblæsende 'Parasite'.

Det er mange år siden, at en ikke-amerikansk film har fået en så glødende hype som sydkoreanske Bong-joon Hos usandsynligt underholdende ’Parasite’.

Den vandt Guldpalmen i Cannes. Den var talk of the town på Toronto-festivalen. Den har en sjældent høj anmelderscore på 95 på Metacritic. Branchefolk taler om, at den vil klare sig bedre under Oscar-uddelingen end nogen ikke-engelsksproget film i nyere tid. Og i sidste uge placerede vi den her på Soundvenue i top 10 på vores liste over de vigtigste film i årtiet.

’Parasite’ får først dansk premiere 25. december, men nu har vi den store glæde af at invitere til den allerførste danske visning allerede mandag den 2. december kl. 21.30 i Grand Teatret (billetter HER).

Filmen er en virtuos og konstant overraskende fortælling om en fattig familie, der skridt for skridt – og med mildest talt ufine metoder – overtager tjenestestillingerne hos en velbjærget familie, som ikke aner uråd.

Meget mere skal ikke afsløres, blot kan vi slå fast, at her både er neglebidende suspense, forrygende komik, spiddende samfundskritik og et højspændt fortælletempo, der gør, at man først husker at trække vejret, når sidste chokerende twist er rullet over lærredet.

Alt sammen orkestreret af Bong-joon ho, en sydkoreansk mester, der tidligere har stået bag film som ’Memories of Murder’, ’Snowpiercer’ og ’Okja’. Med ’Parasite’ overgår han sig selv.

Køb billet HER – og tilmeld Facebook-event HER.

’Parasite’
2. december kl. 21.30

Grand Teatret i København

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af