‘Onkel’: Bondegårdslivet i Sønderjylland har dramatisk potentiale i rørende dansk film
Der går lang tid, inden der bliver sagt noget i ‘Onkel’.
Filmen handler om den unge kvinde Kristine, der bor sammen med sin onkel på hans gård og hjælper ham med at drive den. Vi får en grundig indføring i deres dagligdag:
De står tidligt op, hun må hjælpe onklen, der er fysisk præget af et slagtilfælde. De spiser morgenmad i stilhed i køkkenet, selv nyhederne kører i fjernsynet oven på køleskabet, men de siger ikke et ord til hinanden.
De malker køerne, muger ud, uddeler foder. Lægger vasketøj sammen, vasker traktoren. Det er først, da de er på indkøb sammen i supermarkedet, at filmens første ord falder: »Nutella«, siger onklen, for det kan han godt lide at få på krydderbollerne om morgenen.
’Onkel’ er en fin, lille film, der skildrer det stille liv. Både i den betydning, at det er et liv, der er præget af de samme rutiner hver dag, og forstået på den måde, at det er nogle stille mennesker, der skildres.
Hovedpersonen Kristine mistede sine forældre som teenager – det har knyttet hende stærkt til onklen, og hun fremstår som et dybt hæmmet menneske, der har svært ved at tale med andre. Det er altid med nedslået blik, hun indgår i samtaler.
Handlingen tager fart, da den lokale dyrlæge, Johannes, opfordrer Kristine til at assistere ham, idet hun har hjerne og talent for faget. En bondesøn fra en af de andre gårde forelsker sig i den stille kvinde og kurtiserer hende. Spørgsmålet er så, om hun tør tage imod omverdenens invitation til at begynde at leve livet lidt mere.
‘Onkel’ er filmet on location på Peter Hansen Tygesens gård i Sønderjylland, og bondemanden selv spiller rollen som onkel. Det er filmens stærkeste kvalitet, at alt er så autentisk i scenografien. Det er dejligt at se, at bondegårdsliv i Sønderjylland også har dramatisk potentiale og forhåbentligt vil møde interesse fra et biografpublikum.
Filmens mere svage sider er placeringen mellem to stole, når det kommer til genren: Det er et drama, hvor man skal tage karaktererne og deres følelser seriøst, men visse scener er så groteske, at det momentvis fremstår som en komedie, der gør grin med personerne – som da Kristine tager sin onkel med, da hun skal på date med Mike. Det behøver hun ikke, for at vi som seere forstår, hvor tæt knyttede de er.
Alligevel: Det er en hårfin balance at lave en film om et stille liv, uden at det bliver kedeligt, men ‘Onkel’ er alt andet end det.
Kort sagt:
Det stille liv på en bondegård i Sønderjylland kan sagtens rumme store følelser og godt dramatisk stof. Det beviser instruktør Frelle Petersen med sin fine film ‘Onkel’.
Læs også: Fem film du skal se på årets CPH PIX Weekend – med ‘Skam’-Noora og Shia LaBeouf