1. november blev Apple TV+ lanceret. Dermed er et af verdens stærkeste elektronikbrands nu en markant producent af originale film og tv-serier, hvor intet stopper dem fra at reklamere for deres egne produkter.
Serien ’The Morning Show’, som er galionsfiguren for den nye streamingtjeneste, var da heller ikke mange timer gammel, da der blev sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt seriens rekordmange billeder af iPhones var skamløs selvpromovering fra Apples side.
Apple har en lang forhistorie med at benægte, at de betaler for product placement. Men i 2011 alene optrådte deres produkter i 891 tv-serier ifølge Business Insider.
Uanset hvad er der et stigende antal brands, som betaler for omtale og synlighed på skærmen. I en streamingtid, hvor der ikke er plads til reklamepauser som i de gode gamle flow-tv-dage, er mængden af product placement ifølge PQ Media fordoblet siden 2012. Det er dog ikke altid til at afgøre, hvorvidt der har været penge med i spillet.
Vi giver her eksempler på mindeværdige tv-øjeblikke, hvor vi var i tvivl om, hvorvidt vi blev solgt andet end god gammeldags underholdning. Fra ’Breaking Bad’ til ’House of Cards’.
1. ’The Morning Show’: iPhones så langt øjet rækker
I centrum for debatten står Apple som den nyeste spiller på streamingmarkedet. Fra første skud i ’The Morning Show’ demonstrerer tech-giganten, at de sidder på en stor del af al menneskelig interaktion.
Den allerførste scene viser nemlig Mark Duplass som produceren Chip Black, der synes død på gulvet i et mørkt lokale, indtil hans iPhone lyser op ved siden af ham. Nok er det svært at forestille sig en sexskandale på en tv-station udspille sig uden dertilhørende desperate telefonopkald og beskeder, men det er svært at komme uden om, at produkter med æble-logoer får overordentligt meget skærmtid.
The Wall Street Journal har gjort sig umagen at tælle samtlige Apple-produkter i seriens 10 afsnit, der indgår i gennemsnitligt 32 indstillinger i hvert afsnit. En tredjedel af dem viser Apple-logoet i sin stråleglans.
Overeksponeringen er mest klokkeklar i en fire-sekunders scene, hvor der er ni iPhone-skud. Apple har altid haft fået megen gratis reklame – deres produkter er alt andet lige en almindelig del af vores hverdag – og den dengang helt nye iPad var for eksempel omdrejningspunktet for et afsnit af ’Modern Family’, uden at Apple gav dem andet end et eksemplar af produktet.
2. ’House of Cards’: »Is that a PS Vita?«
Den hedengangne Frank Underwood var altid god for en mundret bemærkning i ’House of Cards’, men Netflix’ jomfruserie var heller ikke bleg for at give PlayStation lidt reklame med på vejen mod The Oval Office.
I seriens spæde start var der ellers ikke en finger at sætte på Underwood-karakteren, der roede og gamede ’Call of Duty’ i sine frie øjeblikke. Men Playstation-partnerskabet blev eksponeret en tand for meget, da toppolitikeren mødte konkurrenten Peter Russo og lod sig begejstre over hans søns transportable spillekonsol PS Vita. »I oughta get one of these for the car«, fik han sagt med en slet skjult købsopfordring.
Den ustabile Russo blev som bekendt det første menneske til at lade livet for den kommende præsidents magtbegær. Så selvom ’House of Cards’ tabte momentum for længe siden, vil vi altid have »Is that a PS Vita?« som den måske særeste indgangsreplik til et mord i tv-historien.
3. ’Breaking Bad’: Ingen meth-handel uden Coca-Cola
Walter Whites kræftramte methproducerende antihelt var ikke kun centrum for et stykke banebrydende tv-dramatik, men løftede også omstændighederne for product placement. I seriens første sæsoner ville ingen brands røre den moralsk grumsede serie med en ildtang, men senere blev den sponsoreret af Chrysler, hvilket resulterede i den lidt fjollede scene, hvor Walt tager sønnike Flynn med på fed slæde-shopping.
Derudover florerer der mistanke om, at ’Breaking Bad’ ikke bare gav skærmtid til Coca-Cola con amore. Navnet figurerer i nogle af seriens absolut stærkeste scener, som da Walter White køber sin gamle arbejdsplads, A1-bilvaskeriet, og smadrer sin tidligere chefs indrammede dollar-seddel og bytter den til en cola i automaten. Vi hører både det karakteristiske maskinebump, klikket fra åbningen og det første brus, alt imens logoet lyser i baggrunden, og han nyder sodavanden med hjertet opfyldt af hvidvaskningsplaner.
Et andet centralt ’Breaking Bad’-moment bliver samtidig colaficeret i den legendariske ’Say My Name’-dialog, hvor han som Heisenberg mødes med en anden meth-producent og sammenligner sine rene blå krystaller med »Classic Coke« og modpartens undervældende 70-procents-meth med generisk og lunken »Off-Brand Cola«.
Mange konspirerer desuden om, at diner-kæden Denny’s betalte for at blive nævnt i ’Breaking Bad’-universet. Men faktisk betalte produktionen for at få lov til at optage på kæden, der i serien er knudepunktet for New Mexicos narkohandler. Derudover orkestrerede hovedforfatter Vince Gilligan også Stevia-sødemidlets rolle sublimt i seriens sidste sæson, hvor det tegnede handelspartneren Lydia Rodarte-Quayle perfekte ulidelighed, der blev hendes skæbnesvangre undergang.
4. ’Gossip Girl’: Seriens dårligste afsnit var én lang Vitamin Water-reklame
Hvis man har set ungdomsserien om Manhattans teen-elite, ’Gossip Girl’, vil man næppe blive overrasket over, at telefonselskabet Verizon var en af seriens hovedsponsorer. Således blev forløberen til nutidens smartphone, Blackberryen, masseeksponeret i serien.
Men læskedriksmærket Vitamin Water spiller den akavede andenviolin i den brandtunge serie, og i anden sæson fik mærket et helt afsnit dedikeret til deres pastelfarvede vand.
Alle hovedkaraktererne er således samlet til, hvad seriens bagmænd vil have os til at tro er sommerens mest prestigefyldte begivenhed: Et »white party« arrangeret af Vitamin Water, hvor rige mennesker i hvidt tøj drikker dyrt saftevand. Hvilket kun gør det mere tåkrummende, da Nate og Serena ankommer og aftaler at drikke sig stive. I kalorielet vand med smag åbenbart.
Når nu festens æresdrink er linet snorlige op på adskillige borde, virker det som en overdrivelse at have barpersonale til at lange flaskerne over disken. Men det giver da anledning til mere promo, da den uskyldige Jenny Humphrey kan bede om sin yndlingssmag Rescue.
Selvom der var mange elementer ved de rige teenageres liv i New York, der var til den excentriske side, var Vitamin Water-festen i Hamptons ikke kun et øredøvende reklamestunt, men også et af seriens absolut ringeste afsnit.
5. ’Friends’: Svinedyr Diet Coke-aftale blev til seerflugt
Et lidt for outreret partnerskab mellem Diet Coke og 90’ernes største tv-fænomen ’Friends’ kostede efter seriens tredje sæson en så massiv seerflugt, at den var i fare for at blive droppet.
Til at begynde med var det Coca-Cola, som havde problemer med at markedsføre deres light-version til den unge målgruppe, som ’Friends’ havde i sin hule hånd.
For 30 millioner dollars (anno 1996) fik de seriens kreative skabere Martha Kaufmann og David Crane til at skrive og producere en udførlig reklamekampagne på den amerikanske tv-kanal NBC, hvor de seks venner agerede reklamesøjler som deres tv-personaer.
Over flere uger foregik der et filmisk mysterium i reklamepauserne, hvor det på bedste Cluedo-vis gjaldt om at gætte, hvem der havde stjålet en Cola Light fra Rachel og Monicas lejlighed.
Afsnittet ’The One After the Superbowl’ blev sendt på det dyrebareste sendetidspunkt i USA, nemlig lige efter Superbowl-finalen, og her blev Cola-mysteriet endelig afsløret (det var Rachel – selvfølgelig). Men de amerikanske seere var trætte af reklamefjollerierne og den overdrevne brug af gæstestjerner (blandt andet Julia Roberts og Jean-Claude Van Damme) som afledning for et dyk i kvalitet, og millioner af seere klikkede væk, da det efterfølgende afsnit blev sendt.
En kritiker ved The Chicago Tribune navngav hånligt episoden »The One Where The Show Crosses the Line from Promiscuity into Prostitution«. Det blev som bekendt ikke afslutningen på serien, men dog sildig opvågnen for serieskaberne, der tog sig sammen og efterfølgende leverede en af seriens absolut bedste sæsoner.
6. ’Bones’: Toyotas selvparkerende bil
Som eksemplerne med ’Breaking Bad’ og ’House of Cards’ viser, er det bestemt muligt at lave diskret reklame uden at gå for meget på kompromis med kvaliteten.
Det var ikke tilfældet i den populære krimiserie ’Bones’, hvor de retsmedicinske efterforskere forbløffes over det vidunder, der er Toyatas selvparkerende bil. Hovedkaraktererne skal ellers forestille at være hyperintelligente, og i den populære krimiserie er der ikke den mordgåde, de ikke kan knække. Derfor er det noget af en dramatisk falliterklæring, at seerne skal tro på deres benovelse over parkeringsteknologi fra de tidligere 00’ere.
7. ’Sex and the City’: Post-it sedlen blev nævnt hvert andet sekund
Det produkt, der først og fremmest sælges i ’Sex and the City’, er livsstilen som single i New York. Og den indebærer for Carrie Bradshaw, der enten er verdens mest velbetalte eller mest forgældede klummeskribent, altså at shoppe i highend-stormagasinet Barneys, at skryde fortovene tynde i Manolo Blahnik-sko samt at læse og tale ustyrligt meget om Vogue.
I nogle serier er det at nævne brandnavne i flæng en del af selve tonen. Og at klæder skaber folk, er et af ’Sex and the City’-skabernes fremmeste principper, der i HBO-serien var et glohedt produkt af sin opsvingssamtid.
I 2014 lavede den parisiske kunstner Pierre Butin et omfattende supercut af samtlige mærker nævnt ved navn i ’Sex and the City’s seks sæsoner. Det over ni minutter lange klip fremstår en smule grotesk her post-finanskrise, men skiller sig især ud med en joker på listen. For som det syvende hyppigst omtalte mærke troner klistersedlen Post-it, der nævnes hele 15 gange, næsten lige så mange gange som Carries foretrukne skomærke. Alle tilfældene pånær ét stammer fra det samme afsnit, hvor en Post-it bliver omdrejningspunktet for seriehistoriens måske mest nederdrægtige breakup-taktik.
Namedroppingen er dog stadig imponerende, da det betyder at »Post-it« gennemsnitligt bliver sagt hvert andet minut i det knap 28 minutter lange afsnit.
8. Lokalpatriotisme på dåse i ’Fred til lands’
Da det er forbeholdt danskerne selv at betale for indholdet på DR, er det forbudt at reklamere for produkter. Dog er det let at forveksle tilstræbelserne efter fynsk autenticitet med overpromovering af bryggeriet Albani og Jolly-Cola.
Er der én ting, vi har lært af den aktuelle søndagsserie, er det, at selvom fynboer åbenbart hellere vil dø end at tale med fynsk dialekt, er de særdeles lokalpatriotiske, når det kommer til drikkevarer.
Således drikkes der altså udelukkende Albani-øl og Jolly Cola i ’Fred til lands’. Om der rent faktisk findes mennesker i den virkelige verden, der frivilligt har drukket en Jolly Cola på denne side af årtusindskiftet, står stadig hen i det uvisse. Men at dømme på interiøret i karakterernes boliger udspiller serien sig også i en slags forhistorisk tidslomme, hvor 70’erne muligvis spøger andre steder end på de heftige tapetvægge.
Læs også: Anmeldelse af ‘The Morning Show’